De første bare ben

Billeder : 1, 2, 3, 4

Hvert år sker det – pludselig bliver det varmere! Jeg elsker denne årstid, har drømt om den i månedsvis og nu er den her. De der første semi-varme dage, hvor jeg igen kan huske, hvordan det er ikke at have flere lag tøj på og være viklet ind i halstørklæder, vanter og pandebånd. Min krop kan endelig ånde og jeg har lyst til at springe ud i sommerkjoler og bare tæer. Og så alligevel ikke.

Siden sidste sommer har store dele af min krop været pakket ind og væk og tanken om at mærke den friske luft på mine ben og tæer er dejlig, men også lidt forfærdelig. Hvorfor en den første gang med bare ben på grænseoverskridende? Jeg har jo gjort det tusind gange før og alligevel føler jeg mig så nøgen. Helt vildt nøgen. Tæerne har gemt sig i varme strømper i månedsvis og ser helt mærkelige ud og mine ben ligner noget som vitterligt aldrig har set dagens lys før. De hører ligesom ikke rigtig hjemme i den fri natur (eller de Københavnske gader), men vil meget hellere tilbage i strømpebukserne eller under dynen. Det føles alt sammen meget intimt og meget sært. Men ud skal de jo og nok snart. Gider jo heller ikke ligne en komplet idiot, som sveder i strømpebukser, fordi mine ben stadig er i et teenageligende vinterstadie og ikke vil ud af sin mørklagte hule.

Måske er det allerede i dag? Åh glæde, åh gru.

Nye pletter!

Så skete det endelig! Solen brager ud over København, Frederiksberg Have er på nippet til at blive selvlysende af neongrønne blade og temperaturerne stiger endelig til et leje, som er virkelig virkelig behageligt. Det var tiltrængt. Her hjemme har vi kørt på pumperne efter næsten tre ugers sygdom på skift, Jan tilbage på arbejde, sne, hagl og hvad ved jeg. Men i dag har vi fri og solen skinner og det er ret fantastisk.

Hvad også er ret fantastisk, er disse høje, multiplettede skønheder, jeg erhvervede mig for et godt stykke tid siden. De er fra det engelske mærke Dune (som jeg stadig ikke rigtig ved hvordan udtales og derfor kommer omkring ved bare at pege og sige øhh dem der til ekspedienten). Men eftersom helbredet og vejret har skrantet, har de kun pyntet på diverse reoler og kommoder og givet mig håbet om at det nok skal blive varmt igen en dag. Synes dog stadig det er lige koldt nok til bare ben og fødder, men stiger temperaturerne yderligere, så springer jeg snart ud farveladerne.

Jeg synes de er helt utrolig pæne. Og sjove og farverige og lidt kitschede og meget lidt kedelige. Vi kommer til at have en fest til sommer, det kan jeg mærke!

English recap: New colorful shoes! Wohoo!

Aubergineruller i tomatsovs (+ vind kogebogen Køkkenterapi!)

Sponsoreret indlæg

Indrømmet. Hjemme hos os er det helt klart Jan som rører mest i grøntsagsgryderne. Han er rigtig god til at lave mad og han gider også godt. Så det får han lov til. Men ind i mellem kaster jeg mig også over kogebøgerne og laver aftensmad til hele familien. Har jeg tiden og overskuddet, er der ikke noget bedre end at købe ind, gøre klar og lave mad. Det er ekstremt tilfredsstillende at spise noget, som man har gjort sig umage med og som smager derefter.

For et par måneder siden fik vi en ny kogebog ind af døren, Køkkenterapi – enkel mad til travle dage. Det koncept kunne jeg godt købe ind i. Travle dage? Tjek. Enkel mad? Ja tak. Køkkenterapi? Jo, det kunne jeg vist også godt bruge noget af. Så vi har kokkeret lidt (okay, Jan har) og vi er ret vilde med bogen. Opskrifterne er vitterlig enkle og nu testet af på en travl familie med et lille barn – de holder. Og smager godt. Gode gedigne retter med lækre råvarer, that's it. Ikke noget med dekadent kogekunst og avancerede instrumenter, bare god og kærlig hverdagsmad – og det kan du endda vinde! Altså ikke maden, men bogen, så du selv kan lave maden. Skriv en kommentar herunder, så trækker jeg en vinder torsdag d. 5. maj. kl 20.00.

