New york vintage shopping guide

NY_vintage_stormsmagasin.jpg
 

New York er byen hvor alt kan lade sig gøre og alt findes – og det bugner med vintage! Jeg har langt fra været alle vintagebutikkerne igennem, men her er en række jeg har besøgt, og gerne besøger igen:

 

10ft Single by Stella Dallas, 285 N 6th St, Brooklyn

Prisklasse: $$$$

Kæmpe butik i Brooklyn med tøj fra 1940-1990. Mere secondhand end vintage, men her kan gøres mange gode fund, hvis man har tiden og lysten til at lede. Lige ved siden af ligger Stella Dallas Living, som har masser af gamle tæpper og stoffer.


Hamlet’s Vintage, 146 West 4th Street

Hyggelig lille butik med mange sjove og sære ting. Mest secondhand, men også et par 1950’er kjoler imellem. Meget søde og farverige indehavere.


New York Vintage117 W 25th St

Prisklasse: $$$$$

New York Vintage er uden tvivl den mest utrolige vintagebutik jeg nogensinde har set. Selve butikken er en oplevelse i sig selv og tøjet er fantastisk. Og dyrt – meget dyrt. Men kvaliteten er tilsvarende, og butikken har et hav af kendte kunder – alt fra præsidentfruer til filmstjerner.


Pippin Vintage Jewelry, 112 W 17th St

Prisklasse: $$$$

Rigtig fin lille butik som specialiserer sig i vintagesmykker og enkelte hatte og tasker. Er man til vintagesmykker er denne butik et must!


Stella Dallas Vintage Clothes, 218 Thompson St

Endnu en fin, lille vintagebutik i New York pakket med smukke kjoler, pastelfarvede cardigans, sjove tasker og andre gode fund at gøre.


What Goes Around Comes Around351 W Broadway

Smuk butik med særligt udvalgte items fra 1880-1990. Mærkevarer som Chanel, Hermes og YSL – og ikke overraskende priser derefter.