I made a dress! Well, almost...

foto 3Kan I huske at jeg var til workshop hos Nanna fra How to do Fashion? Der fik jeg muligheden for at lave mit helt eget snitmønster ud fra modellen Dragør. Da det var første gang jeg kastede mig ud i så stort et syprojekt, nåede jeg ikke helt i land og kjolen har derefter ligget lidt. Den manglede de sidste justeringer og at få sat nederdelen på overstykket. Heldigvis kender jeg mig selv godt nok til at vide at det nok var en god ide at lade den ligge lidt og få hjælp til det sidste. Jeg er nemlig den der frygtlig utålmodige type, som tror jeg har styr på det og bare drøner det hele igennem symaskinen, for derefter at finde ud af at jeg har syet stoffet helt forkert sammen. Og derudover også har fået en anden kjole syet ind i det mislykkede projekt. Gerne den jeg har på. Jojo det kan sagtens ske. Heldigvis har min mor rigtig godt styr på det med nål og tråd og har hjulpet mig med at få kjolen helt færdig. Vidste I egentlig godt at hun har en lille butik med garn og stof? Det er der jeg har købt stoffet til kjolen. Og den er faktisk blevet virkelig flot! Tænk at jeg har været med til at sy noget jeg med stolthed tager på og viser frem - jeg er vældig emsig med mine kjoler, så det er altså en ret stor ting. Jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver typen, som syr en hel masse, men er glad for at jeg fik lov at prøve kræfter med det. Sådan rigtigt. Det var sjovt! Og lidt frustrerende. Men det endelige resultat var timerne værd - kjoler sidder som smurt, har fine detaljer og så er den helt min egen! Jo, jeg er egentlig lidt stolt. Det er da okay, ikke?

English recap: Remember this dress project? With a little help from my mum I finally finished the dress and was able to take her out in the sun. Very happy with the result - how do you like it?foto-323

foto 1

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'