Ugen der gik #20

Så forsvandt endnu en uge og på bare få dage gik det fra (hvad der mindede om) efterår til sommer. Lige pludselig var varmen her, og det kom virkelig som en overraskelse for mig – den allerbedste af slagsen altså! Jeg har nemlig ikke haft meget til overs for vejret på det sidste, og hver gang min telefon har lovet mig at det blev varmt, var det alligevel ikke rigtig. Derfor trak jeg endnu en gang i rigeligt tøj onsdag eftermiddag, da jeg skulle hente Pontus – strømpebukser, frakke, halstørklæde, hele molevitten, og var ved at få et hedeslag før jeg nåede ned i vuggestuen. Måtte smide tøjet lidt efter lidt og overgive mig til noget der i den grad mindede om sommertemperaturer. Og i går morges gik jeg ud af døren i bare ben for første gang i år – og for pokker hvor var det rart! Det her er allerede et alt for lang skriv om vejret, men i mit lille forstyrrede sind betyder det mere end jeg egentlig vil være ved. NU er sommeren her! Ikke? Her er i hvert fald en uges billeder, som virker meget sommerlige:

Ugens is: Året og ugens første is blev indtaget foran skatebanen på Istedgade. Der sad vi tre på en bænk, slikkede sol og spiste jordbær- og nougatis fra Hansens, den allerbedste!

Ugens arbejde: På lørdag og søndag fortæller jeg om mode (og dens menneskelige og miljømæssige problematikker), bæredygtighed og vintage i forbindelse med design- og bæredygtighedsfestivalen Design X Change på Design Museum Danmark. Derfor har jeg læst og skrevet på foredraget, og jeg glæder mig til at få lov til at snakke en masse om vintage hele to dage i træk, ren luksus! Der er også en masse boder og fine workshops i museets gård – og så er det helt gratis at komme ind! Hele programmet findes lige her.

Ugens buket: Pontus havde misset Mors Dag i søndags, men mandag eftermiddag ventede denne fine buket, da jeg kom hjem. Har altid syntes at det der Mors og Fars Dag var noget kommercielt pjat, men må indrømme at det er ret hyggeligt, når nu man selv er landet lige midt i forældresuppedasen.

Ugens kaffedate: Hver lørdag starter vi dagen med at gå ud og hente kaffe og croissanter/kanelsnurrer/tebirkes/something, så går vi på legepladsen indtil Pontus er kørt godt træt og klar til at komme hjem til sin middagslur. Det er verdens bedste start på weekenden og i lørdags var første stop Enghave Kaffe (yndlingskaffebar!) hvor Jan og Pontus kiggede på motorcykler mens jeg ventede på kaffe. Det er ikke en gang en uge siden og der var vi altså stadig i varme jakker og huer!

Ugens syn: Det er lige meget hvor meget jeg rydder op og rydder ud, så er det her værelse altid et kaos. Og jeg elsker det. Nyeste kjole i flokken er den grønne 40'er-kjole til højre som har den fineste farve og er syet i den letteste og blødeste silke. Vi bliver gode venner til sommer, ingen tvivl om det!

Ugens Pontus: Pontus før og efter på en varm dag. Kl. 8.30 torsdag morgen trillede hanmod vuggestuen i bedstemors fineste hjemmesyede outfit. Og 15.30 hentede jeg ham svedig og, støvet og plettet af jord og sand og frokost og meget andet godt. Vi delte en friskpresset juice på Istedgade for at lade op, før vi tog på legepladsen. Sødeste lille sommerbarn!

Ugens læsning: Gyldendal var så søde at sende mig lidt godnatlæsning i form af Graham Swifts Helligdag. Jeg ville så gerne blive bedre til at læse bøger, men synes tit at tiden forsvinder med arbejde og alt muligt andet. Og når jeg først ligger i sengen, har jeg svært ved at holde mig vågen for at læse. Men denne her er jeg så småt kommet i gang med, og det er så hyggeligt at slutte dagen med at forsvinde ind i et andet univers...

English recap: This week!

Ugen der gik #19

Hej og god lørdag – jeg håber I nyder jeres forlængede weekend og solen skinner hvor I er, det er altså det sjoveste! Vi skal lige straks ud og promenere rundt i Vesterbros gader med kaffe, klapvogn og anden omgang morgenmad, som er klassisk lørdagsprogram herhjemme.

Min uge har været så dejlig med masser af spændende møder (arbejder jo benhårdt på at få nye projekter på banen), gode ideer, lidt freelancearbejde og et par nye ting til garderoben – jeg kan bestemt ikke klage. Her er en lille billedkavalkade fra ugen der gik: 

Ugens mini-Paris: Onsdag morgen startede jeg dagen med morgenmad på cafe Sokkelund i Smallegade med Sonja, som er indehaver af mit yndlingsundertøjsmærke Viola Sky. Jeg havde ikke prøvet Sokkelund før, det er jo næsten som at være i Paris! Samme følelse får man i Sonjas smukke butik som ligger lige på den anden side af gaden og bugner med silke, blonder og sløjfer. Og jeg kom selvfølgelig også hjem med noget rigtig fint, viser snart!

Ugens kjoler: Jeg har lagt vejen forbi Designmuseum Danmark et par gange i denne uge – både til et frokostmøde og så til en snak med museet om bæredygtighedsfestivalen, Design X Change næste weekend. Jeg er nemlig blevet booket til foredrag både lørdag og søndag, og var i går forbi for at kigge på afdelingen med tøj, hvor jeg skal fortælle en masse om alle fordelene ved vintage. Mere info om festivalen og foredragene i næste uge – glæder mig sådan til at bruge tid med disse flotte damer!

Ugens bog: Efter at have kigget og snakket om foredrag næste uge (vi lavede også en lille film), var jeg en tur forbi museets butik for lige at lure om der var noget nyt, der er altid så mange fine ting. Og selvom jeg allerede har reolen proppet med modebøger, forelskede jeg mig i denne med Audrey Hepburn og guldprint på forsiden (hvordan kan man ikke?). Købte den og en kop kaffe i museets cafe og solen skinnede udenfor og alt var sååå dejligt.

