Måneden der gik

Processed with VSCO with f2 presetHej, jeg er her endnu – beklager at jeg bare sådan forsvandt. Det er ikke jer, det er mig – jeg har været lidt (meget) fraværende her på bloggen, og nu er det på tide at jeg tager mig sammen.

Vi starter med en update siden sidst. Jeg har haft alt for travlt med alt muligt. Og helt ærligt, har jeg heller ikke været særlig inspireret til at skrive noget. Måske havde jeg brug for en pause efter bogen, i hvert fald har hverken ord eller ideer presset sig på i januar. Det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget. Det har jeg. Og stort set hele tiden – morgen, middag, aften, og gerne i mine drømme om natten også. Jeg har endelig haft tid til at tage fat på årets vintagemesse, og da det i år er et nyt og større sted, er der tilsvarende meget mere arbejde at tage fat på. Det er sjovt og krævende, og for en som aldrig har arrangeret events af denne størrelse før, kræver det en del is i maven. Men det bliver virkelig godt, det er jeg sikker på – og jeg håber sådan at se jer.

Ikke så meget snak, lad os kigge på januar:

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens første dag: Den 1. januar vågnede jeg op i sommerhus med venner og børn, og snot i hovedet og brunch på bordet. Vi nåede også en tur på stranden, inden turen gik hjem til København for at tage hul på endnu et år.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens overraskelse: Sidste weekend var jeg forbi Laila. Laila er en levende legende, en myte troede jeg næsten, efter at have hørt de mest fantastiske historier om hendes lejlighed, som skulle være fyldt med vintagetøj. Men hverken hun eller lejligheden er en myte, og da jeg for en uge siden besøgte hende, var jeg ved at dejse om flere gange af ren begejstring og overraskelse. Jeg har aldrig set noget ligende. Og endnu bedre? Laila har lovet mig at tage med til København Vintage for at sælge ud af sin enorme samling. Jeg glæder mig!månedendergik_3_stormsmagasin

Månedens højdepunkt: Havde det nogenlunde sådan her, da jeg endelig havde skrevet min bog sådan helt-helt-HELT færdig, den var endelig godkendt og korrekturlæst, og jeg kunne ånde lettet op. Bogen udkommer d. 16. marts, men kan allerede bestilles lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens burger: Det er dejligt at bo på Vesterbro, når man er glad for burgere, som vi er herhjemme. Det er også lidt farligt, for man bliver hurtigt fristet, og til burgere hører sig fritter, og til fritter hører sig cola, og hurtigt er alle mine kjoler alt for små. Derfor har vi aftalt kun at hente burgere én gang om måneden. Og det har vist sig, at så smager de faktisk også bedre. Lige for tiden er vores favoritter vegetarburgerne hos Jagger Fastfood og Tommi’s Burger Joint.
månedendergik_4_stormsmagasin

Månedens WTF og YES!: Jeg elsker og hader de sociale medier. Det en fantastisk kilde til inspiration og nye relationer, og det er en forfærdelig verden af stupide kommercielle budskaber. Jeg blev så trist da jeg så denne reklame for Bacardi, som Facebook åbenbart følte lige var noget for mig. Jo, der er så absolut mange andre ting, som er mere flatterende end ligegyldige likes. Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke er en ung, usikker teenager i 2017, det kan ikke være nemt.

Engang imellem må man derfor ud i virkeligheden for at finde sandheden. Og det gjorde jeg heldigvis.
Processed with VSCO with f2 preset

Månedens udendørsoutfit: Fik denne frakke af en veninde sidste år, og den er helt vidunderlig, synes jeg. Minder mig om flødeskum og isprinsesser. Som kirsebærret på vaniljeisen havde jeg røde strømpebukser og læber.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens fejring: Da nyheden om at min bog endelig var færdig, sad jeg netop i et vintagemesse-arbejdsmøde med min makker, Ida. Og det blev vi nødt til at fejre med appelsinkage og cappuccino på Auto, mindre kunne ikke gøre det.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens gave: Jeg er så heldig, at der en gang imellem dumper fine gaver ned i min favn fra søde venner og bekendte. Folk som finder sjove og særlige ting, og tænker på mig. Og sådan erhvervede jeg mig en hel æske kort a la dem, jeg købte til jul med kendte musikere og filmstjerner fra dengang. Jeg tænker at det var været en form for samlekort, men hvor de kommer fra ved jeg ikke. Ved I mon det?

English recap: Sorry for the silence. Here’s January.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>