Vintage åbningsfest
I går aftes holdt Generator Hostel åbningsfest i anledningen af deres vintage udstilling "Boutique to Boutique". Her havde vintagebutikker i København udstillet tøj fra deres butikker, her i blandt FN92, Carmen Vintage og The Second Way. Udstillingen var noget mindre end jeg havde drømt om og niveauet varieret, men FN92 havde naturligvis ikke sparet på noget og dominerede klart udstillingen med tre fantastiske outfits i et rødt/hvidt farvetema. Hvad udstillingen måske manglede, havde festen til gengæld i stor stil - søde, smukke mennesker, stærke drinks og fantastisk god stemning.
Jeg var i forårshumør og havde lyserøde 60'er-inspirerede negle, en mintgrøn 50'er kjole på fra FN92 og silkebånd og broche i taljen.
Aftenens højdepunkt var uden tvivl disse fire smukke damer, der som levende reklamesøjler for FN92, var iklædt vintage fra selvsamme butik og i farver, som matchede det udstillede tøj. Helt utrolig smukke.
En af de smukkeste brudekjoler fra FN92 var med på udstillingen!
English recap: Last night Generator Hostel in Copenhagen threw an opening party for their vintage exhibition "Boutique to Boutique". Had a great night and met a lot of wonderful people!
Vintage cardigans
Her er der så - mine fine fine vintage cardigans. Seks styk har jeg netop nu i skabet og sjovt nok kategoriserer de sig fint to og to. Lad os se nærmere.
Perlebroderier
Cardigans med perlebroderi er meget typiske for 50'erne og her er to fine eksempler. Cardiganen til venstre er købt i Beyond Retro i london - perfekt stand, fint blomsterbroderi, cashmere, smukke knapper og en meget rimelig pris, så vidt jeg husker. Den lysegule sag til højre er købt på Etsy og er uden tvivl den smukkeste cardigan jeg nogensinde har set, ikke mindst på grund af den imponerende mængde broderi. Vildt smuk og vildt tung - en brynje af cashmere og hvide perler.
Dekorative kraver
Den sorte cardigan hører oprindeligt sammen med en nederdel, som desværre er liiige det mindste, men cardiganen er perfekt og jeg elsker den store krave med de smukke guldblomster. Den hvide cardigan er også fra Etsy (købt sammen med den lysegule) og er blevet brugt virkelig meget. Helt enkel, men kraven er bare fantastisk.
Blomster
To gange blomster. Den hvide til venstre med fine røde roser er i købt i KBH K i efteråret og har været fast inventar i min vintergarderobe. Den er varm, men ynding og roserne går perfekt til røde læber. Og til sidst mit nyeste fund - smuk smuk cardigan med farverigt blomsterprint og perleknapper fra FN92.
English recap: So here they are - my vintage cardigans. Beads, beautiful collars and flowers!
Min nye paraply!
Min kæreste har købt denne fantastiske vintage paraply til mig! Den er i perfekt stand, har mange fine detaljer og den fineste mintgrønne farve. Og så passer den perfekt til min vintage Dior frakke. Kan ikke vente til at tage dette smukke sæt ud når det bliver forår!
English recap: My boyfriend bought me this gorgeous mint green vintage umbrella. And the best thing - it matches my Dior coat perfectly!
Betty hår
Det er rigtig længe siden at jeg er blevet klippet, hvilket ganske naturligt er resulteret i at mit hår er blevet ret langt. Men nu da jeg føler at foråret må være lige på trapperne, trænger jeg til at få klippet lidt af længden. Det er sjovt, som årstider der skifter også giver lyst til personlig forandring. Nu vil jeg gerne tilbage til mit gode gamle "Betty" hår, som af navnet fremgår, minder lidt om Bettys (fra Mad Men). Det er faktisk bare en lang page til skuldrene, som løfter sig lidt, når det bliver krøllet. Apropos krøller og hår, har jeg fået en del forspørgsler omkring hvordan jeg sætter mit hår. Derfor tænker jeg at lave et blogindlæg om selvsamme emne.
I sommers så mit hår sådan ud. Og det gør det igen i morgen aften!
Billeder fra min Pinterest.
English recap: Tomorrow night I'm getting my good old Betty hair cut back - can't wait! Pics from my Pinterest.
FN92 på lørdag
På lørdag skal jeg endnu en gang babysitte verdens fineste butik i Larsbjørnsstræde - FN92. Jeg glæder mig meget til at tilbringe endnu lørdag i dette vidunderlige vintage-paradis, møde alle de søde kunder og forhåbentlig sende nogle af kjolerne afsted til nye, gode hjem. Kom gerne forbi og sig hej, hvis I er i nærheden!
