32 Instagramminder

instagram_2_stormsmagasin Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

instagram_4_stormsmagasin

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintageinstagram_stormsmagasin

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første ganginstagram_5_stormsmagasin

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kageinstagram_6_stormsmagasin

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdelinstagram_7_stormsmagasin

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelserinstagram_3_stormsmagasin

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satininstagram_8_stormsmagasin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

 

Ugen der gik #2

Processed with VSCO with f2 presetUgens materielle drømme: Det er så farligt at gå i Illums skoafdeling, som virkelig er blevet opgraderet – både visuelt og prismæssigt. Jeg har tit været forbi bare for at kæle lidt med den glitrende skønhed fra No 21 til venstre. Den er alt hvad jeg drømmer om – chunky hæl, glimmer, runde snuder, spænder og sølvkugler. Og i tirsdags faldt jeg over endnu et par, som mere end gerne måtte flytte hjem i skabet – et par guldbrokadesko fra Michael Kors. ugendergik2_2_stormsmagasin

Ugens udsigt: Det er lige nu at hele verden skifter farve og vores udsigt fra køkkenet er så fin. Lige om lidt er det hele væk, så jeg prøver at suge farverne til mig inden alt igen bliver gråmeleret.

ugenskjole_stormsmagasinUgens kjole: Det var så absolut kærlighed ved første blik, da denne blomstrede 1970'er drøm dukkede op på Instagram i går aftes. Den er fra Gossamer Vintage og selvfølgelig allerede solgt. Argh så smuk!

ugensmakeup_stormsmagasinUgens makeup: Strålende hud, lidt mascara, velfriserede bryn og mørke bærrøde læber – smukt!

prag_stormsmagasinUgens jobopslag: Secondhandbutikken PRAG åbner ny butik i Aarhus og søger derfor en bestyrer. Må så absolut være ugens bedste jobopslag.

ugendergik2_stormsmagasinUgens morgenmad: Havregrød toppet med hjemmelavet æblemos, ristede mandler og kokosflager og et skvæt soyamælk på hele herligheden. Og varm te, selvfølgelig.

vintagekabe_stormsmagasinUgens vintagetip: Vintagekåber og -kimonoer behøver ikke kun at blive derhjemme. De kan sagtens bruges ude også, enten som kjoler eller lette frakker lige som de her stilede damer.

God weekend!

English recap: This week...

Test af 3 røde læbestifter

loreallaebestift_2_stormsmagasin Jeg kan rigtig godt lide rød læbestift, det må jeg indrømme. Sammen med sort, sort mascara er den røde læbestift klart mit favorit makeupprodukt, for den gør virkelig en forskel. Jeg har aldrig været så meget til det der underspillede look med nude læber, men vil meget hellere have bragende røde læber, som kan ses! Sommetider bruger jeg også nogle pink nuancer, men den røde er og bliver min favorit. Jeg ved godt at flere har deres betænkligheder med rød læbestift, da det er meget markant. Hvis du gerne vil prøve det af, men synes det er liiiige i overkanten, kan du altid prøve at smøre læberne med læbepomade og derefter duppe med lidt rød læbestift. På den måde bliver effekten mindre og læberne virker ikke så optegnede. Med tiden kan du vænne dig til at bruge mere og mere farve, indtil du er klar til at kaste dig ud i ren rød læbestift – for det er så flot!

Men rød læbestift er altså ikke bare rød læbestift. Der findes en milliard forskellige nuancer og lige så mange forskellige mærker, så man er nødt til at prøve sig lidt frem, før man finder sin yndling. Normalt er jeg selv til en meget klassisk rød, men en gang imellem forsøger jeg alligevel at udfordre mig selv med lidt andre nuancer, for det kan faktisk gøre en ret stor forskel.

I løbet af de sidste par måneder har jeg været så heldig at få foræret tre forskellige røde læbestifter fra L'Oreal Color Riche og tænkte at det var en god mulighed for at teste nogle andre, end dem jeg er vant til. Lad os se på dem.

loreallaebestift_5_stormsmagasin

1. Cocorico er en rigtig fin bærrød farve og er en anelse mere blå, end jeg er vant til. Jeg har faktisk ledt efter sådan en nuance et stykke tid og denne her er ret perfekt. Derudover er Cocorico den eneste matte af de tre farver, hvilket jeg altid synes er virkelig flot og meget old Hollywood.