Og vil du lige teste en ret af inden du deltager, så synes jeg du skal prøve den her – aubergineruller i tomatsovs, som jeg (ja mig!) lavede forleden dag (og helt bloggeragtig pyntede med basilikum og knipsede løs mens de andre sad og trippede):

1 fed hvidløg

3-4 tomater, afhængig af størrelsen

150 g mosede tomater

1 stor aubergine

1 forårsløg

1 bundt basilikum

skal af 1 økologisk citron

saft af en halv citron

150 g ricotta

salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader, og smør et ovnfast fad med en smule olivenolie. Hak hvidløg og tomaterne groft, og steg dem sammen i en gryde. Tilsæt de mosede tomater og, skru ned for blusset, og lad dem simre.

Skær auberginen i 6-8 skiver på langs, og pensl dem med olivenolie. Varm en stor pande op, hæld olivenolie på, og steg aubergineskiverne på begge sider. De skal blive møre og være gennemfugtede med olivenolie, men de skal ikke steges i stykker.

Imens rører du fyldet til auberginerullerne. Hak forårsløg og basilikum (med stængler) fint. Riv skallen af citronen i små fine strimler, og pres citronen. Rør det hele sammen med ricotta, og tilsæt en smule salt.

Tag aubergineskiverne af panden, læg en skefuld af ricottamassen en tredjedel inde på hver skive, og rul hvert stykke aubergine til en lille fin rulle. Læg dem på det ovnfaste fad.

Smag tomatsaucen til med salt og evt. lidt peber. og hæld den over rullerne. Sørg for, at auberginen er nogenlunde dækket, så bliver de dejligt saftige.

Bag i ovnen i 20 min., og server straks.

Et lille kig indenfor

I onsdags (heldigvis inden jeg blev ramt af forkølelse fra helvede) havde vi besøg af et lille hold, som filmede vores hjem og noget af dens indhold (mest mig og vintagekjoler) og derfor fik lejligheden en ekstra gang med støvsugeren og en våd klud. Jeg ved egentlig ikke om nogen rigtig kan se forskel, vi kører nemlig ikke den moderne minimalistiske stil, nærmere en maksimalistisk og smårodet. Selv syntes jeg at her var ganske nydeligt og brugte lejligheden til at tage et par billeder, så I kan få et lille smugkig indenfor blandt organiseret rod og diverse samlermanier.

Apropos samlerier starter vi i køkkenet, hvor skabene bugner med vintageporcelæn, for det er så pænt. Her hjemme har vi lidt forskellige opfattelser af, hvor meget meget er, så jeg har lovet at holde en pause fra porcelænssamleriet. For nu.

Vores lille spiseplads med udsigt over Vesterbro og forårsbebudere i vindueskarmen.

Vi kan begge godt lide at have madvarerne fremme, hvor vi kan se dem og på hylderne har vi masser af kerner, nødder, linser, bønner og andet godt.

Lidt organiseret rod i stuen som jeg bedst kan lide det.

Masser af minder og inspiration på en hjemmebygget opslagstavle.

Planter er også hyggelige og jeg elsker små dekorative fade med diverse grønt.

Et kig ind i stue nr. 2, som huser kombineret børneværelse og spisestue. Her har vi fået bygget en stor reol, som fylder hele væggen og rummer Jans enorme pladesamling og alle vores bøger. Med tiden skal der bygges en høj sovesofa med opbevaring under og sættes billeder op, som indtil videre pynter på gulv og skamler.

Modebiblioteket.

Og farver og prikker og glitter i mit lille kjolerum.

Ovenpå er soveværelset, som er et af de dejligste rum i lejligheden. Der er skrå vægge med fritlagte bjælker og masser af lys. Når man ligger i sengen, kan man se fyrværkeriet fra Tivoli og det er altså ret hyggeligt.Blomster og Dior er godt at falde i søvn til. Og vågne op på.

Pontus' lille garderobe med vintagestrik og -jakke, som jeg glæder mig til han kan passe en dag. På hylderne over sengen har vi forskellige bøger og pynt, bl.a. en lille blåmejse i porcelæn fra Lyngby og et tryk af reklametegneren Henry Thelander. Min mor har originalen, som hang i mit barndomshjem og nu har jeg en kopi. Jeg har altid elsket motivet, som nu er endnu finere efter at have tilbragt mange timer som tegningen beskriver.

English recap: A little peek inside our home

Tiltrængt sommergave fra Vintage Fabriken

Jeg har det lidt med forårsvejret som med en uduelig ekskæreste. Først gør det sig til, viser sig virkelig fra sin gode side – sol fra en skyfri himmel, varme temperaturer, jeg smider frakken og alt er skønt. Det næste minut hagler det, så det brager. Hvad skete der? Jeg troede alt var ok med os? Men det er ikke nok. Lad os lige få en hård kuling ind over også, gerne krydret med ekstra kold regn og et godt lag sne. Næste dag skinner solen igen. Jeg stoler ikke på dig længere. Du er total utilregnelig og dine ekstreme humørsvingninger gør mig, helt ærlig, lidt nervøs. Vi to er færdige, indtil du tager dig sammen.

