Om Storms Magasin

Hej og velkommen til.

Jeg har altid været ret vild med tøj og siden jeg var helt lille, har jeg været meget bevidst om, hvad jeg vil have på og især hvad jeg ikke vil have på. Og jeg har haft det rigtig sjovt med det. Tøjet har altid været en kæmpe del af min personlighed og den bedste og mest direkte måde for mig at udtrykke mig på. I årenenes løb troede jeg derfor at mode var det, jeg interesserede mig for. Men moden blev ved med at tage begejstringen fra mig med alle dens regler, dos and don’ts, alt for tynde modeller og et minimalistisk, androgynt, masseproduceret univers jeg slet ikke kunne genkende mig selv i. Hverken min krop eller personlighed passede ind i de firkantede moderegler og jeg følte mig, helt ærligt, altid lidt forkert. Flere gange droppede jeg derfor drømmen om at uddanne mig indenfor mode, jeg kunne simpelthen ikke finde min plads i det.

Da jeg opdagede at der fandtes en parallelverden af tøj fra svundne tider, fandt jeg ud af hvad det i virkeligheden er, der får mit hjerte til at slå. Det et nemlig ikke mode – det er stil. Og stil er en helt anden snak. Vintage gav mig en verden, hvor jeg endelig kunne trække vejret og udleve alle mine tøjdrømme. Det er originalt, det er autentisk, det er mystisk, det er glamourøst, det er feminint og det er magisk. Og det allerbedste? Her er det mig, der bestemmer og der findes ingen regler, ingen prædefinerede udtryk, ingen forkerte kroppe, ingen eksperter. Jeg begyndte at lege med tøjet igen og fik et langt bedre selvbillede (og en kæmpe stor garderobe).

Storms Magasin var oprindeligt navnet på den vintagebutik, jeg gerne ville åbne. Med tiden fandt jeg ud af at jeg syntes at det var sjovere at skrive og fortælle om vintage end at sælge det, så jeg lagde butiksdrømmen på hylden og startede en blog i stedet. Med tiden har bloggen udviklet sig med sjove projekter og nye bekendtskaber – altid med vintage som omdrejningspunkt på den ene eller anden måde. Lige nu skriver jeg f.eks. på min første vintagebog, som udkommer på Gyldendal i foråret 2017, holder foredrag om alt det vidunderlige ved vintage og så afholder jeg for anden gang København Vintage i VEGA d. 26. marts. Jeg er altid åben for nye samarbejder, så skriv endelig til mig (hello@stormsmagasin.dk), hvis du har nogle gode ideer. Her kan du se lidt af det jeg har lavet sammen med andre på bloggen.

Mange hilsner

Pia Storm

piastorm_stormsmagasin

17 thoughts on “Om Storms Magasin

    1. Marie Dreier

      Hej!
      Synes din blog er enormt fed! Elsker din stil og dine kjoler! Jeg tænkte på hvilken uddannelse du har og hvad du arbejder med Idag (er bloggen en del af dit arbejde?) :-)
      Vh Marie

      Reply
      1. Pia Storm Post author

        Hej Marie! – hvor er du sød, tusind tak!

        Jeg er uddannet fra Den Grafiske Højskole og arbejder som art director på et reklamebureau. Bloggen er ikke en del af mit arbejde, men ren og skær fornøjelse! :-)

        Dejligt at du læser med <3 Pia

        Reply
  1. Rikke

    Hej Pia,

    Jeg har fulgt din blog i en måneds tid nu, og jeg er simpelthen bare nødt til at fortælle dig, at du er blevet lidt af et stilikon for mig! – Din stil, dine kjoler, og din blog er virkelig fantastiske.. Og ikke mindst inspirerende! :-)

    Så: tak for en virkelig fantastisk og inspirerende blog!

    De bedste hilsner fra Rikke

    Reply
    1. Pia Storm Post author

      Åh hvor er du sød, tusind tak for de fine ord!
      Jeg lægger meget tid og kærlighed i bloggen, så når jeg får så dejlig en tilbagemelding, varmer det virkelig. TUSIND TAK.

      Reply
  2. Amalie Birk

    Hej Pia,

    Jeg har set i skattejægerne, at du skriver en bog og
    vintage. Jeg ville bare vide hvornår den udkommer og hvad den hedder.

    Hilsen Amalie.:-)

    Reply
    1. Pia Storm Post author

      Hej Amalie – ja det er bestemt planen, men jeg er desværre ikke så langt med projektet endnu. Der er derfor hverken en titel eller dato på nuværende tidspunkt. Men når der engang sker noget, lover jeg at fortælle det her på bloggen!

      KH :-)

      Reply
  3. Lisa Grønkjær

    Hejsa Pia
    Sad og så et program om loppemarkeder på DR 1.
    De viste billeder fra et fantastisk Loppis i Malmø.
    Desværre sagde de ikke noget om hvor ,så jeg har søgt på nettet og fandt så frem til din blog. Kan se at du arrangerer et i Kbh.
    Ved du hvor der er Vintagemesse i Malmø i 2016 ?
    Meget inspirerende og dragende univers på din blog.
    Bedste hilsner fra Lisa

    Reply
  4. Alexandra

    hi!

    I’ve been going through your blog and the pictures are just lovely, the dresses are so dreamy and your pictures make everything so exciting! I noticed you were makinga vintage shopping guide for Copenhagen but I don’t see it up yet, i’m going there next weekend and was hoping to do some vintage shopping and would love a few pointers about where to go

    thank you so much, keep it up!

    Alex

    Reply
    1. Pia Storm Post author

      Thank you! i hope you have a great time in Copenhagen and get to do a lot of vintage shopping. The guide is not up yet, but you can see all vintage, second hand and thrift shops on this site – http://www.cphtreasures.com/category/the-guide/ . My favorite shops are PRAG, Carmen, FN92, KBH K, Time’s Up, Episode, Envari Vintage, Karen Copenhagen, Decor Vintage… If you’re only here for the weekend go to the area Pisserenden, there’s a lot of vintage shops. Are you looking for anything special? A certain decade maybe? Then it’s easier for me to guide you :-)

      Take care and enjoy Copenhagen :-) / Pia

      Reply
  5. Lea

    Hej Pia.
    Jeg er forholdsvis ny i denne verden, så har du nogle gode tips til en nybegynder?
    Desuden vil jeg høre hvordan du kom igennem din graviditet, med stilen i behold? Så smukt er graviditetstøj ikke ☺️
    Mvh Lea

    Reply
  6. Pingback: 빈티지 좀 입는다고? ‘코펜하겐 빈티지’에서 만나자! – Naked Denmark

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>