Forleden fik jeg et rigtig godt spørgsmål af en læser. Det er ikke første gang jeg får det spørgsmål, så derfor kommer her et åbent svar.
Rakel: "Nu du er så glad for vintage og ting, der hører fortiden til, er du så borgerlig? Hvilke tanker gør dig politisk og hvordan står du ift. eksempelvis feminisme?"
Kære Rakel
Jeg er vokset op med en meget smuk og stilbevidst mor, som stort set syede alt sit eget og meget af mit tøj da jeg var lille. Hun lærte mig om mode- og stilhistorie og de udtryk man kan skabe gennem tøjet. Da jeg blev teenager fik jeg lov at låne hendes gamle 70er fløjlsbukser og store brunstribede sweaters og jeg elskede det. På samme tidspunkt begyndte jeg at lede genbrugsbutikker igennem for at finde sjove, skæve, smukke og anderledes ting frem af gemmerne. Det var billigt, men bedst af alt - det var unikt.
Da jeg blev ældre og flyttede København opdagede jeg at der fandtes mere og andet end 70er og 80er kjoler, som indtil da havde fyldt mest i mit klædeskab. Jeg købte min første 50er kjole og var fuldstændig solgt. Den var postkasserød, sad fuldstændig perfekt og jeg følte mig endelig rigtig hjemme. Siden den dag har jeg ikke kunne slippe følelsen og leder alle steder - i Røde Kors, på loppemarkeder, de dyrere vintagebutikker, på rejser, på nettet. Jeg har sågar indrykket annoncer i lokalaviser og besøgt mange søde ældre damer i min jagt på de smukke kjoler.
Jagten og de fund jeg gør, er et kæmpe kick for mig. Jeg elsker at eje noget fuldstændig unikt og jeg føler at disse kjoler afspejler min personlighed langt bedre end det moderne tøj jeg kan finde, gør. Og så er jeg fascineret af at tøjet har en historie. Når jeg sidder på mit arbejde med udelukkende moderne møbler og computere omkring mig har jeg en lille smule historie med mig. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvem, som havde kjolen før mig og hvad hun mon lavede. Jeg er muligvis en anelse nostalgisk anlagt, men på en eller anden måde giver det mening i mit liv.
Og for at svare direkte på dit spørgsmål - nej, jeg er bestemt ikke borgerlig. Jeg kan godt forstå at du spørger, da man ofte forbinder 50erne med de klassiske borgerlige dyder. Men ser man sådan på det, er jeg nok så lidt 50er-agtig som man kan blive. Jeg ryger ikke og spiser ikke kød - den var nok ikke gået i de gode gamle dage. Jeg tjener mine egne penge og bruger dem lige som jeg har lyst til - på gamle kjoler, nye sko, rejser, god (vegetarisk) mad, nymodens teknologi, koncerter, bøger, chokolade og rød læbestift. Jeg er meget økologi- og miljøbevidst (endnu en grund til at købe vintage!) og når jeg går i stemmeboksen sætter jeg så absolut mit kryds til venstre for midten og gerne så langt som det overhovedet kan komme.
Min hang til kjoler, røde negle, høje hæle og læbestift har ikke noget at gøre med at det er sådan "rigtige" kvinder skal se ud. Men det er her jeg føler mig hjemme. Mine ben er korte og forskellen mellem min talje og mine hofter er for stor til at se godt ud i bukser - tro mig, jeg har prøvet. Men 50er kjolerne sidder lige præcis som de skal og jeg elsker hvordan de får mig til at føle - smuk og feminin. Jeg har ikke længere tykke lår i stramme moderigtige jeans, men en smal talje i en smuk vintagekjole. Og i en verden med et meget androgynt modebillede føler jeg faktisk at jeg er en meget moderne og selvstændig kvinde, som klæder mig som jeg har lyst til uden at tænke på hvad andre mon synes. Jeg elsker at gå i kjole og gør det hver eneste dag - fordi jeg kan!