Mere sygdom, danske stole og fredagsoutfit

Processed with VSCO with f2 preset I dag har været lidt af en blandet fornøjelse. Det har den sidste uge egentlig. Så mange sjove og fine ting sker hele tiden, men jeg er syg igen med den værste forkølelse nogensinde, som nægter at slippe mig krop. Normalt er jeg snottet et par dage, har måske lidt hovedpine, men det her er uden sammenligning. Så heftigt at jeg i dag cyklede hele den lange tur med feber, røde øjne og bankende ører til Østerbro (har ikke lige fået skiftet læge siden vi flyttede til Vesterbro for 5 år siden, hvilket jeg fortrød bittert i dag) for at få tjekket hals og ører for betændelse. Der var ikke noget at se andet end en ond, ond forkølelse. Du skal bare hvile dig og drikke noget te, sagde lægen. Som om jeg har tid til det?! Jeg har en bog der skal til tryk lige om lidt, tusind julegaver der skal købes, en rund fødselsdag i weekenden, en freelance opgave, en lille dreng som gror 4 (!) hjørnetænder på én gang (!), og en vintagemesse, som presser sig på. Jeg lyttede alligevel lidt, aflyste mit Gyldendal-møde og puttede mig under dynen med te og computer. Og så fik jeg afsat lidt flere stande til messen og sat billetter til salg – det var dejligt! Nu er de derude, billetterne altså, og venter bare på at blive indløst d. 26. marts til verdens bedste dag. Er man rigtig hurtig får man også en lille gave fra L'Oreal Paris med i købet (se mere og køb billet her!)

Nok om mit endeløse sygdomsforløb og messe for denne gang, lad os kigge hurtigt på i fredags. Der var jeg godt nok også syg, men tvang mig ud af sengen og op på cyklen alligevel. Jeg var inviteret til preview på Design Museum Danmarks nyeste udstilling, The Danish Chair, og det ville jeg helst ikke misse. Processed with VSCO with f2 preset

Dørerne var lige blevet slå op og indenfor skinnede solen også.Processed with VSCO with f2 preset

Nanna skulle også med og havde de smukkeste, mest perfekte, glitrende sko på fødderne. Fra Mango, mener jeg, men prøver at fortrænge.Processed with VSCO with f2 preset

Udstillingen handlede (big surprise) om danske stole. Dem er vi jo ganske kendt og anerkendt for og med god grund, for det er virkelig design og håndværk i allerbedste klasse. Men vi har altså ikke fundet på det hele selv – udstillingen viser rigtig fint, hvordan vi har hentet inspiration fra den store verden, men så har været rigtig gode til at arbejde videre og forfine designet over årene. Sjovt at se mange af klassikerne på et sted – de hænger tydeligvis meget sammen.Processed with VSCO with f2 preset

Man får slet ikke fornemmelsen af hvor fint det var i det ottekantede specialbyggede rum, der var rammen om udstillingen – det skal ses! Alle stole havde hver deres lille kasse, som lyste på når man gik forbi. Når man stod lige for, lignede det næsten billeder som hang side om side. Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Var især vild med de farvede og polstrede!

Processed with VSCO with f2 preset

Bagefter kiggede vi lidt på den permanente udstilling, som altid er et besøg værd.Processed with VSCO with f2 preset

Jeg bliver altid lidt stolt over den danske designarv. Vi er sgu ret dygtige, hvis jeg skal sige det selv.Processed with VSCO with f2 preset

Da vi havde drukket kaffe i cafeen og vendt stort og småt, lokkede jeg Nanna til at forevige dagens outfit.Processed with VSCO with f2 preset

Elsker kombinationen af den lyseblå frakke, lyserød taske og halstørklæde, mintgrøn vintagekjole og det lilla foer. Så mange pasteller samlet på et sted.Processed with VSCO with f2 preset

Og så dansede jeg en lille sygdomsdans i det kølige, men fine decembervejr. De nye guldsko var selvfølgelig med.Processed with VSCO with b1 preset

Fordi de er så fine. Derefter spiste vi frokost og snakkede lidt mere indtil jeg overgav mig og cyklede direkte hjem i seng igen. Med den fineste gave i tasken – den kigger vi på snart!

English recap: My friday at Design Museum Danmark