2. Perfect Red er den klassiske postkasserøde farve, som jeg er vant til at bruge – den er smuk og klassisk og rigtig rød, rød, rød!

3. Brick hedder den tredje og sidste læbestift og er, som navnet afslører, en orange/rød/brun murstensfarve. Ret flot egentlig, men bliver nok aldrig min favorit. Jeg vil helst have lidt mere pang, men den er til gengæld et godt bud, hvis du synes at de to andre farver bliver lige røde nok.

loreallaebestift_6_stormsmagasin

Alle tre læbestifter er lette og behagelige at have på, men tørrer en anelse ud, så det er godt at have en læbepomade med også, hvis man som mig har tendens til tørre læber. Man kan sagtens bruge lidt læbepomade ovenpå læbestiften efter behov, lige lade den absorbere og så tage et nyt lag læbestift ovenpå. Derudover er der ikke nogle af de tre Color Riche læbestifter, som holder hele dagen. Det forventer jeg nu heller ikke af en almindelig læbestift, som gerne skal friskes op et par gange, især efter man har spist eller drukket. Selvom det kræver at man har læbestiften ved hånden, vil jeg hellere det end at bruge de langtidsholdbare løsninger som f.eks. Max Factors Lipfinity, som jeg ikke synes er så behagelig at have på, da læberne bliver meget tørre. loreallaebestift_3_stormsmagasinJeg mener at de alle tre koster ca. 100 kr. i Matas og er derfor et rigtig godt bud, hvis du kunne tænke dig at prøve sådan rød læbestift af. Eller for os andre som allerede er hooked er det en fin mulighed for at prøve nogle andre nuancer af, uden at købe os fattige.

loreallaebestift_4_stormsmagasinCocorico er i hvert fald min efterårsfavorit og en ny yndling i makeuptasken.

English recap: I love red lipstick! Here's three different colors from L'Oreal Color Riche, I've tested. Cocorico is my favorite!

 

Pletter og nitter

efteraroutfit_10_stormsmagasin Eftersom det der efterårsvejr alligevel har ramt os, har hverdagsuniformen også ændret sig lidt. Det er tid til varmt overtøj og noget på hænder og ører. Mine tykke frakker kommer på og ud og særlig denne plettede er jeg altså glad for. Det er vist to år siden, jeg købte den, men bliver stadig lige begejstret, når det igen er koldt nok til at have den på – for jeg synes at den er SÅ fin!

efteraroutfit_7_stormsmagasin

Selvom jeg officielt ikke har efterårsferie, gjorde jeg i går en undtagelse og tog en old school københavnertur med min søde niece. I ved – op og ned af Strøget, frokost, varm kakao og alt det der. Og lokkede hende endda til at tage et par billeder, da vi kom forbi den perfekte lyserøde mur. Hvorfor er der ikke flere lyserøde bygninger? Jeg vil bo i en! Rigtig, rigtig hyggeligt var det i hvert fald og egentlig også det eneste jeg orkede ovenpå en lang nat (Pontus sov ikke så godt) og en meget tidlig morgen (men stod selvfølgelig meget tidligt op). Så her får I gårsdagens trætte mor outfit:efteraroutfit_8_stormsmagasin

Siden jeg så det her billede fra Burberrys efterår/vinter kampagne fra 2012, har jeg drømt om sorte handsker med nitter. Og en matchende paraply, tak. Ligende hansker fandt jeg på Asos (drømmer stadig om paraplyen) og faldt i samme ombæring for en sort velour taske med gyldent katteansigt og små velourører. Svært at sig nej, hva?efteraroutfit_9_stormsmagasinefteraroutfit_6_stormsmagasin

Frakken er forøvrigt en tidlig 1960'er Lilli Ann, jeg købte på Etsy og som de fleste af ligende frakker fra Lilli Ann er denne også i en uld/mohairblanding som er virkelig dejlig varm at have på. Pletterne minder mig mest af alt om dalmatinerpletter og tænker også at Cruella De Vil ville have sat pris på den. Disneys version af 101 Dalmatinere er faktisk fra 1961, så måske har designeren bag frakken været lidt inspireret?efteraroutfit_3_stormsmagasinPletter, nitter, sort velour, rød læbestift – så ser man næsten ikke de trætte øjne og mørke rande, vel?