English recap: I'm babysitting the vintage shop FN92 this saturday - come by and say hi!
Lucite tasker
Det er ingen hemmelighed at jeg bruger de fleste af mine timer og penge på vintage kjoler, men længe har jeg også været på udkig efter en særlig type taske - en original 50'er lucite (hedder det også lucite på dansk?) taske. Lucite er en form for plexiglas, som blev opfundet i starten af 1900-tallet og var et meget populært matriale i 50'erne til at lave bl.a. tasker og smykker af. Især taskerne er ikoniske for denne periode og eftertragtede af samlere over hele verden. Taskerne er meget specielle og fås i utrolig mange farver, mønstre og udformninger - de minder næsten mere om smykkeskrin end tasker og er fantastisk dekorative. Jeg har en gang købt et meget smukt eksemplar fra 40'erne af en dame (se den i dette indlæg), men har aldrig fundet en lucite taske i Københavns vintage butikker. Til gengæld findes der mange på Ebay og Etsy og her har jeg ofte ledt, men aldrig kunne beslutte mig for at købe en - de kan være ret dyre og jeg synes det er svært at bedømme standen på billeder. Til efteråret tager min kæreste og jeg på bryllupsrejse til USA og her er det min plan endelig at få fingrene i en af disse smukke tasker!
English recap: I've been dreaming about an original 50s lucite purse for a long time and hope to find one when I visit the US in October!
Jantzen badedragter
Min nye cardigan!
Jeg blev meget begejstret da jeg opdagede denne fine 60'er cardigan på FN92's webshop - der var ingen tvivl, den måtte jeg bare eje. Vintage cardigans i god stand er rigtig svære at finde, så derfor er det med at slå til, når chancen byder sig. Det gjorde den her og jeg måtte slippe sølle 300,- for dette fantastiske fund. Den er i perfekt stand, har fine små perleknapper og printet er jo helt fantastisk! Måske skulle jeg vise jer mine andre vintage cardigans? Jeg har ikke den helt store samling, men jeg har nogle fine eksemplarer, bl.a. en lysegul sag med tonstung perlebesætning, som er fuldstændig vidunderlig. Coming up!
English recap: I love my new 60s cardigan from FN92! Maybe I should show you my other vintage cardigans too?
Kjole nr. 10
Kjole nr. 10 er et nyere fund og meget 50'er-klassisk - en bomuldskjole med store røde malede roser og et skørt med stor vidde, som passer helt perfekt sammen med mit røde tylskørt. Jeg har købt kjolen i Episode i Larsbjørnsstræde, hvor man kan gøre nogle rigtig gode og billige kup. Man skal nogen gange lede lidt, men det betaler sig! Jeg gav 280,- for denne fine sag.
English recap: Dress no. 10 is a gorgeous 1950s cotton dress with rose print and a full skirt! Bought in the vintage shop Episode in Copenhagen.
Små kvadratiske glimt af min verden. Vil I se mere, findes jeg under piastorm på Instagram. Og Storms Magasin er selvfølgelig også på Facebook lige her! Det vil da igen ende tage.
Audrey, vintage hat og Lotus skål // Den fineste kjole fra Extabay Vintage // Smukke blomster fra min mor
New Look påklædningsdukker // 50'er uldkjole // Frokost
Eddie i boghylden // Længes efter sommer // Nancy Wilson plade
Morgenmad // Lyserød himmel // Ud i kulden
Eddie under tæppet // 60'er kjole og jakke // 60'er cardigan
English recap: Pictures from my Instagram - you can find me right here piastorm. And on Facebook too of course!
Mit klædeskab
Eller vel nærmere klæderum, hvis der er noget som hedder det. Hvad der en gang startede ud som kontor/opbevaringsrum, er med tiden blevet invaderet af flere og flere kjoler, tasker, smykker, sko og alt mulig andet og efterhånden minder det mere om et forvokset klædeskab og udstillingslokale. Den store udfordring er at få plads til det hele og eftersom samlingen kun lader til at vokse sig større og større (og rummet føles mindre og mindre), må jeg være kreativ. Jeg har sat ekstra knager op bagerst i indhakket, hvor jeg hænger de kjoler, som jeg ikke bruger så tit eller skal repareres. Jeg har også sat knager højt oppe på væggene, så der plads til diverse opbevaring nedenunder. På disse knager skifter jeg ofte kjolerne ud og på den måde bliver rummet mere end bare et praktisk opbevaringsrum, men bliver en lille udstilling, som aldrig er den samme.
English recap: Pictures from my dressing room!
Etsy favoritter
Jeg er håbløst forelsket i disse smukke smukke kjoler fra Wear It Again's webshop på Etsy. Helt fantastiske!