Ugens look: På en grå onsdag trak jeg i sorte pailletter fra 50'erne og en cremefarvet kjole fra 70'erne som jeg har haft i rigtig mange år. Begge dele er klassikere i mit skab, og jeg bliver ligesom aldrig træt af dem. Det var første gang jeg havde dem på sammen, og de klædte hinanden så fint med ekspertbrillerne og pink læbestift som ekstra detaljer.

Ugens overraskelse: Var så heldig at få tilsendt de sødeste hæklede kirsebær af Laura Hjertefryd som er så dygtig til at hækle alt muligt fint. Tænker at bruge dem på min røde frakke – passer jo perfekt!

Ugens regnbue: Lørdag for en uge siden var jeg kiggede jeg ind hos Affär, som var forårsklar med fine underkjoler i alle regnbuens farver og fandt også et velkendt ansigt og smukke vintagebrocher. Ville allerhelst købe hele butikken, men har lovet mig selv at holde igen indtil jeg har fået ryddet mere ud herhjemme.

Ugens kursus: Jeg synes at det bliver sværere og sværere at finde ud af hvad jeg skal give mine forældre i jule- og fødselsdagsgave, så derfor ender det en gang imellem med et gavekort til en oplevelse af en slags. Og til jul fik min far og storebror altså et lynkursus i pizzabagning hos Meyer's, som skulle indløses i søndags. Vi lærte at lave rigtige pizzaer fra bunden, og de blev virkelig gode og sprøde på den lækre, italienske måde. Jeg glemte at få et billede af pizzaen, da den var færdig (så flot ellers!), men her er den, før den røg i stenovnen. Meyer's har ret mange forskellige mad- og bagekurser, hvis nogen mangler en gaveide eller trænger til at få finpudset køkkenevnerne.

Rigtig god weekend, vi ses i næste uge!

English recap: This week!

Ugen der gik #18

ugendergik_8_stormsmagasinMin telefon proklamerer at det skal blive op til 17 grader (!) i dag, så jeg tænker at bruge så meget af dagen udenfor som muligt. Man ved jo aldrig hvornår det vender igen. Som alle vores weekender starter dagen nok med en gåtur, kaffe på farten (og måske en tebirkes?) og legeplads – klassisk lørdagsrutine med en toårig. Men inden da vil jeg lige vise jer hvad ugen har budt på, og som billederne ganske fint afslører, er denne uges højdepunkter (om mange andres) åbenbart været de spiselige af slagsen: kage, chokolade, burgere.. ahem. Jamen altså, er virkelig glad for mad jo!Processed with VSCO with f2 preset Ugens kage: Onsdag eftermiddag var jeg inviteret til en lille komsammen for at høre om Julia Lahmes nye bog Kolonihaveliv. Bogen er virkelig flot og inspirerende, så jeg brygger på et særskilt indlæg om den i næste uge – men de her kager, de var så flotte og så lækre! Ren forår!Processed with VSCO with b1 preset

Ugens selfie: Hele ugen har Pontus stået tidligt op og torsdag startede han allerede dage 5.20, hvilket ikke lige var regnet ind i min plan for dagen. Men sådan er det jo altid med børn, intet er som man planlægger, og helst det modsatte. Vi tog en morgenselfie i sofaen for at dokumentere morgenhåret.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens frokost: Torsdag var jeg og Ida, min vintagemessemakker, til møde med VEGA for at snakke om mulighederne for at holde København Vintage igen til næste år. Jeg må ærligt indrømme at jeg den sidste måned ikke har haft den store lyst til at skulle igang igen – det var så intenst sidst at jeg virkelig har haft brug for at få det hele på afstand. Men efter et rigtig godt møde med VEGA og Ida kan jeg mærke at lysten så småt vender tilbage. Efter mødet spiste Ida og jeg frokost hos gode, gamle Bang & Jensen og snakkede mulighederne igennem over kaffe og baba ganoush. Intet er afgjort endnu, men jeg synes det tegner godt...Processed with VSCO with c1 preset

Ugens burger: Herhjemme har vi jo en aftale om at spise burgere en gang om måneden. Ikke at vi er tvunget til det, men mere for at holde os fra at spise det hver uge (ja, vi er meget glade for burgere. Og pomfritter ikke mindst). Denne gang hentede vi fra Tommis Burger Joint i Kødbyen som har laver virkelig gode veggieburgere!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens hår: Jeg veksler imellem to krøllejern for tiden – et smallere som giver mere faste krøller og et større fra HH Simonsen som giver store, bløde Hollywood-krøller (som jeg viste her). I denne uge har jeg brugt det store, og synes at resultatet bliver så fint.  Processed with VSCO with c1 preset

Ugens marcipanbrød (fantastisk kategori, ikke?): Det bedste ved at være i Magasin er at man altid lige kan tage en tur i kælderen, når man er ved at gå sukkerkold. Det gjorde jeg forleden, og faldt over dette fine marcipanbrød fra Simply Chocolate. Valgte det udelukkende fordi indpakningen var så fin – men det var altså virkelig et godt og solidt marcipanbrød. Anbefalingen hermed givet videre til andre marcipanbrødselskere.Processed with VSCO with c1 presetUgens skojagt: I mandags var jeg som sagt på skojagt og slog også vejen forbi Louboutin for at lure på udvalget. Fandt ikke noget som matchede det outfit, jeg planlægger til Elle Style Awards (og de var også lige i den høje ende af mit budget), så jeg nøjedes med at kigge og drømme lidt. De her kunne ellers sagtens få lov at flytte ind i kjolerummet...

NU skal vi ud i solen – rigtig god weekend, vi ses i næste uge!

English recap: This week...