Jeg burer mig inde i varmen med mine kærestesorger og drømmer om bedre tider. Men så ringer det på. Okay, jeg lusker hen til døren. Det er postbuddet med en pakke. En vaskeægte sommerpakke med lyserød sløjfe og tørret eucalyptus. Vil nogen mon undskylde for sin tarvelige opførsel?

Næ. Men nogen vil gerne sende en komprimeret omgang sol og sommer og i kassen finder jeg den fineste badedragt hele vejen fra Vintage Fabriken i Stockholm.

Badedragten er designet af Janna Drakeed, fremstillet af 100% genbrugsmateriale og syet i Estland. Den er altså ikke bare fin, men også miljøvenlig på flere planer, da den ikke er fragtet jorden rundt, som så meget andet vi køber.

Elsker det print! Og her hænger den så og pynter, indtil foråret tager sig sammen og bliver til sommer og det endnu en gang bliver varmt nok til den slags. Vintage Fabriken har forøvrigt flere forskellige smukke vintageinspirerede badedragter og bikiner – og de sender gerne dem gerne helt herned til os i kolde, utilregnelige Danmark.

English recap: Summer present from the Swedish shop Vintage Fabriken – a beautiful swimsuit from Janna Drakeed.

Første måned som selvstændig

Jeg har nu været officielt selvstændig i knapt en måned og tænker at en lille arbejdsopdatering må være på sin plads. Selvom det hele stadig er ret nyt, føler jeg mig godt hjemme og har allerede mange sjove og kreative opgaver. Faktisk så mange at jeg løber ekstra hurtigt i disse dage for at nå det hele og mærker for alvor virkeligheden ramme med begge mine drenge syge på sidelinjen. For lige pludselig er der er jo ikke nogen, som tager over, når jeg skal også skal sørge for ekstra Kleenex , ingefærshots og trøste en lille en, som ikke forstår, hvorfor han pludselig ikke kan trække vejret. Sidste uge var hård, men jeg krydser fingre for bedre (og raskere) dage forude. Og når opgaverne er gode, er der heldigvis også lidt mere energi og overskud til at nå det hele. Indtil videre har jeg freelancet på mit gamle bureau, holdt mange møder med inspirerende mennesker, udviklet snitmønstre og lavet foto shoot, skrevet en artikel til Metroxpress og udlejet vintagekjoler til søde kunder. Nu er der kun en uge tilbage i april og den kommer til nogenlunde at se sådan her ud:

I dag har jeg haft et spændende møde om et fremtidigt projekt og afsluttet endnu en artikel til Metroxpress, denne gang om at købe og sælge på loppemarkeder (kan læses i avisen på fredag). I morgen skal jeg arbejde videre på et emballage design til en ny kombucha drik (fermenteret te på flaske, der både smager godt og er vældig sundt!). Derudover skal jeg rydde op og gøre rent hjemme, for onsdag får vi besøg af et filmhold, som skal lave en lille reklamefilm om mig, min vintagepassion og vores andelslejlighed til Arbejdernes Landsbank. Torsdag og fredag står den igen på kombucha design, blogging, udsendelse af fakturaer og andet praktisk.

Jeg må indrømme at jeg ikke anede, hvordan det hele skulle hænge sammen, da jeg tog beslutningen om at springe ud i det selvstændige. Men det føltes rigtigt og godt og indtil videre flasker tingene sig rent faktisk. Der skal nok komme svære perioder, men jeg er ikke i tvivl om at der kommer flere gode end dårlige. Og det føles – helt ærligt – virkelig virkelig godt.

English recap: My first month as self employed

Min første kollektion med How to do Fashion

Så blev det endelig tid! Tid til at se alle de smukke dele som jeg, og ikke mindst Nanna fra How to do Fashion, har brugt så meget tid på. Vi har snakket, tænkt, ringet, mødtes, prøvet tøj, kigget på stof og perler og knapper og bælter og snakket igen og igen om hvordan det hele skulle være. Og så var det lige pludselig al sammen færdigt. Nanna har knoklet som en sindssyg og jeg er ovenud taknemmelig for at have fået lov at være en del af processen – og have fået lov til at designe min helt egen lille personlige kollektion. Det hele er så smukt og det hele er SÅ meget mig.

Torsdag morgen blev jeg derfor hentet af Nanna og sammen kørte vi til Frederiksberg i en tetris-pakket bil med strygebræt, smukt tøj, makeup, accessories, croissanter og andet livsnødvendigt, når dagen står på foto shoot.

