• Hjem
    • Om Pia Storm
    • Presse
    • Foredrag
  • Blog
  • Podcast
    • Hvad er vintage?
    • Vintage shopping guides
    • FAQ om vintage
    • For virksomheder
    • Foredrag
    • Personlig shopping
    • Hjælp til vintagejagten
  • Min bog
  • Kontakt
Menu

Storms Magasin

XXX
  • Hjem
  • Om Pia Storm
    • Om Pia Storm
    • Presse
    • Foredrag
  • Blog
  • Podcast
  • Vintage
    • Hvad er vintage?
    • Vintage shopping guides
    • FAQ om vintage
  • Samarbejde
    • For virksomheder
    • Foredrag
    • Personlig shopping
    • Hjælp til vintagejagten
  • Min bog
  • Kontakt

Vintage Garden Party i Tivoli

July 7, 2017

På søndag åbner Tivoli op for den allerførste omgang Vintage Garden Party (se eventet på Facebook her!) arrangeret af endnu en vintageentusiast, Maria Westh. Jeg synes virkelig det er et fint initiativ og glæder mig meget til at spise mad på græsset, høre god musik og ikke mindst se alle dem som har gjort lidt ekstra ud af søndagsudflugten.

Her er Tivolis program og tanker om dagen:

Kl. 12.00-15.00
- Picnic på Plænen (medbring din ynglingsmad. Alkohol må ikke
medbringes i Tivoli, men kan købes rundt omkring i Haven)
- Jazzmusik fra tragtgrammofon
- Crocketspil (fri leg)

Kl. 15.00
- Koncert med Tivoli Big Band
- Dansegulv
- Fortsat picnic og crocket

Kl. 17.00
- Vintage Garden Party slutter officielt, men du kan blive så længe
du har lyst.
- Kl. 20.00 vises den gamle klassiske film 'Singin' in the rain' fra storskærm, også på Plænen.

Tivoli indbyder til sommerens smukkeste søndagsudflugt i historiske omgivelser med swingmusik, picnichygge og vintagetøj.

På denne søndag optræder Tivolis Big Band uden croonere eller divaer. Plænen er helliget den håndspillede og hårdt swingende bigband jazz leveret af Tivolis eget Big Band. I samarbejde med de entusiastiske swingdansere har kapelmester Peter Jensen tilrettelagt repertoiret så alle med lyst til at danse kan deltage på det store dansegulv under åben himmel.

Medbring din egen picnickurv og tæppe og slap af i græsset. Før koncerten spilles fortidens swing- og jazzmusik fra tragt-grammofon. Der er også mulighed for et slag crocket.

Dress code
Vintage Garden Party fejrer traditionen om at klæde sig pænt på. Iklæd dig dit mest stilfulde tøj med inspiration fra dengang din mor, bedstefar eller tip-tip-oldemor gik i Tivoli.

Dette er ikke et kostumeevent, og arrangementet genskaber ikke et bestemt årti. Vi vil se dig i dit smukkeste og mest stilede outfit, hvor du hylder fortidens gode stil, præcis sådan som du foretrækker og fortolker den.

 

ps. Alle billederne kommer fra denne Pinterestmappe, hvor der findes endnu mere inspiration til på søndag!

English recap: Come join the Vintage Garden Party in Tivoli, Copenhagen this sunday!


Følg Storms Magasin på Facebook, Instagram og Youtube

← Ugen der gik #24Ugen der gik #23 →