Ugen der gik #17

God regnvejrsfredag og god weekend lige om lidt! Jeg er så træt af regnvejr og grå dage, og er så sindssyg utålmodig i venten på det der forår. Jeg er endnu mere træt af at høre folk (inkl. mig selv) tale om det (og det er I sikkert også), så nu lover jeg ikke at nævne det mere. I dag startede jeg med et hyggeligt morgenmøde, og om lidt skal jeg have styr på min bunke af kvitteringer, så min søde bogholder, Heidi, har lidt at hygge sig med i weekenden. Derefter holder jeg weekend og tager en eftermiddagsforestilling i Dagmar. Jeg har endnu ikke fået set La La Land (en bogudgivelse og vintagemesse kom i vejen), så nu skal det være, inden den ryger af plakaten. Tænker også at det må være en god kur mod forårsblues med farverige kjoler og et kæmpe marcipanbrød. Men allerførst – her ugen der gik! Processed with VSCO with f2 preset

Ugens solglimt: Startede ugen helt perfekt med en lang gå tur i Frederiksberg Have mandag morgen – og solen var fremme! Bedste måde for mig at samle tankerne inden dagen for alvor starter.Processed with VSCO with f2 presetUgens striber og prikker: Efter gåturen tog jeg en tur på Hovedbiblioteket for at drikke kaffe og vende forskellige muligheder for fremtiden med min veninde, Ida. Jeg var grøn fra top til tå i klassiske grønne striber fra Mads Nørgaard og prikker fra København K – og fletninger! Tror ikke jeg har haft fletningen siden jeg var 8... ved heller ikke om det sker igen.

Processed with VSCO with f2 presetUgens oprydning: Jeg har virkelig brug for at få ryddet op og ryddet ud! Jeg har simpelthen for meget tøj, og meget af det bruger jeg så sjældent at jeg tænker at det kan få bedre hjem andre steder. Derfor lagde jeg i går et par kjoler og disse fine cardigangs på min Faceboook-side, hvis nogen er interesserede!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens citat: Der er kommet en lille fin Arnold Busck i Guldbergsgade med fokus på design-, mode-, kogebøger og andet lækkert, og endnu en gang bladede jeg Sophia Amorusos bog Nasty Galaxy igennem, og faldt over dette citat, som virkelig ramte plet i min uge: lige for tiden cirkler jeg rundt om mig selv, og prøver at finde ud af hvad det er jeg skal – en tankestrøm som konstant flyder, men ikke rigtig kommer nogen vegne. Jeg ved godt at det kommer til at tage lidt tid, før jeg regner den ud, og indtil da forsøger jeg at snakke med så mange gode og inspirerende mennesker jeg kan, læse bøger, se film og bare lade mig inspirere, så er jeg sikker på at der dukker noget op.Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: Midt på ugen spiste jeg frokost med Mia som var hjemme igen fra Las Vegas (bliv misundelig her!) og det var perfekt at suge lidt af hendes gode energi over en lækker vegansk frokost hos Kalaset. Vi skulle egentlig have gået en tur, men vejret var ikke rigtig til det (sorry, regnvejrssnak igen), men så blev det masser af mad istedet, heller ikke værst. Og da jeg kom hjem lå der endnu mere vegansk, nemlig denne lækre kogebog fra Johanne, som jeg virkelig glæder mig til at komme igang med (eller sætte Jan igang med) – alt ser så lækkert ud!

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens invitation: Endnu mere godt i postkassen! Invitation til glitter og glamour varmer i disse dage!

Processed with VSCO with f2 presetUgens outfit: Og sådan ser jeg faktisk ud i dag – blåt fra inderst til yderst med gul taske og røde læber. Det gør jeg altid, når jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal tage på – farvekoordinerer. Elsker at farvekoordinere, det er både nemt og giver en fantastisk effekt.

Rigtig god weekend, vi ses til masser af forår i næste uge!

English recap: This week!

 

Ugen der gik #16

ugendergik_8_stormsmagasinSå blev det endnu en gang fredag, og det betyder et lille tilbageblik på de sidste syv dage. Det har været en blandet fornøjelse med fine solskinsdage, hyggelige middage, men desværre også en del sygdom, ikke mig dog, men både Jan og Pontus. Og så har jeg været i et underligt humør – jeg kan ikke rigtig finde ro nogen steder, bliver hurtig irriteret og synes at alt er lidt håbløst, selvom det jo i virkeligheden er helt fint. Jeg tænker at det nok er en reaktion på mange måneders intens arbejde, som pludselig er overstået, og nu ved jeg ikke helt hvilket ben jeg skal stå på. Jeg forsøger at tale mig selv til ro og give det tid, men det er svært, når man er en rastløs sjæl, som bare vil videre og videre, og ikke altid har tålmodigheden til at lade oplevelser synke ind og bearbejde dem. De næste par uger er jeg tvunget til at tage den med ro, da vuggestuen er lukket og vi skal holde ferie – det er måske meget godt. Nok om det, her er de bedste mobilglimt fra ugen: Processed with VSCO with f2 preset

Ugens date: I lørdags blev Pontus passet af sine bedsteforældre, og Jan og jeg tog på date. Vi startede hos Papa Ramen i Skydebanegade (anbefaling!), derefter en tur i Grand for at se Det er bare verdens undergang, og skyllede efterfølgende det fransk-canadiske (og meget intense) drama ned med nogle solide drinks.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens skatkammer: Jeg har fået lov at få fem minutter i en programserie, DR er ved at lave netop nu, og det kræver selvfølgelig den helt rigtige kjole. Dem gemmer DRs kostume heldigvis på i massevis, og jeg var derfor en tur i kælderen, for at finde en smuk 1940'er-kjole. Vi filmer om knap to uger, og programmet (som lyder meget spændende!) bliver sendt til efteråret.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens bedste morgen: Jeg er så glad for at foråret endelig er her! De lyse morgener, det lune vejr, blomsterne og træerne som springer ud lige om lidt. Det er en tyk kliche, men jeg føler virkelig at jeg vender tilbage til det rigtige liv igen, og det allerbedste er at starte dagen med en tur i Frederiksberg Have – jeg elsker det.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens outfit: Når jeg er i dårligt humør, er noget af det bedste jeg kan gøre, at finde noget fint og farverigt frem i garderoben. Det gjorde jeg så i går – og endda i min yndlingsfarvekombination rød og lyserød. Og ja, det hjalp på humøret!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens minde: I dag huskede Facebook mig på, at det er 7 år siden at Eddie lige var flyttet ind hos mig, og det bare var os to i min lille lejlighed på Østerbro. Jeg lavede eksamensopgave, og kravlede stille og roligt på vej ud af en meget lang og tung vinter, og de bløde poter og store, grønne øjne var verdens bedste hjælp.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens eftermiddage: Næsten hver eftermiddag kigger jeg på ham her, som bakser i sandkassen med skovl og spand. Jeg har ofte gruet for den dag, jeg blev sådan en forælder, som bare sad og gloede i en sandkasse, men faktisk virker det tit helt meditativt og virkelig en dejlig måde at afslutte dagen på. Det er mærkeligt at blive mor.Processed with VSCO with f2 presetUgens afslutning: Først burgere, og så Bremen. Burgere, øl og tiltrængt snak med min gode veninde, Rikke, og bagefter foredrag med seje (og utrolig kloge) Emma Holten på Bremen. Dejlig og inspirerende slutning på en sær uge – tak, lige hvad jeg havde brug for.