Alle kreationer var pakket ned i smukke æsker med silkepapir og hver gang en ny blev åbnet fik jeg en lille smule åndenød. Åh!

Fotograf og illustrator Niels Ditlev som vi var så heldige at være på besøg hos. Bare at være i atelieret som bugner med billeder og kunst er en kæmpe oplevelse.

Det her sæt er så enkelt og elegant og bliver en af mine klare favoritter til sommer. Jakken er behagelig at have på, men dramatisk med de ekstravagante ærmer og skødet giver den flotteste timeglasfigur. Det bliver vist ikke meget mere parisisk chic end det her.

Altid en fornøjelse at være sammen med Nanna, som er så sød og dygtig. Og husker at instagramme alle de vigtige øjeblikke! Se alle hendes fine billeder fra dagen her. Jeg elsker hvor ubesværet cool hun er i hvid t-shirt, højtaljede bukser, røde negle og turban. Det er praktisk, men såååå elegant.

Kort bindeskjorte i broderie anglaise med vintageknapper og høj 50'er inspireret krave. Mangler bare sol, strand og en stor is.

Lidt pudder inden næste sæt som hurtigt blevt døbt Søs, da det er ren sommer, sol og søndag med kortærmet skjorte og nederdel i blå og hvide striber. Vældig yndigt og inspireret at et af mine yndlings vintagesæt.

Og apropos Far til fire – over alt i Niels' studie og atelier er der så smukt med nøje udvalgte kunstværker, bøger, møbler og tusindvis af spændende ting og sager.

Det første af de to aftensæt, vi har lavet – 60'er inspireret top og lægget nederdel i sølv. SÅ grafisk og cool.

Med vintageøreklips til, selvfølgelig.

OG OG OG! Glimmerkjolen fra himlen! (eller helvede, som Nanna siger, da stoffet og al det glimmerværk drillede en anelse...)Med smukke håndlavede knapper, små delikate ærmer og et stort skørt. Jeg kan faktisk næsten ikke holde ud hvor flot det sæt er. Hold nu op!

Alle billederne kommer selvfølgelig her, når de er klar og derudover kan mønstrene købes om ca. en måned. Mere info kommer!

English recap: My collab with How to do Fashion!

Kufferten er pakket med sølvsko og blå neglelak

I morgen er det sidste etape i projekt drømmekjole med How to do Fashion. Jeg får endelig lov at se alle de færdige dele (argh spændt!) og så skal det hele dokumenteres med et foto shoot. Derfor besøger Nanna og jeg Niels Ditlev i morgen (som jeg bl.a. lavede Viola Sky med) for at få taget billeder af alle herlighederne. Min inspiration for mønstrene er som sagt den mest magiske del af Danmark, lille fine Bornholm, og farveuniverset er inspireret af de hvide strande, det blå hav og den glitrende stjernevrimmel. Mønstrene er samtidig designet til afslapning i klitterne, frokost på havnen og dans under åben nattehimmel.

I dag pakker jeg så kufferten med fine accessories og maler neglene. Blå skal de selvfølgelig være.

Sølvsko.

Og hvide sko.Og smykker og velourbånd og store brocher og silketørklæder til håret. Det bliver fint!

English recap: Packing up for tomorrows photo shoot!

1 år siden

I dag er det præcis et år siden. 1 år siden jeg en tidlig, tidlig morgen ringede til Hvidovre Hospital og sagde at jeg at jeg vist nok skulle føde. Hverken jordemoderen eller jeg var helt overbeviste, men noget skete der i hvert fald. Og det tog til.

1 år siden Jan lettere panisk prøvede at pakke en taske, mens Eddie gemte sig under sofaen for det prustende monster og jeg forsøgte at komme i tøjet. Lykkedes ikke rigtig, så måtte nøjes med en badekåbe.

1 år siden jeg troede jeg skulle dø, da det gik op for mig at jeg skulle fra soveværelset og ned i stuen. Fra stuen ud i opgangen, ned fra 4. sal, ud i taxaen og helt til Hvidovre.

1 år siden jeg trådte ud af døren i den smukkeste solopgang og så taxaen vente på os. Jeg stavrede afsted, satte mig ind, lukkede øjnene, forsøgte at trække vejret og bad til at vi ville nå hurtigt frem. Følte at jeg kunne føde hvert minut.

1 år siden vi steg ud af taxaen og trådte ind på hospitalet. Det var stille. Ingen stress og ingen mennesker, som jeg havde forestillet mig. Vi fandt en sygeplejerske, som hjalp os ned på fødegangen. Jeg blev undersøgt og indlagt på fødestuen med det samme.