English recap: Yesterdays outfit

 

Mini Paris på Frederiksberg

violaskyreception_15_stormsmagasin Torsdag aften skulle jeg til åbningsreception hos Viola Sky. Siden butikken i indre by lukkede for en del år siden, har jeg drømt om at der en dag ville komme en ny – og nu er den her endelig! Men først kigger vi lige på receptionstøjet, mit forstås. Selvom det var koldt og blæsende ville jeg jo gerne matche de elegante, vintageinspirerede omgivelser. violaskyreception_stormsmagasin

Gode gamle ruskindspumps fra Billi Bi, tror det er 4 eller 5 år siden jeg købte dem og de er stadig fantastiske. Elsker den grå farve og de glitrende sølvsløjfer – helt perfekte til koldt efterårsvejr og tykke strømpebukser.violaskyreception_3_stormsmagasin

Og grå 1950'er kjole jeg købte i Wanderlust i Portland på vores bryllupsrejse for 3 år siden. Så mange fine detaljer! violaskyreception_2_stormsmagasin

Uden på kjolen kom min nyeste Lilli Ann frakke fra Vintage Chic. Fandt ud af at man kunne binde kraven sammen med et bånd, så der kom en stor cremefarvet silkesløjfe i. Og så afsted! violaskyreception_15_stormsmagasin

Noget af det jeg holder allermest af ved Viola Sky er det gennemførte univers. Der er aldrig noget, der halter og alt hænger sammen lige fra webshoppen, til indpakningen og nu butikken. Så smukt indrettet med gyldne damer, lysekroner og tung rosa velour – dekadent, parisisk stemning hele vejen rundt.violaskyreception_9_stormsmagasinviolaskyreception_8_stormsmagasin

Små franske citronkager var prikken over i'et i mini Paris.

violaskyreception_5_stormsmagasinviolaskyreception_7_stormsmagasin

Lækre sæber og smukt undertøj alle steder.violaskyreception_10_stormsmagasin violaskyreception_12_stormsmagasin violaskyreception_14_stormsmagasin

Og fine, stemningsfulde prøverum, som er noget af det aller vigtigste, synes jeg. Når man står der mere eller mindre (mest mere) afklædt, er det vigtigt at man føler sig godt tilpas og lysstofrørene ikke skærer i øjnene. Det her prøverum kunne jeg til gengæld sagtens flytte ind i, for det var så fint med gamle lamper og velourforhæng. violaskyreception_16_stormsmagasin

Viola Sky butikken har officielt åben fra i morgen og ligger på Smallegade 43B. Tillykke med den smukkeste butik, kære Sonja – jeg glæder mig sådan til at komme på besøg igen!

English recap: My favorite vintage inspired lingerie shop, Viola Sky, just opened a new shop!

 

Ugen der gik

Processed with VSCO with f2 presetUgens redning: Når man har trukket hårvasken en dag for længe og allerede har forsøgt at skjule problematikken med tørshampoo uden held, redder turbanen på målstregen. Find guide her. Ugens overraskelse: Blev stoppet af den sødeste læser på vej ind i læsesalen, som hilste og fortalte at hun fulgte med her på bloggen. Jeg blev mega overrasket og glad – og virkelig stolt over at have så søde og seje læsere. Tusind tak fordi du lige sprang frem, det reddede hele min dag.

sweet-ricotta-peach-cookies-05Ugens kagedrøm: Ferskensmåkager! Småkager med ricottafyld som ligner ferskner, dem bliver jeg nødt til at bage en dag.

Ugens serie: Langt om længe fik jeg set Stranger Things på Netflix og jeg kan næsten ikke holde ud, hvor god den er. Alt det bedste fra de ikoniske 80'er børnefilm krydret med Aliens og Stephen King. Jeg er solgt. Og der kommer en sæson 2!

violaskyreception_15_stormsmagasin

Ugens butik: I går var jeg til åbningen af den spritnye Viola Sky butik på Smallegade. Jeg har ventet i årevis på at der skulle komme en rigtig fysisk butik og den er lige så fin (og mere til) end jeg kunne drømme om. Butikken åbner officielt på mandag og jeg lægger lidt flere billeder op i weekenden. 