English recap: This week!

Ugen der gik #15

ugendergik_12_stormsmagasinJeg må ærligt indrømme at søndagens vintagemesse (og mange måneders intens arbejde) sidder i kroppen. Jeg er stadig rigtig træt, og har lidt svært ved at ryste det af mig, derfor har jeg forsøgt at tage det roligt i denne uge, selvom der stadig er mange mails, som skal besvares og en del opfølgning. Men jeg kom igennem! Og det gik godt, heldigvis. Som det hele begynder at synke ind, bliver jeg mere og mere glad og lettet over det hele. Tænk at det virkelig lykkedes. Jeg skrev en bog og jeg holdt en vintagemesse med over 1000 besøgende – der var sgu kø helt ned på Enghavevej kl. 11, da vi åbnede! Jeg havde ikke selv tid til at tage billeder, men havde hyret min seje fotograf Carolina Segre til at dokumentere dagen – viser billederne her så snart de er klar! Indtil da kan vi jo se lidt på resten af ugen:Processed with VSCO with f2 preset

Ugens højdepunkt: Synet af Store VEGA proppet med vintage og glade gæster – det var fantastisk!Processed with VSCO with f2 preset

Ugens kage: Eller tærte, rettere sagt. Fra The American Pie Co. som solgte til messen. Jeg nåede desværre kun et enkelt stykke – en klassisk æbletærte, men den var til gengæld virkelig god.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens lettede øjeblik: Da alle gæster var gået, vi havde pakket det hele ned og ryddet op, var det endlig tid til at komme hjem igen. Mit hovede summede og jeg kunne næsten ikke gå på mine fødder, men begejstringen ville ingen tage, da jeg stavrede hjemad på mine trætte ben.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens morgenmad: Mandag morgen efter messen inviterede jeg Jan ud på morgenmad efter Pontus var afleveret i vuggestuen. Vi fik en masse små retter hos Mad og Kaffe på Sdr. Boulevard og juice og kaffe og det var lige præcis hvad jeg havde brug for!

Processed with VSCO with f2 presetUgens kaffe: Senere samme dag stod den på en tiltrængt cappucino med min veninde, Ida, som jeg har forsømt i al for lang tid pga. tusind projekter og to-do-lister. Helt mærkeligt at have en hel dag uden planer.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens radio: Lørdag kl. 10. blev programmet Hviids Varmestue sendt på Radio 24/7. Vi havde allerede optaget det mandagen inden, så det var sjovt at høre, hvad det nu egentlig var vi snakkede om (min hukommelse rækker ikke så langt for tiden). En hel time blev det til om vintage, feminisme, kropsidealer og meget andet godt, og vil I høre eller genhøre det, så ligger det lige her til fri afbenyttelse.Processed with VSCO with f2 presetUgens køb: Udover vintagetøj, -smykker og -hatte, fik jeg også noget andet fint med hjem fra København Vintage. Vi har godt nok allerede to klapvogne (den ene i stykker  dog), men alligevel kunne jeg ikke stå for denne solgule sag, som jeg købte af Sophie. Er den ikke den fineste?! ugendergik_5_stormsmagasin

Ugens materielle drøm: Jeg har forelsket mig i dette blomstrede vidunder fra Marc Jacobs! Kunne sagtens fyldes med picnictæppe, solbriller og kolde sodavand til en tur i Frederiksberg Have til sommer. Og så passer den jo så fint til den nye klapvogn... Processed with VSCO with f2 preset

Ugens artikel: I går kom den nye udgave af Retro på gaden med et udsnit af min vintagebog, fine billeder og sågar en konkurrence hvor man kan vinde tre bøger. Og i Antik & Auktion (som man får med i samme pakke, når man køber Retro), er der endda en stor artikel om vintagebutikken Vintage Divine, så denne gang får man masser af vintage for pengene!

Processed with VSCO with f2 presetUgens stolte øjeblik: Jeg bliver altså stolt helt ned i maven, når jeg ser min bog mænge sig på hylderne sammen med alle de andre rigtige bøger (af en eller anden grund kan jeg ikke rigtig forstå at min bog faktisk også er en rigtig bog, haha). Her var jeg forbi Arnold Busck på Købmagergade, hvor den havde fået sig en prominent plads i modesektionen blandt Dior, Chanel og andre modeklassikere. Argh jeg dør lidt. På den gode måde, selvfølgelig.

God weekend! Vi ses i næste uge!

English recap: This week!

 

Måneden der gik

Processed with VSCO with f2 presetHej, jeg er her endnu – beklager at jeg bare sådan forsvandt. Det er ikke jer, det er mig – jeg har været lidt (meget) fraværende her på bloggen, og nu er det på tide at jeg tager mig sammen. Vi starter med en update siden sidst. Jeg har haft alt for travlt med alt muligt. Og helt ærligt, har jeg heller ikke været særlig inspireret til at skrive noget. Måske havde jeg brug for en pause efter bogen, i hvert fald har hverken ord eller ideer presset sig på i januar. Det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget. Det har jeg. Og stort set hele tiden – morgen, middag, aften, og gerne i mine drømme om natten også. Jeg har endelig haft tid til at tage fat på årets vintagemesse, og da det i år er et nyt og større sted, er der tilsvarende meget mere arbejde at tage fat på. Det er sjovt og krævende, og for en som aldrig har arrangeret events af denne størrelse før, kræver det en del is i maven. Men det bliver virkelig godt, det er jeg sikker på – og jeg håber sådan at se jer.