1 år siden jeg kæmpede og ikke orkede mere og spurgte jordemoderen hvor længe hun mente der var igen. Ca. en time for førstegangsfødende, svarede hun, hvilket var rigelig motivation. Jeg er aldrig bleg for en god konkurrence og en halv time senere var det heldigvis slut.

1 år siden at det hele blev meget virkeligt, da jeg fik en lille blålig klump i armene. Et rigtig menneske. Argh hvad gør jeg? Hjææææælp! Havde aldrig holdt sådan en lille person før og anede ingenting.

1 år siden at det gik op for os at ingen vidste, hvad der var sket og vi følte os helt alene i verden.

1 år siden at jeg måtte aflyse en aftale med min veninde for jeg har sgu lige født!!

1 år siden at bedsteforældre kom styrtende med kys og kram og blomster og bamser for at se det nye familiemedlem.

1 år siden at alt ændrede sig og det hele alligevel var det samme. Verdens bedste år.

English recap: My baby boy is 1 year old today!

Mandagsslik

I månedsvis har denne neglelak tålmodigt ventet på mig. Den har haft den fornemmeste plads i min yndlingsskål omgivet af vaskeægte vintagesimili og nu skruer jeg snart låget af for første gang. Jeg fik den i gave, da jeg havde født, men har ladet den (og alle andre fine lakker) ligge, da jeg har ammet og ikke ville fodre Pontus med for mange kemikalier. Nu spiser han stort set selv og jeg kan vende tilbage til den lille hverdagsluksus, neglelakken nu en gang er.

Farven er virkelig indbydende, næsten lige til at spise. Det er min form for slikskål!

English recap: Can't wait to wear this gorgeous nail polish

Telefonminder

Jeg synes dagene flyver afsted for tiden. Allerede midt april?! Jeg forstår ingenting, var det ikke lige nytår? Tror muligvis at det har noget at gøre med at tiden nærmest fordamper, når man har det sjovt – og det har jeg. Pontus udvikler sig helt vildt og lige om lidt skal vi fejre hans allerførste fødselsdag. Og i mellem Brio legetøj og barnevognsture klemmer jeg nye og spændende bekendtskaber og møder ind. Det selvstændige liv viser sig indtil videre fra sin mest charmerende side og jeg suger til mig af al det gode. Årstiden er heller ikke at kimse af, København blomster på ny og man lægger igen mærke til al det smukke. Her er 8 Instagram-minder, som har gjort mig glad på det sidste:

1. Kihoskh har det allerfineste grønne rugbrød stående foran deres butik på Sønder Boulevard. Bussen lyser altid op i gadebilledet og ser ekstra godt ud i forårssol.

2. Børnetøjsbutikken, Tout Petit, på Værnedamsvej har en af de absolut lækreste facader i byen. Helt enkel med smuk typografering og altid indbydende vinduer.

3. Dejlige arbejdsmorgener i Absalon med kaffe og gode ideer.

4. Man skal huske at kigge op en gang i mellem, for København har så mange smukke detaljer.

5. Hyggelig snak og dejlige kager på Holberg no. 19.

6. Den nyåbnede restaurant Italo Disco som jeg går forbi næsten hver dag og glæder mig til at afprøve snarest.

7. Lidt tættere på Tout Petit. Jeg tør ikke gå ind i frygt for at købe hele butikken. FUB er så fint!

8. Mine nyindkøbte sko som fremtryller mange smil og et glitrende spor over hele Vesterbro!

ps. Vil I følge med, findes jeg under @piastorm – vi ses!

English recap: 8 Instagram memories

Drømmekjolen del 3

Mit How to do Fashion-projekt er efterhånden virkelig ved at tage form. Det er jo Nanna som klarer alt det hårde arbejde med bestille stof, måle, sy, kreere snitmønster og alt muligt andet jeg ikke har forstand på, mens jeg hepper ivrigt fra sidelinjen. Om to uger skal det hele være færdigt til det store photoshoot og så varer det ikke længe før det kommer til salg. Og når jeg siger det hele, men jeg det hele. Tanken var umiddelbart at vi skulle lave et enkelt snitmønster, men det var frygtelig svært at holde sig indenfor rammerne, når der er så mange muligheder. Tanken om en enkelt drømmekjole var nærmest umulig og derfor er vi landet på forskellige dele som kan matches på kryds og tværs. For at være helt ærlig har jeg mistet overblikket over hvor mange dele vi er oppe på, men det er ret mange. Og alle sammen kommer de med forskelige detaljer, man kan vælge til og fra, så der er virkelig mulighed for at få det ligesom man vil have det. 