English recap: I'm hopelessly in love with these beauties from Wear It Again!
Gæsteblogger hos Danske Webchicks
I dag gæsteblogger jeg hos Danske Webchicks og giver et par tips til vintageshopping! English recap: Today I'm writing about vintage at Danske Webchicks!
Mit outfit til Copenhagen Burlesque
I går var der burlesque fest i København og jeg havde iklædt mig vintage fra top til tå - lang sort 60'er velourkjole, masser af perler og simili og en meget smuk 40'er håndtaske. Skønt med en mulighed for at have lang kjole og tonstunge smykker på!
English recap: My outfit for last nights burlesque party - all vintage of course!
Mine kjoler 6-9
Hermed næste afsnit i opsummeringen af vintagekjoler. Herefter vil kjolerne komme enkeltvis igen. Kjole nr. 6
Kjole nr. 6 har jeg købt i London i en af deres store Beyond Retro butikker. London er indtil videre min ynglingsby, når det kommer til vintage - der er simpelthen SÅ meget. Det er ikke billigt, men udvalget er enormt. Og så har jeg noget med lyseblå kjoler, de går virkelig godt til lys hund og røde læber. Men det skal være den rigtige lyseblå farve - og denne kjole har den helt rigtige nuance!
Kjole nr. 7
Kjole nr. 7 har jeg købt i webshoppen Timeless Vixen Vintage. Deres udvalg af vintagekjoler er helt fantastisk og faktisk er det rigtig længe siden at jeg har besøgt deres webside i frygt for at komme til at købe en hel masse jeg ikke har råd til. Men for et par år siden købte jeg denne vidunderlige bomuldssommerkjole med frugtprint. Den var som ny, da jeg købte og er stadig i perfekt stand - og så er den min 50 år gammel. Det er endnu en grund til jeg elsker vintage - kvaliteten er ofte helt utrolig og holder langt bedre end det tøj, man kan få i dag.
Kjole nr. 8
Jeg fandt denne perfekte postkasserøde (billederne snyder lidt) velourkjole en dag i november, jeg var på arbejde i FN92 og tog den på med det samme. Den er så enkel og smuk og blev både brugt til julefrokost og juleaften.
Kjole nr. 9
Kjole nr. 9 var årets julegave fra min kæreste. Ja ja, jeg hjalp ham lidt, men jeg manglede en kjole til nytår og han manglede en julegave til mig og så blev denne lyserøde drøm den perfekte løsning! Købt i FN92 selvfølgelig.
English recap: More vintage dresses!
Smukke kjoler fortjener smukke bøjler
Jeg var så heldig at få fat i nogle virkelig fine bøjler fra butikken 'Affär' på Vesterbro og de matcher mine kjoler perfekt!
Mine kjoler 1 - 5
Det er ingen hemmelighed at jeg samler på kjoler - vintagekjoler. Jeg elsker dem. Hvor min kærlighed til disse kjoler kommer fra ved jeg ikke rigtig, men den er stor og til tider næsten altoverskyggende. Jeg bruger det meste af min fritid på nettet og rundt omkring i København - altid på jagt efter det næste fund. Jeg har især mange kjoler fra 1950'erne, da de for mig er noget helt særligt. De passer min kropsform bedst og så elsker jeg deres udtryk, som spænder bredt fra sofistikerede og vampede "wiggle dresses" til pastelfarvede, romantiske kjoler med blonder og store skørter. Jeg har samlet i ca. seks år og har snart 100 forskellige vintagekjoler. De er blevet en stor og vigtig del af mit liv og bloggen her er til ære for dem. Derfor har jeg en ambitiøst forestilling om at skulle dokumentere hver og en af mine elskede med billeder og en kort historie om hvor, hvornår og hvordan jeg fik fat i disse kjoler. Jeg har indtil videre lagt ni kjoler op og her er en opsummering af de fem første.
Kjole nr. 1
Denne kjole er ikke den første vintagekjole jeg har købt, men det var uden tvivl denne kjole, som satte det hele i gang. Den dag jeg fandt denne kjole står stadig lysende klart i min erindring - det var virkelig kærlighed ved første blik. Jeg var forbi vintagebutikken FN92 en eftermiddag og der var den på en gine. Jeg kredsede længe om den, men besluttede mig for at gå igen, da jeg egentlig ikke havde råd til at købe den. Jeg fortrød hurtig, gik tilbage og fik lov at prøve kjolen. Den var den smukkeste kjole jeg nogensinde havde set, men fornuften vandt og jeg gik igen. 10 min efter stod jeg i butikken for tredje gang den eftermiddag og glemte alt om økonomi og købte denne fantastiske røde 50'er silke kjole. Jeg har aldrig fortrudt det og den er stadig en af mine absolutte yndlinge.