Ikke så meget snak, lad os kigge på januar:

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens første dag: Den 1. januar vågnede jeg op i sommerhus med venner og børn, og snot i hovedet og brunch på bordet. Vi nåede også en tur på stranden, inden turen gik hjem til København for at tage hul på endnu et år.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens overraskelse: Sidste weekend var jeg forbi Laila. Laila er en levende legende, en myte troede jeg næsten, efter at have hørt de mest fantastiske historier om hendes lejlighed, som skulle være fyldt med vintagetøj. Men hverken hun eller lejligheden er en myte, og da jeg for en uge siden besøgte hende, var jeg ved at dejse om flere gange af ren begejstring og overraskelse. Jeg har aldrig set noget ligende. Og endnu bedre? Laila har lovet mig at tage med til København Vintage for at sælge ud af sin enorme samling. Jeg glæder mig!månedendergik_3_stormsmagasin

Månedens højdepunkt: Havde det nogenlunde sådan her, da jeg endelig havde skrevet min bog sådan helt-helt-HELT færdig, den var endelig godkendt og korrekturlæst, og jeg kunne ånde lettet op. Bogen udkommer d. 16. marts, men kan allerede bestilles lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens burger: Det er dejligt at bo på Vesterbro, når man er glad for burgere, som vi er herhjemme. Det er også lidt farligt, for man bliver hurtigt fristet, og til burgere hører sig fritter, og til fritter hører sig cola, og hurtigt er alle mine kjoler alt for små. Derfor har vi aftalt kun at hente burgere én gang om måneden. Og det har vist sig, at så smager de faktisk også bedre. Lige for tiden er vores favoritter vegetarburgerne hos Jagger Fastfood og Tommi's Burger Joint. månedendergik_4_stormsmagasin

Månedens WTF og YES!: Jeg elsker og hader de sociale medier. Det en fantastisk kilde til inspiration og nye relationer, og det er en forfærdelig verden af stupide kommercielle budskaber. Jeg blev så trist da jeg så denne reklame for Bacardi, som Facebook åbenbart følte lige var noget for mig. Jo, der er så absolut mange andre ting, som er mere flatterende end ligegyldige likes. Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke er en ung, usikker teenager i 2017, det kan ikke være nemt.

Engang imellem må man derfor ud i virkeligheden for at finde sandheden. Og det gjorde jeg heldigvis. Processed with VSCO with f2 preset

Månedens udendørsoutfit: Fik denne frakke af en veninde sidste år, og den er helt vidunderlig, synes jeg. Minder mig om flødeskum og isprinsesser. Som kirsebærret på vaniljeisen havde jeg røde strømpebukser og læber.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens fejring: Da nyheden om at min bog endelig var færdig, sad jeg netop i et vintagemesse-arbejdsmøde med min makker, Ida. Og det blev vi nødt til at fejre med appelsinkage og cappuccino på Auto, mindre kunne ikke gøre det.

Processed with VSCO with f2 preset

Månedens gave: Jeg er så heldig, at der en gang imellem dumper fine gaver ned i min favn fra søde venner og bekendte. Folk som finder sjove og særlige ting, og tænker på mig. Og sådan erhvervede jeg mig en hel æske kort a la dem, jeg købte til jul med kendte musikere og filmstjerner fra dengang. Jeg tænker at det var været en form for samlekort, men hvor de kommer fra ved jeg ikke. Ved I mon det?

English recap: Sorry for the silence. Here's January.

Ugen der gik #10

Processed with VSCO with b1 presetSom jeg nævnte for et par dage siden har denne uge været en blandet fornøjelse. Jeg har haft så mange gode og sjove ting på programmet, men det hele har desværre været en lidt tåget oplevelse pga. den uendelige forkølelse. Har aftalt med min krop at næste uge bliver bedre, men kan alligevel ikke lade være med at drømme mig tilbage til i sommers hvor det var lyst og varmt og mig og Pontus lukkede ugen af med at spise bananmuffins foran bageren fredag eftermiddag. Lige for tiden skynder vi os bare hjem i varmen og kommer ikke ud igen, før vi er tvunget til det. Oh well, selvom det har været koldt, mørkt og mit hovede har været træt af sygdom, har jeg da alligeve fået arbejdet, været i teatret, ude at spise og brugt aaaalt for mange penge – se bare her:Processed with VSCO with f2 preset Ugens arbejde: I denne uge har jeg haft mest fokus på næste års vintagemesse. Vi skulle have styr på en masse praktisk og snakkede og snakkede og regnede på økonomien inden vi endelig fik sat både billetter og stande til salg. Det hele blev skyllet ned med en solid æble/ingefær juice.

billetannonce_kobenhavnvintage2017

Ugens optur: Da vi endelig fik sat messebilletterne til salg – det var dejligt! Nu er vi sådan rigtig i gang og der er ingen vej tilbage. Glæder mig helt vildt til 26. marts, så kan det også være at jeg er blevet rask igen. (Billetter købes her!)

Processed with VSCO with f2 presetUgens oplevelse: Alicie i det Kongelige Teater. Knap 3 timer i denne fantastiske sal med fantastisk scenografi, fantastisk musik, fantastiske kostumer og fantastiske balletdansere. <3 <3 <3 <3 <3 Vidunderligt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens middag: Efter en tur i teatret besluttede vi os for at få lidt mad. Vi fandt den sydamerikanske restaurant Llama lige rundt om hjørnet og besluttede os for at prøve det. Vi delte 6 små retter og det var svært at holde fingrene fra det mens der blev taget billeder.