Fælles for det hele er at det er vintageinspireret, feminint og med sjove, fine og gennemførte detaljer – lige som jeg godt kan lide det. Derudover bliver alt syet op i blå, hvide og sølvfarvede stoffer med inspiration efter mine barndomsferier på Bornholm. Nanna har været så sød at sende mig lidt billeder af processen, så her er et lille smugkig på nogle af de mange dele. Det bliver fint, hva? Glæder mig helt vildt til at vildt til at vise jer det hele, når vi er klar.

English recap: Sewing patterns in the making – part 3

Glimmer for alle pengene!

Glimmer er godt. Meget glimmer er meget godt. Og rigtig meget glimmer på fødderne er noget af det allerbedste, jeg ved. Det må være rigelig argument for at købe et par sko og derfor kom disse også i cykelkurven og med hjem i går. Jeg var først ude for at kigge på lokale til næste års omgang København Vintage (spændende, spændende!) og på vejen hjem kom jeg lige til at svinge forbi Illum. Og der stod de og kiggede på mig, bogstaveligt talt. Og glitrede og glimtede og der var ikke noget at gøre.

De er så fine og kan efter min mening bruges til det hele, både hverdag og fest. Oveni hatten er de flade og det kan jo være ganske praktisk, når man er en hurtigløbende mor, som skal nå tusind ting på ingen tid.Skoene er fra det italienske mærke Chiara Ferragni, som jeg ikke kender særlig godt, men tydeligvis laver mange fine og sjove designs. Og har en forkærlighed for glimmer, så behøver jeg egentlig ikke vide så meget mere.

English recap: New glittery shoes from Chiara Ferragni!

Påskefrokost på Auto

Påskefrokoster er aldrig noget jeg har gjort mig i. Det har hverken været tradition i min eller Jans familie, så det er ikke rigtig noget vi fejrer. Til gengæld nyder vi fridagene i stor stil og slapper af sammen med venner og familie. I løbet af påskedagene havde jeg bl.a. en frokostaftale med min veninde, Pernille, det kan man vel også kalde en slags påskefrokost.

Vi mødtes på Auto på Griffenfeldsgade, som ligger lige mellem vores lejligheder. Absolut en af de fineste cafeer i København med smuk indretning, friske blomster, levende lys og croissanter i et gammelt glasskab.Chèvre Chaud'en var god, men det er skuffende at 9 ud af 10 Københavnske cafeer ikke kan finde på andet til vegetarerne. Ud over den klassiske avokadomad, selvfølgelig. Jeg stemmer for nye (og flere!) vegetarretter på menuerne. Tusind TAK.

Cappucinoen fejlede bestemt ikke noget og cookien var stor og sprød og sej på den helt rigtige måde. Forsvandt hurtigere end jeg kunne nå at finde kameraet frem.

Og jeg følte mig egentlig også temmelig sprød og sej i multifarvet outfit bestående af lyseblå angoratrøje fra Episode, blomstet nederdel fra Amsterdam, lyseblå Lilli Ann frakke fra Portland (alt sammen vintage), gul taske fra The Leather Satchel og lyserødt halstørklæde fra Filippa K.Hej Auto, vi ses helt sikkert igen – gerne med nye og lækre vegetarmuligheder næste gang!

English recap: Easter lunch with my friend at Cafe Auto

Sidste års loppemarkedsfund

For præcis et år siden var vi til loppemarked i Forum i påskedagene. Vi kom som altid derfra med lidt forskelligt (højst sandsynligt plader og vintagetøj), men også en anden særlig ting – den fineste klapvogn fra 1962. På det tidspunkt var der endnu ingen baby, bare en stor rund mave og det var lidt sært at gå derfra med noget til en, man endnu ikke havde mødt. Vi sagde da også umiddelbart nej til den flinke mand, som prøvede at sælge os den. Men efter lidt overvejelser og en rigtig god pris på 250,- (inkl. lidt andre forskellige ting), blev vi alligevel overtalt og fik vognen med hjem.

Den stod længe i lejligheden og var en fin påmindelse om at der en dag ville sidde et lille bitte menneske i den. Med tiden begyndte vi også at glæde os til næste forår, hvor vi kunne køre Vesterbro tynd med kaffe i den ene hånd og byens fineste klapvogn i den anden.Og som drømt, så gjort. Min mor har syet den bedste kørepose og alle solskinsdagene sidder Pontus i klapvognen fra sidste år og følger nøje med i gadelivet. Alle hundene får et smil og busser og skraldevogne får et ekstra huh! med på vejen. Og jeg er virkelig glad for at den flinke mand, var insisterende og havde så gode overtalelsesevner – det er Pontus helt sikkert også.

English recap: Our flea market find from last year is working its charm!

