Storms Magasin

View Original

Vintagepynt til de mørke dage

I forlængelse af mit sidste indlæg med efterårsinspiration, er her glimmer, plastik og kvaster nok til at komme igennem selv den mørkeste og koldeste vinter.

I sommers startede jeg en lille biks på Instagram (se her!) med et udvalg af den slags vintagesmykker, jeg selv allebedst kan lide: dem med farver, dem som glitrer, dem som er sjove, dem som er store, dem som er prangende og dem som er ekstravagante. Jeg elsker bestemt også guld og diamanter, men uægte vintagesmykker i plastik og simili som disse bliver skuffen hurtigere fyldt ud med – og her får man virkelig meget glamour for pengene.

Jeg bruger selv smykkerne sammen med store kjoler og opsat hår og varme sweatre og gummistøvler. Og her i vintermånederne bruger jeg dem endnu mere, for at drysse lidt stjernestøv over en periode, som jeg til tider synes er lang og mørk at komme igennem.

I løbet af den sidste måned har jeg samlet lidt ekstra smykker sammen som jeg tager med på lørdag og sælger fra min stand til Vintage Vinter i Absalon. Der er både fine Margit Brandt brocher og hårspænder, vintageøreklips med flotte kvaster, store similihalskæder og -øreringe og smukke, glitrende brocher til at sætte på kjolen eller vinterfrakken.

Måske finder du en tidlig julegave til dig selv eller en anden med hang til vintageglimmer?

English recap: I LOVE vintage costume jewelry!


Følg Storms Magasin på FacebookInstagram og Youtube