Processed with VSCO with b1 preset

Ugens svage øjeblik: I mandags havde vi sådan en praktisk dag som stod på en tur i IKEA, opsætning af hylde og brusestang (?), hente noget på Amager og købe et nyt vaskestativ. Ikke voldsomt ophidsende, men det skulle jo gøres. Vi toppede dagen med en tur i Amager Centret, hvor vi kl. 13.30 bukkede under for sukkertrangen og mæskede os i en espresso frappe som frokost. Åh, det var godt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens køb: Og det vi hentede på Amager var to gaver til Pontus! Vi havde forelsket os i et lille bitte piano og den fineste bænk hos Sundbyvester Varehus, som faldt i yderst god jord hos familiens mindste.

ugenstilbageblik_stormsmagasin

Ugens Instragramminde: For præcis et år siden lagde jeg planer med Nanna – resultatet kender I jo. Og kiggede på passende julekjoler hos Carmen Vintage. Drømmer stadig om den i vinduet.

Processed with VSCO with f2 presetUgens teenageøjeblik: Da jeg måtte ringe til min mor for at låne penge, fordi jeg havde sprængt julegavebudgettet ved at købe guldsko. Til mig selv. Bliver jeg nogensinde rigtig voksen?

Hav en dejlig weekend!

English recap: This week!

 

Ugen der gik #4

Det er fredag (!!) og weekenden er lige indenfor rækkevidde. Den skal vi iøvrigt bruge på landet til familiefødselsdag, men inden da er her lidt billeder fra min uge der gik – både dem jeg selv har taget og dem jeg selv har stjålet: en god blanding af feminin fitness, krigsfisk og foto shoot!Processed with VSCO with f2 presetUgens træning: Mandag var jeg for første gang til Pin Up Fit med Miss Mia i Absalon på Vesterbro. Jeg har længe gerne ville i gang med at træne igen, men kunne ikke finde noget, jeg gad. Men at lære bump, grind and shimmy og at posere som Marilyn Monroe med rød læbestift og sved på panden er helt sikkert noget for mig. Processed with VSCO with f2 preset

Ugens drøm: Åh, drømmer så meget om denne rustrøde turbansløjfe fra Laura James Millinery! Billedet er fra hendes Instagram, kan ikke finde den på hjemmesiden...

Processed with VSCO with f2 presetUgens opdagelse: Pontus har lært at åbne min store smykkeæske og er meget fascineret af al glitteret. Ved siden af den blå kommode står mine gummistøvler, som nu er fyldt op af vintagesmykker. Det er vist på tide at få rykket den æske.

Processed with VSCO with f2 presetUgens tip: Marie Holm tippede på Instagram om krigsfisk (paneret pastinak) på Arbejdermuseets cafe. Jan har sommetider lavet det herhjemme (virkelig godt!) og nu glæder jeg mig til en dag at prøve det i Ølhalle på musselmalet porcelæn – smukt!

ugendergik4_stormsmagasinUgens kaffe: Jeg har skruet mit kaffeforbrug ned til en kop kaffe om ugen – ja, kun een! Jeg kan virkelig godt lide kaffe, men det skal være cappucino-udgaven med rigtig mælk, ellers gider jeg ikke. Faktisk får jeg det ikke så godt af at drikke kaffe, bliver halvsvimmel og sveder helt vildt, så det er egentlig lidt dumt at drikke det så tit. Men når det skal være, så vil jeg have virkelig god kaffe og det bedste selskab – og det fik jeg i lørdags med Ida og Oluf udenfor Cafe Dyrehaven under striber og farverige pærer.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens bil: Pontus elsker biler. ELSKER. Lige meget hvad han laver, så har han en i hånden og allerhelst en i hver. Også når han spiser mad, skal han have en bil og gerne denne gammeldags mini Cooper, som er en klar favorit. I den er der nemlig god plads til pandekagerester eller hvad han nu skulle have ved hånden.Processed with VSCO with f2 preset

Ugens foto shoot: I tirsdags var Carolina forbi for at skyde endnu en omgang billeder til min vintagebog. Vi tog også nogle i mit lille kjolerum og stakkels Carolina var helt klemt op i et hjørne af vintagefrakker og hendes store guldrefleks, som gerne skulle blødgøre det kolde novemberlys, for at få det hele med.Processed with VSCO with f2 presetUgens billede: Og her er et af de outfits, som blev dokumenteret. Blåt i blåt i 1950'er kjole og vintage Lilli Ann frakke. Tror det bliver ret fint.

God weekend!

English recap: This week...

 

32 Instagramminder

instagram_2_stormsmagasin Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

instagram_4_stormsmagasin

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintageinstagram_stormsmagasin

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første ganginstagram_5_stormsmagasin

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kageinstagram_6_stormsmagasin

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdelinstagram_7_stormsmagasin

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelserinstagram_3_stormsmagasin

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satininstagram_8_stormsmagasin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

 

Telefonminder

instagram_stormsmagasin Jeg synes dagene flyver afsted for tiden. Allerede midt april?! Jeg forstår ingenting, var det ikke lige nytår? Tror muligvis at det har noget at gøre med at tiden nærmest fordamper, når man har det sjovt – og det har jeg. Pontus udvikler sig helt vildt og lige om lidt skal vi fejre hans allerførste fødselsdag. Og i mellem Brio legetøj og barnevognsture klemmer jeg nye og spændende bekendtskaber og møder ind. Det selvstændige liv viser sig indtil videre fra sin mest charmerende side og jeg suger til mig af al det gode. Årstiden er heller ikke at kimse af, København blomster på ny og man lægger igen mærke til al det smukke. Her er 8 Instagram-minder, som har gjort mig glad på det sidste:

 

1. Kihoskh har det allerfineste grønne rugbrød stående foran deres butik på Sønder Boulevard. Bussen lyser altid op i gadebilledet og ser ekstra godt ud i forårssol.

2. Børnetøjsbutikken, Tout Petit, på Værnedamsvej har en af de absolut lækreste facader i byen. Helt enkel med smuk typografering og altid indbydende vinduer.