Processed with VSCO with f2 presetUgens beslutning: Efter at Pontus er startet i vuggestuen og derfor ikke holder mig i gang døgnet rundt, har jeg brug for at få rørt mig lidt mere. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg har lyst til og orker  umiddelbart ikke endnu et fitnessmedlemskab, så jeg er begyndt at gå. Mindst tre gange om ugen starter jeg dagen med en times gåtur (i et godt tempo) og udover motionen, er det også den bedste måde at få min hjerne i gang på. Det føles rigtig godt.

Ugens åbenbaring: Jeg var slet ikke i så dårlig form, som jeg troede. Min cykel skulle bare have luft i dækkene. Ugens råd hermed givet videre. Gåturene fortsætter dog.

femina_stormsmagasinUgens stolte øjeblik: Blev ganske stolt over at se mig selv i gårsdagens Femina, som en del af 100 danske inspirerende kvinder. Og så endda i den kreative sektion. Jo, det var ret stort. Se de 99 andre her.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens aftensmad: Onsdag aften var jeg til lanceringen af Urtekrams nye kogebog, Mere Smag – Hver Dag, og dertilhørende smagsprøver på nogle af opskrifterne. Det var den bedste afslutning på en lang arbejdsdag og især kagebordet vakte lykke.

Rigtig god weekend!

English recap: This week...

To nye 1940'er kjoler

40erkjoler_6_stormsmagasin Jeg må ærligt indrømme at jeg næsten fik købt lige så meget, som jeg fik solgt på Et Godt Fund i Fredericia for knap 14 dage siden. Der var alt alt for mange fine ting at vælge imellem og det var rigtig svært ikke at købe det hele. Især er jeg begejstret for to lange kjoler fra 1940'erne, som jeg slog kløerne i og tænker at vi må se lidt nærmere på. 40erkjoler_2_stormsmagasinEn sort med gulddetaljer og en rød med sorte sløjfer. 40erkjoler_7_stormsmagasin

Den røde har I faktisk allerede set, men den er altså så pæn at den sagtens kan klare et gensyn.40erkjoler_8_stormsmagasin

Kjolen er i bomuld med sorte fløjlssløjfer og et kæmpe skørt. Vi var flere som prøvede at præcisere farven og kom frem til at den var et sted imellem tomatrød, koral og orangerød – giver det mening? Smuk er den i hvert fald og ekstrem behagelig at have på endda.40erkjoler_3_stormsmagasin

Fine sløjfer på overdel, ærmer og nederst på skørtet.40erkjoler_4_stormsmagasin

Og så lige 19 betrukne knapper på ryggen, som Jan bliver rigtig gode venner med en dag.40erkjoler_stormsmagasinNu til den sorte! Jeg er normalt ikke meget til sort, men den her var så fantastisk alligevel. Den er i tung silkeribs, som er riflet på ydersiden og blank og blød på indersiden. På hofterne hænger to bånd som slutter på ryggen med smuk guld brodering og pailletter. Båndene hænger løst og giver effekten af bredere hofter. 40erkjoler_10_stormsmagasinDet er altid svært at få et ordenligt billede af en sort kjole og det samme her. Den er helt absurd flot i virkeligheden!

40erkjoler_11_stormsmagasinPå det her billede får man en lidt bedre fornemmelse af båndene på hofterne og ikke mindst de flotte skuldre, foret med store skulderpuder, som giver kjolen den flotteste grafiske, elegante og lidt maskuline silhuet, som kun 40'erne kan det.40erkjoler_5_stormsmagasin

Den sorte kjole købte jeg hos Inges Tøjtempel og den røde hos Vintagesonika – begge lover at komme med endnu flere flotte kjoler til København Vintage og så nu skal der altså spares op...