De små forskelle i vores hjem

Jeg er ret heldig at have en mand, som (næsten) altid er enig med mig, når det gælder indretning og de fleste ting i lejligheden har vi købt sammen. I hvert fald de store ting, nips er mere min afdeling. Vi har derfor ikke et hjem som er udpræget mig eller ham, men en god blanding af vores begges og fælles smag. Dog er der steder, hvor vores smag og interesser er forskellige, men lever side om side i bedste velgående. Det er efter min mening, det mest charmerende ved vores hjem – at man kan se hvem vi er og ikke alt er 100% strømlinet.

Her er et par eksempler:

Vi lytter begge til meget forskelligt musik, men i de to single kasser er det tydeligt at her bo to forskellige personer – Jan er til Tradegy, jeg er til Duke Ellington.

I køkkenet har vi mange gode ting på hylderne, men vi er ikke lige begejstrede for det hele. Jeg er til søde sager (både dekorativt porcelæn og hjerteformet krymmel), Jan er til Marmite (gærekstrakt, som smager forfærdeligt, men skulle være vældig sundt).

På reolen har vi begge plads i rammen og på hylderne. Jan er til Punk Love og Choosing Death, jeg er til 1000 Pin-up Girls og Modeleksikon.

Som sagt er jeg uden tvivl den mest nips-fikserede herhjemme. Jan har også lidt pynt hist og her, det meste har jeg dog givet ham. Jeg er til porcelænsfugle, Jan er til Haddock.

På opslagstavlen har vi minder fra rejser, postkort fra venner, gamle billeder Paris og Eddie og hvad vi ellers holder af. Jeg er til Christel tegninger og Vogue, Jan er til Kill-Town Death Fest.

I soveværelset er vi begge specielt glade for vores store seng og udsigten over Tivoli. Derudover er Jan til uldne tern, jeg er til pastelfarvet satin.

English recap: Him and her in our home...

Himmelblå forårsfrakke

Her er den så. Mit lille forårsprojekt, som bare manglede et par knapper fra Båndsalonen – en lang himmelblå 1960'er frakke. Jeg købte den sidste år sent på sommeren, da det netop var blevet for koldt til at have den på. Den har derfor været gemt væk, indtil jeg fandt den (lidt ved et tilfælde) i en større oprydning og rengøring. Og det er noget af det bedste! – at finde tøj, man helt havde glemt, man havde købt, det er jo næsten som at få nyt. Men altså, frakken købte jeg på loppemarked, den var i rigtig fin stand men manglede sine knapper. Jeg har hele tiden vidst at jeg ville have nogle hvide knapper til den, kombinationen med lyseblå er så fin. De er nu syet i, frakken er klar til sin første tur og vejret er næsten varmt nok.

Mener jeg gav 100,- for frakken. Knapperne kostede 6,- pr. stk. og det flettede bånd (også fra Båndsalonen) kostede 16,- pr. meter og jeg har brugt 1,5 meter. Alt i alt 142,- for en ny vintagefrakke, så kan jeg vist tillade mig også at købe nye forårssko.

English recap: My new vintage coat!

10 spørgsmål (og svar) om at blive mor

1. Hvornår blev du mor?

Jeg blev mor d. 14. april 2015. Det var en tirsdag morgen omkring kl. 9.30 på Hvidovre Hospital. Det var gråt og diset og ganske stille udenfor.

2. Hvordan var de første dage?

Dejlige og mærkelige. Jeg har aldrig været så fysisk udmattet før og kunne næsten ikke kende min krop. Bare et par dage inden fødslen levede jeg mit liv helt normalt og havde ingen gener, så det var en stor omvæltning pludselig at være så kvæstet. Jeg følte mig meget sårbar, både fysisk og psykisk, og havde svært ved at have mennesker omkring mig. Jeg havde altid forestillet mig at jeg ville glæde mig til at få besøg af venner og familie, men jeg ville allerhelst bare være alene med Jan og vores baby og følte mig faktisk lidt klemt af de besøg vi fik på hospitalet. Samtidig var jeg  glad og lettet over at det hele var gået så nemt og hurtigt og følte mig virkelig i de bedste hænder.

3. Hvilke forestillinger havde du om at blive mor?

Ikke så mange egentlig. Jeg må indrømme at jeg ikke glædede mig sønderligt til at blive mor. Jeg havde ret svært ved at forholde mig til det og rigtig tro på at det skete for mig, det var meget surrealistisk. Det har aldrig været noget jeg har drømt om og i mange år var jeg overbevist om at det ikke var noget for mig. Børn har ikke fyldt i mit liv og jeg har aldrig været skruk. Jeg nåede bare til et sted, hvor jeg kunne mærke at jeg alligevel nok ville blive ked af det, hvis det ikke skete. Jeg spurgte Jan om han syntes det var en god ide og han svarede at børn vel altid var en god ide. Det var vendepunktet for os.