Kjole nr. 2
Denne kjole var et af mine første køb på Etsy, som efterhånden er blevet til rigtig mange. Farven er fantastisk, den er virkelig behagelig at have på og helt perfekt, når det er rigtig varmt. Det var det også for to et halvt år siden, da jeg lige havde afsluttet min uddannelse på Grafisk Højskole og var ude og fejre det med mine venner. Sent på aftenen (eller tidligt på morgenen) endte vi op på Bakken i Kødbyen og jeg fik øje på en helt fantastisk mand helt klædt i sort og med det flotteste skæg jeg havde set. Jeg tror det har været en blanding af glæden ved endelig at være lykkelig igennem eksamen, sommer og denne smukke kjole, som gav mig overraskende meget selvtillid til at styre direkte op til ham i baren og komplimentere ham med han store sorte fuldskæg. Vi har været sammen lige siden og skal giftes til sommer.
Kjole nr. 3
Kjole nr. 3 er efterhånden lidt af en klassiker i mit klædeskab. Endnu en smuk 50'er kjole, som jeg har brugt virkelig meget - den er helt perfekt til forår og har været til utallige fester i løbet af de sidste år. Jeg købte den i FN92 et år lige omkring påske og den minder mig altid om gule kyllinger og tulipaner.
Kjole nr. 4
Sidste sommer flyttede min kæreste og jeg til Vesterbro og lige pludselig kom jeg til at bo dejlig tæt på vintagebutikken PRAG, som har utrolig mange fine ting og jeg har virkelig gjort nogle fantastiske kup her - bl.a. denne smukke kjole! Det er den perfekte fødselsdagskjole - helt tilpas fin og festlig og har brugt den både til min egen og andres. Ser frem til varmere vejr og fødselsdage, så den kan komme på igen.
Kjole nr. 5
Denne kjole er købt i en af mine ynglingsbyer - Amsterdam! Amsterdam er efter min mening total undervuderet, men jeg elsker den by, har været der fire gange og vil meget gerne tilbage. Her findes der også virkelig gode vintagebutikker bl.a. Laura Dolls som har SÅ mange smukke kjoler og det er også her jeg har købt kjole nr. 5. Den er syet i kraftig bomuldsstof hvilket gør den lidt stiv og skørtet står derfor næsten af sig selv. Desværre begik jeg den store fejl at indlevere den til rens (havde selvfølgelig spildt chokoladeis ned af den) og det kunne den IKKE tåle. Roserne plejede at være knaldrøde, men da jeg hentede den var de orange og renseri-manden stod meget frustreret med min kjole, som åbenbart havde smittet af på de fleste andre ting han skulle rense. Siden den dag har jeg renset mine kjoler selv.
English recap: I LOVE vintage dresses and I have around 100. These are the first five in my collection.
Storms Magasin 2012 - vinter
Sidste afsnit i Storms Magasins 2012-kavalkade er selvfølgelig vinter og sådan her så det nogenlunde ud:
Vinter outfits. Uld med uld på, røde detaljer og mere uld.
Lå i sengen med influenza, men heldigvis købte min kæreste Audrey Hepburn film og chokolade til mig.
Fejrede 1. december med Elvis og glimmer på neglene. Mindre kunne ikke gøre det.
Købte den ultimative julekjole i rød velour og en meget smuk mørkeblå frakke med prikket foer. Begge fra FN92.
Juleaften med alt hvad der hører til af natur indendøre og uendelige mænger af sukker og kalorier.
Sluttede året af i denne vidunderlige 1950er nytårskjole, som var en julegave fra min kæreste. Igen fra den ultimative ynglingsbutik.
English recap: The last of 2012 - winter. I spend the dark, cold months in woolen outfits, glitter on my nails, watching Audrey Hepburn, listening to Elvis and celebrating Christmas and NYE in style. Vintage style of course.
Xtabay Vintage
I Portland, Oregon, ligger vintage butikken Xtabay. Her kan man finde de mest utrolige kjoler og brudekjoler - jeg har aldrig set noget ligende! Jeg håber virkelig at jeg en dag får muligheden for at komme forbi, men indtil videre må jeg nøjes med at holde øje med deres Etsy shop, hvor de sælger nogle af kjolerne.
Alle billeder er fra Xtabay Vintages blog.
English recap: I would love to visit the vintage shop Extabay in Portlan, Oregon, one day, they have the most amazing vintage dresses! All pics from their blog and you can shop some of the dresses on their Etsy shop.