Ugen der gik #16

ugendergik_8_stormsmagasinSå blev det endnu en gang fredag, og det betyder et lille tilbageblik på de sidste syv dage. Det har været en blandet fornøjelse med fine solskinsdage, hyggelige middage, men desværre også en del sygdom, ikke mig dog, men både Jan og Pontus. Og så har jeg været i et underligt humør – jeg kan ikke rigtig finde ro nogen steder, bliver hurtig irriteret og synes at alt er lidt håbløst, selvom det jo i virkeligheden er helt fint. Jeg tænker at det nok er en reaktion på mange måneders intens arbejde, som pludselig er overstået, og nu ved jeg ikke helt hvilket ben jeg skal stå på. Jeg forsøger at tale mig selv til ro og give det tid, men det er svært, når man er en rastløs sjæl, som bare vil videre og videre, og ikke altid har tålmodigheden til at lade oplevelser synke ind og bearbejde dem. De næste par uger er jeg tvunget til at tage den med ro, da vuggestuen er lukket og vi skal holde ferie – det er måske meget godt. Nok om det, her er de bedste mobilglimt fra ugen: Processed with VSCO with f2 preset

Ugens date: I lørdags blev Pontus passet af sine bedsteforældre, og Jan og jeg tog på date. Vi startede hos Papa Ramen i Skydebanegade (anbefaling!), derefter en tur i Grand for at se Det er bare verdens undergang, og skyllede efterfølgende det fransk-canadiske (og meget intense) drama ned med nogle solide drinks.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens skatkammer: Jeg har fået lov at få fem minutter i en programserie, DR er ved at lave netop nu, og det kræver selvfølgelig den helt rigtige kjole. Dem gemmer DRs kostume heldigvis på i massevis, og jeg var derfor en tur i kælderen, for at finde en smuk 1940'er-kjole. Vi filmer om knap to uger, og programmet (som lyder meget spændende!) bliver sendt til efteråret.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens bedste morgen: Jeg er så glad for at foråret endelig er her! De lyse morgener, det lune vejr, blomsterne og træerne som springer ud lige om lidt. Det er en tyk kliche, men jeg føler virkelig at jeg vender tilbage til det rigtige liv igen, og det allerbedste er at starte dagen med en tur i Frederiksberg Have – jeg elsker det.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens outfit: Når jeg er i dårligt humør, er noget af det bedste jeg kan gøre, at finde noget fint og farverigt frem i garderoben. Det gjorde jeg så i går – og endda i min yndlingsfarvekombination rød og lyserød. Og ja, det hjalp på humøret!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens minde: I dag huskede Facebook mig på, at det er 7 år siden at Eddie lige var flyttet ind hos mig, og det bare var os to i min lille lejlighed på Østerbro. Jeg lavede eksamensopgave, og kravlede stille og roligt på vej ud af en meget lang og tung vinter, og de bløde poter og store, grønne øjne var verdens bedste hjælp.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens eftermiddage: Næsten hver eftermiddag kigger jeg på ham her, som bakser i sandkassen med skovl og spand. Jeg har ofte gruet for den dag, jeg blev sådan en forælder, som bare sad og gloede i en sandkasse, men faktisk virker det tit helt meditativt og virkelig en dejlig måde at afslutte dagen på. Det er mærkeligt at blive mor.Processed with VSCO with f2 presetUgens afslutning: Først burgere, og så Bremen. Burgere, øl og tiltrængt snak med min gode veninde, Rikke, og bagefter foredrag med seje (og utrolig kloge) Emma Holten på Bremen. Dejlig og inspirerende slutning på en sær uge – tak, lige hvad jeg havde brug for.

English recap: This week!

Sov sødt, Eddie

11947568_10153021272630667_5019484683077966961_nEn kold vinterdag for fem år siden, flyttede verdens sødeste gråstribede kat ind hos mig. Jeg havde ellers besluttet mig for, at så længe jeg boede i en etværelses lejlighed på kun 45 m2, skulle jeg ikke have nogle dyr. Men hvad gør man, når to store grønne øjne dukker op i ens facebook feed og beder om et nyt hjem? Man skynder sig selvfølgelig at sige ja tak og straks efter nytår hentede jeg ham. Han hed Eddie, var en blanding af perser og british shorthair, manglede den ene hjørtetand, havde den smukkeste pels og var ikke det mindste interesseret i at komme med mig hjem. Men ind i boksen kom han og med til Østerbro. Efter et par dage og en masse godbidder, blev vi rigtig fine venner. Eddie kom midt i den tungeste periode i mit liv. Jeg havde kæmpet med depression flere måneder, der lå som en mørk sky over mig hele tiden. Jeg var mest hjemme og Eddie var det bedste selskab, man kunne ønske sig – fuld af energi, som fik mig op om morgenen, blød og kærlig, som varmede på ekstra hårde dage og stillede ingen spørgsmål, han var bare. I løbet af den vinter gravede jeg mig ud af mørket og da sommeren kom, bestod jeg min sidste eksamen og mødte manden i mit liv. Vi købte en ny og større lejlighed, hvor Eddie for alvor kunne boltre sig. Og det gjorde han – spurtede rundt, kradsede i møblerne, spiste vores potteplanter, sov i sengen med os, forskrækkede duer i vinduet, kælede i sofaen og var altid fast publikum under madlavningen. Ligesom alle andre raske katte.

For et par dage siden blev Eddie pludselig træt. Han var sløv, uoplagt, ville ingenting. Jeg ringede til dyrlægen, som undersøgte ham og sagde at hjertelyden var unormal. Vi skulle komme tilbage næste dag til en scanning, men Eddie blev så dårlig i løbet af natten at han blev akut indlagt næste formiddag. Efter et par timer ringede dyrlægen. Han testede positiv på katte AIDS og en lungeinfektion havde sat sygdommen i udbrud. Hele hans krop lukkede ned og det var tid til at sige farvel.

I går gik jeg endnu en gang hjemad med boksen i hånden, men denne gang uden den lille pelsklump. Hele lejligheden emmer stadig af ham, her er kattemad, legetøj, kattehår og vandskåle over det hele og stilheden er øredøvende. Og nu tuder jeg igen. Hold kæft, hvor jeg elskede den kat.

Sov sødt, allerfineste Eddie.

Shades of grey

Eddie_stormsmagasinDa vi blev gift for lidt over et halvt år siden, fik vi virkelig mange fine gaver. Denne stol var en af dem og den passer så fint ind i vores lejlighed. Især et lille pelset familiemedlem har kastet sin kærlighed på selvsamme stol og bruger gerne mange timer i den hver dag. En gråstribet Eddie på et gråstribet tæppe i en gråstribet stol, så bliver det vist ikke meget mere farvekoordineret. Og det bedste er - den er 100% kradsesikret!

English recap: This chair was one of our wedding gifts and it's really perfect in our home. Especially one furry member of the family loves this chair and their grey stripes match perfectly.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'