4. Hvad er det bedste ved at være mor?

Det der med at blive mor, er virkelig kommet bag på mig. Altså hvor vildt jeg synes, det er. Jeg er fuldstændig blæst bagover af de følelser der følger med. Kærligheden. Og bekymringerne. Men heldigvis mest kærligheden. Når Pontus griner, dør jeg en lille smule. Af ren lykke selvfølgelig.

5. Hvad er det værste?

Ikke at kunne sætte det på pause, bare en gang imellem. Siden han kom, har jeg haft en følelse af at være steget på et buldrende tog, som bare brager derudaf. Og der er ingen stop undervejs. Det bare kører og kører og sommetider har jeg svært ved at følge med. Jeg er bange for at misse noget, ikke nyde det nok og samtidig har jeg lyst til at trække stikket og sætte det hele på pause, så jeg lige kan få vejret.

6. Hvilken mor vil du gerne være?

En selvstændig, inspirerende og kærlig en af slagsen. Og en som er til stede og husker hvordan det var at være barn. En som kan finde ud af at sætte grænser, men også bryder dem, når det er nødvendigt.

7. Hvilke mødre ser du op til?

Min egen. Og alle mine seje veninder, som knokler for at få det hele til at gå op i en højere enhed, men stadig er dejlige og nærværende. Og stadig er sig selv. De er ikke faldet i joggingbuks-og-praktisk-morhår-fælden, bare fordi de har fået børn. De har drømme og ambitioner og vi griner stadig af de samme gamle ting.

8. På hvilken måde er en mor anderledes end en far?

På ingen måde. Det er begges forældres lige ansvar at give barnet omsorg, nærvær og kærlighed og lære det hvad der er rigtigt og forkert. At begge forældre har forskellige styrker, som de forhåbentlig giver videre, er en helt anden snak. Jeg håber at Jan lærer Pontus at lave fantastisk mad og spille musik, mens jeg vil opfordre ham til at tegne og lære ham værdien af at klæde sig på. Det har intet med vores køn eller forældreroller at gøre.

9. Er der noget du savner, efter du er blevet mor?

Lige for tiden drømmer jeg allermest om at være alene. Bare en dag eller to. Vågne op alene, selv bestemme hvornår jeg vil stå op, nyde roen og gøre præcis det jeg har lyst til. Ikke hele tiden skulle forholde mig til andre, tage hensyn og være på.

10. Hvad ville du gerne have vidst, før du blev mor?

Jeg ville gerne have vidst at det ikke er så slemt, som jeg havde forestillet mig. Jeg har altid fokuseret meget på alt det besværlige og praktiske ved at have et barn og det kunne jeg ikke overskue. Heldigvis skal man jo ikke forholde sig til forældremøder og børnefødselsdage lige med det første (det gruer jeg stadig for). Og så havde jeg ikke lyst til at blive sådan en rigtig mor-mor. Sådan en træt og brokkende type, som ikke kan snakke om andet end sine børn og kun har super praktisk tøj. Det er blevet min mission at gøre det anderledes – at bevise overfor mig selv og andre at man godt kan bevare sit gamle jeg og fortsætte livet, selvom man er blevet mor.

English recap: Ten questions and answers about becoming a mom.

Vinder af Urtekram kokos konkurrence!

Tillykke til Isabella Larsen – du har vundet kokosserien fra Urtekram og jeg har sendt dig en mail. God påske!

Båndsalonen

I lørdags cyklede jeg en tur ind til byen, for at kigge efter et par gaver og købe noget til et lille forårsprojekt. Når man er glad for vintagetøj, følger der uundgåeligt en del opgaver med i kølvandet – der er altid noget som skal lægges op, lægges ned, vaskes, et hul som skal lappes, en plet som skal fjernes eller knapper som skal sys i. Og lige præcis knapper var det, jeg var ude efter. Derfor svingede jeg cyklen forbi Båndsalonen i Larssbjørnstræde, som er en af mine yndlingsbutikker i København. Et lille himmerige der bugner med farvestrålende bånd, store fjer, delikate silkeblomster og smukke knapper. Ja, faktisk alt det der man ikke anede, man manglede.

Jeg bliver altid lige fascineret af de farverige bånd og vil have dem alle med hjem.

En overdådig lysekrone pryder loftet i den lille butik. Det manglede da bare.

Striber, prikker, farver og blomster i metervis.Og en del af dagens fangst. 5 smukke hvide knapper som bliver prikken over i'et på et loppefund fra sidste år. Hvad de bliver syet på, viser jeg jer snart!

English recap: Visited one of my favorite shops in Copenhagen, Båndsalonen, the other day...