How to find the right size when shopping for vintage

I løbet af ugen satte jeg lidt forskelligt vintagetøj til salg på Facebook. I var så søde at tage virkelig godt i mod det – og nu er en hel del allerede på vej mod nye ejere, dejligt! Tak for alle de søde beskeder, den gode respons og hurtige, ukomplicerede handler – det er bestemt ikke sidste gang jeg sælger ud af det lille vintagelager. I er simpelthen fine. Når jeg sælger vintagetøj bliver der ofte spurgt til hvilken størrelse det er. Og det kan jeg virkelig godt forstå. Det kan godt være svært at forholde sig til at tøjet ikke har en reel størrelse, det er vi jo vant til. Jeg skriver altid mål på tøjet (bryst, talje, hofter og længde), men mange vil gerne vide, om det er en 34 eller 44, medium eller x-large. Og det er så svært at svare på. Selvfølgelig kan man godt sjusse sig frem til en ca. størrelse, men det kan hurtigt blive misvisende.

0503_c7d5_500_1.2

Vintage er på mange måder anderledes end det tøj man kan købe i dag – snittene, materialerne, størrelserne. Først i 1950'erne begyndte man at masseproducere tøj og indførte derfor størrelser (de svarer dog på ingen måde overens med nutidens størrelser, så det kan man aldrig regne med). Før 1950'erne syede man tøjet selv, eller fik det syet. Det betyder at tøjet ikke er skabt til en bestemt størrelse, men en bestemt krop. Og ingen kroppe kan gøres op i størrelser. Derudover er årtiernes silhuetter også meget forskellige, da kropsidealet ændrede sig i løbet af tiden. F.eks. kan jeg passe forholdsvis små kjoler fra 1950'erne fordi jeg har en smal talje. Til gengæld skal jeg have en noget større størrelse, når det kommer til smalle 1960'er kjoler, fordi jeg har ret brede hofter.

Da jeg selv begyndte at købe vintagetøj, var en af de største udfordringer at finde den rigtige størrelse. Det var jo umuligt at vide, når der ikke stod et tal i nakken. Nu kigger jeg aldrig efter størrelser længere. Jeg ved 9 ud af 10 gange om det er noget jeg kan passe bare ved at se på tøjet.

0503_c7d5_500_2

Tricket ved at købe vintage er at lære sin krop og sine mål at kende. Når man først har styr på det, bliver alting så meget lettere. Det tager tid og kræver at man måler sig selv (bryst, talje, og hofter) og prøver en masse tøj. Og med en masse, mener jeg en masse. Det er den eneste måde man lærer de forskellige snit fra diverse tidsperioder at kende og finder ud af hvilke man kan passe.

For mig har det været den bedste måde at lære min krop at kende på. Og lære at holde af den.  Jeg har fundet ud af, hvilke fordele jeg har og hvordan jeg skal bruge dem. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg svedende har forsøgt at klemme mig ned i et par jeans, men altid med samme resultat – for brede hofter og for smal talje. At opleve gang på gang at jeg ikke passede ind i de mål modebranchen havde besluttet sig for var de rigtige, fik mig til at føle mig meget forkert. Til sidst gav jeg op og nægtede nogensinde at prøve et par bukser igen! Fandeme nej.Heldigvis fandt jeg samtidig ud af at især kjoler fra 1950'erne passede min krop perfekt. Jeg var ikke forkert, jeg passede bare bedre i noget andet tøj.

0503_c7d5_500_2.2

Sådan er det også med vintage. Nogle perioder og nogle snit passer ens krop, andre gør ikke. Tag tiden og find ud af hvad du kan lide og hvad der klæder din krop. Lær dine styrker at kende og brug dem. Ingen ser godt ud i alting, men alle ser godt ud i noget – det lover jeg. Og en ny og langt bedre (tøj)verden vil åbne sig for dine øjne. Og uden tvivl et meget mere positiv kropssyn.

English recap: Shopping for vintage is not easy when you're used to looking for modern size labels. Take your time, measure your body, try A LOT of vintage clothes and find out what clothes suits you – and everything will be so much easier! And you'll probably be a lot happier with your body too...