English recap: My two new beautiful 1940s dresses from Inges Tøjtempel and Vintagesonika

Bonjour x Jumperfabriken

bonjourbildImens alle jubler over Kenzo x H&M samarbejdet, jubler jeg i stedet over Bonjour x Jumperfabriken! I går fik jeg en pressemeddelelse om et projekt, jeg har fulgt med spænding på sidelinjen. De svenske bloggere, forfattere, smukke mødre og seje, selvstændige damer Emma og Madeleine har lavet et samarbejde med Jumperfabriken og jeg har glædet mig så meget til at se resultatet. De to er nemlig også meget glade for gamle, fine kjoler og har derfor designet hele to vintageinspirerede af slagsen: en til hverdag og en til fest. Nu har jeg ikke set kjolerne i virkeligheden, men ud at dømme fra billedet har damerne virkelig gjort det godt og skabt nogle meget smukke og anvendelige kjoler, som vil klæde de fleste: begge har 3/4 lange ærmer (som jeg elsker), er i smukke blå nuancer (som jeg elsker), har en god længe (som jeg elsker) og så ser det endda ud til at hverdagskjolen også har lommer (som jeg elsker!!). Faktisk lige sådan nogle kjoler man leder længe efter og håber på en dag at finde i en vintagebutik.

Kjolerne findes i et begrænset antal og kan købes via Jumperfabriken fra d. 28. oktober. Stort tillykke med det fine samarbejde!

img_1654Billede fra Emmas Vintage 

English recap: The two lovely Swedish bloggers, Emma and Madeleine, designed two beautiful vintage inspired dresses for Jumperfabriken

Mobilbilleder fra en mandag

Processed with VSCO with f2 preset Mandage er ikke hvad de har været – de er meget bedre! Selv at bestemme over sin tid er så absolut noget af det allerbedste ved at være selvstændig, så er det lige pludselig ikke så hårdt at komme op om morgenen. Der var ellers virkelig dømt den værste slags mandag morgen, da vi blev vækket af Pontus kl. 6 og regnen væltede ned udenfor. Jan havde fødselsdag, så han fik lov at sove lidt længere, mens vi andre spiste morgenmad. Så vækkede vi den nu 39-årige, som fik gaver og Pontus blev afleveret i vuggestuen. Derefter fejrede vi fødselsdagen med morgenmad (nr. 2 for nogens vedkommende) hos Mad & Kaffe på Sønder Boulevard. Man sammensætter selv 3, 5 eller 7 retter fra morgenmadskortet og jeg valgte havregrød med æbler og karamelsovs, grape, røræg, kanelsnegl og en halv avocado med mandler. En friskpresset juice til det, tak!

Processed with VSCO with f2 preset

Efter morgenmaden gik jeg hjem igen for at pakke min taske, så jeg kunne komme videre. Det var alligevel lidt koldt så jeg tog mit varme, lyserøde halstørklæde på over den røde frakke, som også blev pyntet med min nye læbestift. I kjolerummet lyste nogle af mine nyeste vintagekjoler fra Et Godt Fund i weekenden op i baggrunden.

Processed with VSCO with f2 preset

Lige for tiden bruger jeg gerne mine dage på den gamle læsesal på Den Sorte Diamant, hvor jeg skriver på livet løs. Overalt er der smukke lysekroner og vinduer, grønne glaslamper og gamle læderindbundne bøger fra gulv til loft – de perfekte rammer, tænker jeg, når man skriver om historie, stil, sjæl og charme. Med i tasken havde jeg en Raw Bite, som var virkelig lækker (spicy lime FTW!), men tænk at noget så småt alligevel kan larme så meget at pakke ud på en stille læsesal. Schyyy!Processed with VSCO with f2 presetKl. 17 vendte jeg cyklen hjemad igen for at holde de sidste timers fødselsdag. Vi købte pizzaer fra  Forno a Legna på Frederiksberg, som bager de bedste italienske pizzaer. En med Karl Johan svampe og en med spinat og ricotta, virkelig godt. Og så var det tid til nattøj, godnathistorie for husets yngste og lidt afslapning på sofaen for de ældste. En dag (og et år) rigere, et par pizzaer mættere, lidt tættere en på endelig bog og en regnvejrsdag overstået. Tak mandag, vi ses igen om en uge!

English recap: Monday through my phone...

