To nye 1940'er kjoler

40erkjoler_6_stormsmagasin Jeg må ærligt indrømme at jeg næsten fik købt lige så meget, som jeg fik solgt på Et Godt Fund i Fredericia for knap 14 dage siden. Der var alt alt for mange fine ting at vælge imellem og det var rigtig svært ikke at købe det hele. Især er jeg begejstret for to lange kjoler fra 1940'erne, som jeg slog kløerne i og tænker at vi må se lidt nærmere på. 40erkjoler_2_stormsmagasinEn sort med gulddetaljer og en rød med sorte sløjfer. 40erkjoler_7_stormsmagasin

Den røde har I faktisk allerede set, men den er altså så pæn at den sagtens kan klare et gensyn.40erkjoler_8_stormsmagasin

Kjolen er i bomuld med sorte fløjlssløjfer og et kæmpe skørt. Vi var flere som prøvede at præcisere farven og kom frem til at den var et sted imellem tomatrød, koral og orangerød – giver det mening? Smuk er den i hvert fald og ekstrem behagelig at have på endda.40erkjoler_3_stormsmagasin

Fine sløjfer på overdel, ærmer og nederst på skørtet.40erkjoler_4_stormsmagasin

Og så lige 19 betrukne knapper på ryggen, som Jan bliver rigtig gode venner med en dag.40erkjoler_stormsmagasinNu til den sorte! Jeg er normalt ikke meget til sort, men den her var så fantastisk alligevel. Den er i tung silkeribs, som er riflet på ydersiden og blank og blød på indersiden. På hofterne hænger to bånd som slutter på ryggen med smuk guld brodering og pailletter. Båndene hænger løst og giver effekten af bredere hofter. 40erkjoler_10_stormsmagasinDet er altid svært at få et ordenligt billede af en sort kjole og det samme her. Den er helt absurd flot i virkeligheden!

40erkjoler_11_stormsmagasinPå det her billede får man en lidt bedre fornemmelse af båndene på hofterne og ikke mindst de flotte skuldre, foret med store skulderpuder, som giver kjolen den flotteste grafiske, elegante og lidt maskuline silhuet, som kun 40'erne kan det.40erkjoler_5_stormsmagasin

Den sorte kjole købte jeg hos Inges Tøjtempel og den røde hos Vintagesonika – begge lover at komme med endnu flere flotte kjoler til København Vintage og så nu skal der altså spares op...

English recap: My two new beautiful 1940s dresses from Inges Tøjtempel and Vintagesonika