3. Dejlige arbejdsmorgener i Absalon med kaffe og gode ideer.

4. Man skal huske at kigge op en gang i mellem, for København har så mange smukke detaljer.

5. Hyggelig snak og dejlige kager på Holberg no. 19.

6. Den nyåbnede restaurant Italo Disco som jeg går forbi næsten hver dag og glæder mig til at afprøve snarest.

7. Lidt tættere på Tout Petit. Jeg tør ikke gå ind i frygt for at købe hele butikken. FUB er så fint!

8. Mine nyindkøbte sko som fremtryller mange smil og et glitrende spor over hele Vesterbro!

 

ps. Vil I følge med, findes jeg under @piastorm – vi ses!

English recap: 8 Instagram memories

Instagram crush: Poppy & Henry

Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.40.42 Blev for nylig tippet om den mest fantastiske Instagram profil @allieroyall med de bedst klædte og sødeste børn, Poppy og Henry,  jeg nogensinde har set. Kan faktisk næsten ikke holde ud hvor fine alle billederne er: Tøjet, farverne, håret, skoene, ballonerne, de små møbler, kraverne AGGGHGHHHRRFGGGG. De er så ekstremt søde og var jeg ikke allerede overbevist, ville de her billeder have omvendt mig på et øjeblik – ja jeg skal have børn. Og de skal vokse op med farver og mønstre og små røde sko og knæstrømper og grydehår og ternede pyjamasser. Kæft hvor er de søde.

Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.42.48Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.41.40Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.41.22Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.40.03Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.39.38

Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.42.23Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.39.11Skærmbillede 2015-02-27 kl. 09.38.40English recap: Need I say more? I have a HUGE Instagram crush on @allieroyall and her beautiful and oh so cute kids, Poppy and Henry.

 

Lately on Instagram

Det gik pludselig op for mig at det var gået lidt i stå herinde, tiden er ligesom bare forsvundet og jeg kunne ikke rigtig huske hvad jeg egentlig har lavet. Heldigvis fungerer Instagram lidt ligesom en visuel dagbog for mig (når jeg altså husker at opdatere den), så her er et par glimt fra de sidste par uger.29weeks_stormsmagasin

Der ryger jo en del timer med at arbejde. Og med at sove. Og spise. Ikke mindst fastelavnsboller – både hjemmebagte og hjemmehentede fra diverse bagere. Herover er en klassiker fra Lagkagehuset, den var vældig god. En blanding af rabarber og Sarah Bernard, så vidt jeg husker.

Gravid er jeg jo også stadig. Og bliver mere og mere for hver dag der går. Billedet er fra uge 29 og nu er jeg allerede i uge 31, næsten 32 (ca. 7 måneder for dem, som ikke lige går rundt og tæller uger). Tiden flyver altså afsted og jeg indså heldigvis også at jeg nok blev nødt til at tage mig sammen, hvis jeg skulle nå at melde mig til noget forberedende. Det gjorde jeg så – fødselsforberedelse hos Den Gode Fødsel (som jeg allerede er vældig begejstret for) og gravid yoga, som startede i går. Det er virkelig en lettelse at jeg endelig kom i gang med det, der er kun to måneder til min termin. burlesk_bremen_stormsmagasin

Sidste fredag var jeg inviteret til Burlesk på Bremen og det var sådan en dejlig aften. Først middag med min fine veninde, Rikke, på Madklubben, derefter videre til Bremen hvor vi mødtes med Milan til Cabaret New Burlesque og afterparty. Miss Mia, som jeg først lærte at kende igennem hulahoptræning er efterhånden blevet en god veninde også og det var så godt at se hende optræde – det der med alle de der ringe som snurrer på arme og ben samtidig, det vil jeg også kunne!snow_stormsmagasin

Og så var der nogle fine dage med sne. Er ellers slet ikke snetypen, men må indrømme at det var rigtig rart. Især fordi solen og skinnede og alting så så flot ud – i hvert fald fra vores varme køkken. Plakaten spottede jeg en morgen på vej til arbejde i en fin lille plakatbutik på Østerbro. Jeg elsker det grafiske udtryk, fontene og farverne, SÅ smuk altså.

English recap: A few Instagram glimpses of my life lately...

Stormy polka dots!

polkadots_stormsmagasin I går vågnede jeg op til en grå, våd og blæsende januarlørdag. Sådan en dag, hvor man har lyst til at blive under dynen hele dagen og glemme at verden udenfor eksisterer. Men op skulle jeg og ud skulle jeg. Og hvordan bekæmper man så den våde dyne af mørke, som lægger sig over Danmark en gang i mellem? Mit bedste råd er farver og mønstre – her i form af en lyseblå vintage frakke, prikket tørklæde fra Magasin til at holde på håret og prikket vintage paraply. Og rød læbestift naturligvis. Altid rød læbestift.

God søndag!

English recap: Yesterday was a grey, cold, wet and stormy day in Copenhagen. This is what I wore to beat the weather!

Hello old friend

fall_stormsmagasinNår efteråret pludselig for alvor banker på døren, er det dejligt at kunne hive en god gammel ven frem - frakken er en klassisk 1950er swingcoat i blødt mosgrønt stof (en uldblanding af en slags?) med trekvart lange ærmer og store polstrede knapper. Jeg købte frakken for 6 eller 7 år siden, har brugt den hvert efterår siden og elsker den stadig. Silkeforet er lidt slidt efterhånden, men ellers er frakken i samme gode stand som den var da jeg købte den, tror den er umulig at slide op. Ud over frakken er jeg også hoppet i uldstrømpebukser, forskellige prikkede tørklæder og vintagehandsker for at holde varmen i efterårsblæsten. Skoene er fra Swedish Hasbeens og den fine taske er en fødselsdagsgave fra min far, jeg tænker vi snart skal kigge lidt nærmere på. Har I det godt? Det håber jeg!

English recap: Fall is here and that calls for warmer outfits!

 

Copenhagen staycation

foto 17Så var det pludselig sommerferie og lige så pludseligt var sommeferien forbi. Dét gik stærkt. Som nævnt tidligere var det jo ikke de store praktiske projekter jeg fik klaret, til gengæld genfandt jeg virkelig kærligheden til København. Og bedre bliver det vel egentlig ikke. Ikke at den sådan rigtig har været væk, men når man løber rundt og skal nå tusind ting, lægger man ikke altid mærke til alle de fine ting og muligheder byen egentlig indeholder. Da vi ikke skulle ud og rejse var vi enige om at vi alligevel virkelig ville holde ferie, hvilket betød at vi skulle ud og spise en masse god mad og tage ud og opleve byen - se den fra en anden og mindre travl vinkel end vi er vant til. Og god mad fik vi i hvert fald masser af - jeg laver et seperat indlæg om de steder vi var forbi.