 

Læbestift på tøjet (altså på den gode måde)

georgiaperrypin_3_stormsmagasin Kender I det at man skal købe en gave og så forelsker man sig selv i gaven? Det sker ret tit for mig. Forleden købte jeg en lille pin til en veninde i fødselsdagsgave og dagen efter købte jeg også en til mig selv. For hvem kan sige nej til en lille bitte læbestift?! Til at sætte på tøjet?!!! Ikke mig i hvert fald.

georgiaperrypin_2_stormsmagasin

Den lille læbestift er fra Georgia Perry og jeg fandt den hos Dora på Værnedamsvej (hvor man forøvrigt skal passe på med at gå ind, for ALTING er så pænt). Der var mange fine at vælge imellem, men læbestiften er jo en tro følgesvend i mit daglige liv og den fortjener at blive hyldet – både på læber og på tøj, derfor blev det den. Jeg tænker at bruge den på mine frakker, på skorteflipper, på kjoler, på min Fjälräven, ja det meste egentlig.georgiaperrypin_4_stormsmagasinJamen altså – så fin, så fin!

English recap: New lipstick pin from Georgia Perry. SO PRETTY!

 

16 glimt fra Et Godt Fund

etgodtfund_2_stormsmagasinI går var så dagen, hvor den nye messe Et Godt Fund havde sin debut i Fredericia. Udover smukke vintagekjoler var mine aller bedste fund disse fine damer. Vi nåede lige at tage et fællesbillede før det hele lukkede og slukkede, men lad os først kigge på timerne, der gik forud. etgodtfund_16_stormsmagasin

Jeg havde lokket Lene fra Vintage Chic til at sælge en smule af hendes enorme vintagesamling og sammen fik vi lavet en rigtig fin stand med massevis af kjoler, frakker, nederdele, smykker og meget andet godt.etgodtfund_15_stormsmagasin

Et lille udsnit af alle de fantastiske kjoler fra Vintage Chic hentet hjem til Danmark fra det eksotiske Californien.etgodtfund_17_stormsmagasin

Vi fik stillet op, gjort klar og kl. 10 vrimlede de første kunder ind.etgodtfund_14_stormsmagasin

Jeg var blandt andet så heldig at hilse på fine Alberte, som købte en af mine gamle kjoler. Det er så dejligt at vide at den får et godt hjem (ja, det betyder faktisk noget) og jeg håber at den dukker op på de sociale medier en gang i fremtiden.etgodtfund_13_stormsmagasinLige ved siden af vores stand havde vi selskab af Vintage Sonika, som altid har så mange spektakulære kjoler. Jeg måtte virkelig beherske mig for ikke støvsuge hele standen, men kom nu alligevel der fra med en enkelt kjole...

etgodtfund_12_stormsmagasin

Blonder for alle pengene!etgodtfund_11_stormsmagasin

Og alt andet godt for den sags skyld.etgodtfund_8_stormsmagasin

Rundt omkring på messen var også mange andre fine stande med møbler, nips og sjov kuriosa, som jeg desværre ikke havde meget tid til at få nærstuderet. Det må blive næste gang.etgodtfund_7_stormsmagasin

Derimod kiggede jeg forbi Vintage Divine, som havde borde og stativer spækket med smukke vintagefund. Her købte jeg et vældigt fint tørklæde, som jeg glæder mig til at tage i brug på de kolde dage.etgodtfund_10_stormsmagasin

Og så opdagede jeg også en ny lille webshop, jeg ikke kendte. Danish Treasures handler med danske vintagesmykker, primært sølvsmykker fra anerkendte designere. Jeg håber meget at kunne overtale dem til at tage med til København Vintage for deres smykker er helt vildt flotte.etgodtfund_9_stormsmagasin

Købte ikke noget, men drømmer stadig om den her!etgodtfund_4_stormsmagasin

Selv om sølvsmykkerne trak, så var dagens absolutte højdepunkt endelig at få lov at hilse på Inge fra Inges Tøjtempel i Aarhus. Jeg har ikke før haft chancen og sidst jeg var i Aarhus var butikken desværre lukket. Men denne gang lykkes det og jeg gik endda derfra med den smukkeste 1940'er silkekjole – må jeg vise jer snart! etgodtfund_5_stormsmagasin

Inge ligger tydeligvis inde med de mest fantastiske vintageskatte, her er endnu en blomstret 1940'er skønhed.etgodtfund_6_stormsmagasin

