Ugen der gik #10

Processed with VSCO with b1 presetSom jeg nævnte for et par dage siden har denne uge været en blandet fornøjelse. Jeg har haft så mange gode og sjove ting på programmet, men det hele har desværre været en lidt tåget oplevelse pga. den uendelige forkølelse. Har aftalt med min krop at næste uge bliver bedre, men kan alligevel ikke lade være med at drømme mig tilbage til i sommers hvor det var lyst og varmt og mig og Pontus lukkede ugen af med at spise bananmuffins foran bageren fredag eftermiddag. Lige for tiden skynder vi os bare hjem i varmen og kommer ikke ud igen, før vi er tvunget til det. Oh well, selvom det har været koldt, mørkt og mit hovede har været træt af sygdom, har jeg da alligeve fået arbejdet, været i teatret, ude at spise og brugt aaaalt for mange penge – se bare her:Processed with VSCO with f2 preset Ugens arbejde: I denne uge har jeg haft mest fokus på næste års vintagemesse. Vi skulle have styr på en masse praktisk og snakkede og snakkede og regnede på økonomien inden vi endelig fik sat både billetter og stande til salg. Det hele blev skyllet ned med en solid æble/ingefær juice.

billetannonce_kobenhavnvintage2017

Ugens optur: Da vi endelig fik sat messebilletterne til salg – det var dejligt! Nu er vi sådan rigtig i gang og der er ingen vej tilbage. Glæder mig helt vildt til 26. marts, så kan det også være at jeg er blevet rask igen. (Billetter købes her!)

Processed with VSCO with f2 presetUgens oplevelse: Alicie i det Kongelige Teater. Knap 3 timer i denne fantastiske sal med fantastisk scenografi, fantastisk musik, fantastiske kostumer og fantastiske balletdansere. <3 <3 <3 <3 <3 Vidunderligt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens middag: Efter en tur i teatret besluttede vi os for at få lidt mad. Vi fandt den sydamerikanske restaurant Llama lige rundt om hjørnet og besluttede os for at prøve det. Vi delte 6 små retter og det var svært at holde fingrene fra det mens der blev taget billeder.

Processed with VSCO with b1 preset

Ugens svage øjeblik: I mandags havde vi sådan en praktisk dag som stod på en tur i IKEA, opsætning af hylde og brusestang (?), hente noget på Amager og købe et nyt vaskestativ. Ikke voldsomt ophidsende, men det skulle jo gøres. Vi toppede dagen med en tur i Amager Centret, hvor vi kl. 13.30 bukkede under for sukkertrangen og mæskede os i en espresso frappe som frokost. Åh, det var godt!

Processed with VSCO with f2 presetUgens køb: Og det vi hentede på Amager var to gaver til Pontus! Vi havde forelsket os i et lille bitte piano og den fineste bænk hos Sundbyvester Varehus, som faldt i yderst god jord hos familiens mindste.

ugenstilbageblik_stormsmagasin

Ugens Instragramminde: For præcis et år siden lagde jeg planer med Nanna – resultatet kender I jo. Og kiggede på passende julekjoler hos Carmen Vintage. Drømmer stadig om den i vinduet.

Processed with VSCO with f2 presetUgens teenageøjeblik: Da jeg måtte ringe til min mor for at låne penge, fordi jeg havde sprængt julegavebudgettet ved at købe guldsko. Til mig selv. Bliver jeg nogensinde rigtig voksen?

Hav en dejlig weekend!

English recap: This week!