Mit kamera kom ikke med ud en eneste gang, til gengæld brugte jeg Instagram flittigt og lavede en kategori jeg kaldte #copenhagenstaycation - her er et udpluk af selvsamme hashtag.

foto 18

En ud af mange omgange brunch!

foto 3En enkelt gang trodsede jeg varmen, tændte for ovnen og bagte små gulerodkager. Fordi jeg endelig havde tid og for at bestikke min far.

foto 4

Var også en tur på loppemarked og kom hjem med en stak fine reklamemærker. Kunne ikke stå for farverne og typografien.foto 6

Sommeferie-outfit bestående af vintagekjole fra Beyond Retro i London, tørklæde fra Magasin og sko fra Swedish Hasbeens.foto 7

Fik endelig tid til at kigge forbi Karens Kjoler på Rantzausgade. Karen har nogle af sine vintagekjoler hængende i træerne foran hendes lejlighed, så man aldrig er ikke i tvivl om at man er på rette spor. Resten af tøjet hænger indenfor i Karens lejlighed - og her er rigtig mange fine ting! Kig forbi næste gang du er i området. foto 11

En enkelt regnverjsmorgen kaldte på morgenmad i sengen.

foto 21

Da det var så varmt, blev det ikke til meget vintage shopping. Dog fandt jeg denne 1960er kjole, som matchede varmen perfekt med sine eksotiske farver og print! Fra KBH K.foto 22Kage og postkortskrivning. foto 12

Tur i Frederiksberg Have.foto 20Og gode bøger inden sengetid.

English recap: This summer we stayed home in Copenhagen for 3 weeks - and it was wonderful! Here are some pictures from #copenhagenstaycation on Instagram

 

Weekend highlights

storebededag_5_stormsmagasin En forlænget wekend var lige hvad jeg havde brug for. Her er et par highlights fra min Instagram!storebededag_stormsmagasin

Fredag var jeg inviteret ud for at se Ecoutures fine showroom på Nørrebro. Mødte to skønne, hårdtarbejdende og inspirerende kvinder over en kop kaffe, fine kjoler og en snak om glæden ved de gode gamle dage og spændende, fremtidige projekter.

storebededag_7_stormsmagasinstorebededag_2_stormsmagasin

Lørdag stod på gule striber og en tur gennem København i solskinnet for at se om jeg mon fandt noget jeg ikke kunne undvære. Desværre intet vintageheld i denne omgang, men blomster og kage kan man jo altid bruge. Især når det er lyserødt.

storebededag_4_stormsmagasin

Senere skiftede jeg til noget lidt mere festligt. Jeg skulle nemlig se Cabaret Bohemia og her var der ingen grund til at holde sig til bage med glitter og palietter. Så aftenens outfit blev denne lyserøde 1960'er kjole, matchende øreklips, lyseblå øjenskygge og sølvsandaler. Showet var for øvrigt virkelig fint! Og sjovt! Og glitrende! Og kan ses indtil d. 14. juni.

storebededag_3_stormsmagasin

Min date var smukke Miss Mia, som jeg normalt træner hula hop med. Vi havde besluttet os for at skifte ringene ud med drinks for en gangs skyld og havde en fantastisk hyggelig aften.

storebededag_6_stormsmagasin

I dag bruger jeg den sidste fridag indendøre med Jan, Eddie, vegetariske pølsehorn og afslapning i sofaen. Rigtig, rigtig fin weekend, tak for det.

English recap: My weekend through Instagram: meeting with inspiring Ladies from Ecouture, cakes, flowers, Cabaret Bohemia with Miss Mia, 1960s party dress and finally veggie sausage rolls. Such lovely days. Use the Google Translation button to get the full translation.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

foto-314_2 Sådan her ser en fin lørdag ud - kælen kat på køkkenbordet og to fine brocher fra min søde veninde. Tak Eddie og tak Ida <3

English recap: This is how a nice saturday looks like to me - Eddie on the kitchen table and two beautiful brooches from my dear friend. Thank you Eddie and thank you Ida <3foto-315

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Instagram lately

instagram_stormsmagasin_2Ingen kan vist være i tvivl om at jeg holder utrolig meget (måske lidt for meget) af det fantastiske medie Instagram. Elsker at følge med og blive inspireret af alle de fine billeder, som flyder rundt derude. Her er et par stykker fra min egen profil den sidste uges tid. Vil I følge med, finder I mig under @piastorm - send mig også gerne jeres profilnavne, så jeg kan kan få et glimt af jeres verden! 1 + 2  Kæmper en brav kamp for foråret i vintage sommerkjole, men har selvfølgelig stadig uldcardigan, strømpebukser, vanter, halstørklæde, vinterfrakke og al det der på, når jeg går ud. Tagger naturligvis mine forårsbilleder med #våroppror, som er Emma Sundhs fine initiativ  //   Jeg er bestemt ikke et mandagsmenneske, men heldigvis er jeg så urimelig heldig at have en mand, som har fri om mandagen og derfor kreerer fantastiske vegetariske middage, når jeg kommer hjem fra arbejde.

instagram_stormsmagasin3 + 4  Elsker mine lange, rolige morgener med radio, te, havregrød og bloglæsning. Bedste tidspunkt på dagen!   //   Hvordan kan nogen som helst forvente at jeg kommer op af sengen om morgenen, når dette er det første jeg ser?!!

English recap: Some pictures from my Instagram lately - craving spring  //  my husband makes me veggie dinner every monday  //  mornings are my favorite time of the day and includes oatmeal and blog reading  // Eddie! If you want to see more you can find me under @piastorm - please send me your names too, so I can see what you're up to! Get the full translation by clicking the Google Translation button. 

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'