Ugen der gik #12

ugendergik_11_stormsmagasinSiden jeg gik på barsel for to år siden, har mit liv været lidt af en rutschebanetur. Både at blive mor og selvstændig har vendt op og ned på det hele, og aldrig før har jeg følt mig så sikker og usikker på samme tid. Den ene uge kører det hele, og den næste uge føles det som om alt er ved at falde fra hinanden. Det er ligesom om at der er blevet skruet op for følelserne hele vejen rundt, og succes’erne er nu endnu vildere, og nedturene endnu mere smertefulde.

Heldigvis har det været en rigtig god uge denne gang – gode nyheder, gode møder, gode snakke, godt vejr og masser af god mad – ja, der har nærmest ikke været en finger at sætte på de sidste syv dage. Jeg håber selvfølgelig at fortsætte i samme gode stil, men må også huske at se tilbage og varme mig på de gode perioder, når jeg igen på et tidspunkt føler at hele verden ramler.

Her er et par hverdagshøjdepunkter:

ugendergik_3_stormsmagasin

Ugens fastelavnsbolle: Eller semla som denne svenske udgave jo faktisk hedder. Jeg elsker fastelavnsboller, og i denne periode, hvor enhver bager med respekt for sig selv, sælger fastelavsboller, forsøger jeg at smage så mange forskellige som muligt. Indtil videre er den gammeldags med creme fra Meyer, og denne semla fra bageriet Brød mine favoritter.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens træning: Lørdag var jeg til hulahop-workshop med Miss Mia. Og udover to times sjovt med ringene bød workshoppen også på frugt og flødeboller – det er træning, jeg forstår.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens overraskelse: Jeg havde ikke forventet at se noget til min bog før en gang i næste uge, hvor den gerne skulle komme på lager hos Gyldendal. Men lige pludselig fik jeg besked om at min redaktør allerede havde et prøveeksemplar, jeg kunne få, og et par timer efter stod jeg med babyen i hænderne. Og ligesom jeg havde forestillet mig det, var det en ambivalent følelse: når man har arbejder så længe og intenst med et stort projekt er det både en lettelse at se det endelig resultat, men man ser også alle de små ting, man gerne ville have gjort anderledes. Alt i alt er jeg virkelig glad og stolt over resultatet, og bogen vokser lidt på mig hver eneste dag.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens gode tegn: Jeg har købt fine forårsblomster og sået karse, og lige om lidt er det altså forår. Jeg kan mærke det.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens møde: I går havde jeg møde med en af mine yndlingscafeer i København – The American Pie Co., som laver de lækreste tærter (glemmer aldrig denne abrikos/kokostærte jeg fik i sommers!) Som det ses elsker de også vintagestilen, og heldigvis sagde de ja til at sælge tærter til København Vintage d. 26. marts! Det kan I godt glæde jer til!ugendergik_5_stormsmagasin

Ugens foto shoot: For en måned siden skrev en amerikansk fotograf til mig. Hun havde set mit billede i Marie Claire, skulle på ferie i København, og ville gerne tage nogle billeder af mig. Jeg havde netop købt denne smukke vintagekjole, og den blev derfor foreviget en formiddag på Frederiksberg. Jeg glæder mig til at se billederne!Processed with VSCO with f2 presetUgens morgenmad: Selvom vi skulle vente en halv time på at få bord, var det helt sikkert værd at vente på morgenmaden hos Møller på Nørrebro – det var virkelig lækkert!

English recap: This week!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>