Fine fund fra København Vintage

Processed with VSCO with f2 preset Mens vi venter på billederne fra København Vintage i søndags, kan vi jo lige se på et par fine fund jeg gjorde mig. Jeg havde desværre ikke så meget tid til at kigge på alle standene i løbet af dagen, da jeg også skulle sælge bøger, og ordne en masse praktisk. Og da jeg endelig havde lidt tid til at komme rundt til sidst, var jeg efterhånden så træt at jeg næsten ikke orkede det. Men lidt blev det alligevel til, og jeg fandt virkelig nogle gode ting trods summende hovede og trætte fødder! Lad os se: Processed with VSCO with f2 preset

Lige siden FN92 modeshow på La Glace har jeg tænkt på den store stråhat, som en af de smukke modeller havde på. Den er så sindssygt flot, ren New Look, og den var heldigvis med på messen i søndags, så slog jeg straks kløerne i!

Derudover fandt jeg den lækreste, lyserøde kåbe fra Vintage Chic med store lommer og fine knapper, ja tak, den kunne jeg heller ikke lade være. Over den svæver den mest fantastiske hat, jeg nogensinde har set – en flad stråhat fra 50'erne med hvide fjer og bindebånd fra Los Angeles. Jeg købte den af Inge fra Inges Tøjtempel i Aarhus, og kan ikke vente med at få den på!

Den eneste kjole jeg fik med hjem i år, kommer fra butikken Vintage Divine i Aarhus, og faktisk er det snart tre år siden, da jeg besøgte butikken for første gang, at jeg så den (den kan lige spottes ude til venstre på andet billede). Jeg har altid været helt forelsket i den kjole, og nu skulle det være – det allerfineste minde fra den allerfineste dag.Processed with VSCO with f2 preset

Smukke blomster af sorte perler er broderet på skuldre og skørt, og kjolen sidder helt perfekt – nu vil jeg gerne inviteres til stor fest!Processed with VSCO with f2 preset

Endnu en stråhat, fra FN92s store hattestand, som jeg måtte eje. Jeg har meget store forventninger om en lang og varm sommer i år, og denne her skal bo på mit hovede.Processed with VSCO with f2 preset

Jeg har virkelig en svaghed for store brocher (jo større, jo bedre), og kunne ikke stå for denne hos Vintage Chic. Masser af perler og glimmer, den skulle jeg også have.

Processed with VSCO with f2 presetOg så forærede Lene mig endda endnu en broche (og lækker Asti og chokolade – tusind tak!!) som tillykke med bogen. Den er den fineste blågrå-farve og jeg gætter på at den er fra 30'erne med sit kantede art deco-udtryk, helt utrolig smuk altså.

Okay, det blev faktisk til en del fund, selvom jeg ikke synes at der var meget tid og energi til det – fandt I også nogle fine ting? Glæder mig til at vise jer billeder fra messen snart!

English recap: Some vintage treasures from Copenhagen Vintage Fair this sunday!