Og så var dagen ved at være ved vejs ende. Ind imellem snuseriet hos de andre vintagenørder fik jeg også snakket med mange søde gæster, holdt et lille oplæg om vintage og gik på rov i alle Lenes fine sager. Jeg kom næsten fra messen med lige så meget som jeg havde med, men altså – hvad kan man gøre?

etgodtfund_3_stormsmagasinHele holdet samlet fra venstre: Kvinden som giver Vintage Divines kjoler nyt liv (og iøvrigt også er Mettes søde mor), Inge fra Inges Tøjtempel, Mette fra Vintage Divine, mig (i mit bedste og nyeste vintagefund fra Vintage Sonika), Lene fra Vintage Chic og Sonja fra Vintage Sonika. Tak for en skøn dag, d'damer – jeg glæder mig så meget til at se jer alle til vintagemesse i København!

English recap: Yesterdays vintage and retro fair in Fredericia

 

Vintagehjerter!

hjerteskjorte_2_stormsmagasinJeg har købt noget fantastisk. Ikke rigtig fordi jeg manglede, men fordi jeg ikke kunne lade være – en gennemsigtig hvid skjorte med bittesmå røde hjerter og gennemsigtige plasticknapper fra 1950'erne. Den skjorte er indbegrebet af alt det jeg elsker ved 1950'erne og længes efter i dag – den er feminin på den der rigtig fine måde, sexet, men ikke vulgær og sjov, ja næsten lidt kitchet. Helt perfekt altså. Jeg er i hvert fald ret forelsket og overvejede det ikke to gange, før jeg kørte kortet gennem maskinen hos Carmen Vintage. hjerteskjorte_4_stormsmagasinhjerteskjorte_3_stormsmagasin

English recap: In LOVE with my new 1950s vintage shirt!

De der dage

a0f5968204e2535b3b9be38dbb94729c De der dage hvor man rister rugbrød. Uden at lægge brødet på risteren, vel at mærke.

De der dage hvor man begynder at gå i panik over at ens cykel er blevet stjålet. Indtil at det går op for en at i går også var en af de der dage og man glemte at tage cyklen med hjem fra kontoret.

De der dage hvor man hamrer sin tå ind i Brio-gåvognen. Og så lige højstolen bagefter. Bare for at sikre sig at nu også er rigtig forstuvet.

De der dage hvor man bare lige vil stryge sin kjole, men simpelthen ikke kan få øje på strygejernet. Også selvom man står lige foran det.

De der dage hvor man igen har glemt at købe ind til morgenmad. Og igen må stille sulten med chokoladekiks.

De der dage hvor hele kroppen gør ondt. Altså ikke på grund af træning eller dans hele natten, men af at bære rundt på skraldeposer, indkøb, barn og ligegyldige bekymringer.

De der dage hvor man igen beslutter sig for at skrue lidt ned for kaffen. Og et par timer senere bestiller endnu en cappuccino for ikke at falde om af træthed.

English recap: Those days...

Tivolinegle!

negle_4_stormsmagasinDet er ikke fordi at jeg er den helt store neglenørd og vover mig aldrig ud i avancerede teknikker med  mønstre, påsatte negle og similisten, men det betyder ikke at jeg ikke er glad for neglelak – for det er jeg bestemt! Jeg kan bedst lide et rent og grafisk udtryk med enten en eller to farver og gerne i den røde skala, som gør noget rigtig godt for min hudtone. Ligesom læbestift elsker jeg det lille "farvepop" røde negle giver og som gør at det samlede udtryk virker mere gennemført. 8 ud af 10 gange har jeg klassiske postkasserøde negle, men denne gang lavede jeg en kombi med en korallyserød og en lidt mørkere rød. Jeg er jo af den overbevisning at man sagtens kan mikse rød og lyserød (hvem er det egentlig der siger at man ikke kan?) og synes faktisk at det er en af de absolut bedste kombinationer nogensinde. Farverne minder mig om krymmel, konfetti, min barndom og tivoli og det er vel noget af det bedste der findes? negle_2_stormsmagasin

Fint med lidt farver på neglene til et sort/hvidt outfit, synes jeg. Den korallyserøde er forøvrigt fra Dior og hedder Pink 599 og den røde er fra Nailstation Paris og hedder Rouge Vinyle. Så er det på plads. negle_stormsmagasinTivolinegle FTW!

English recap: Pink and red nails!

 

 

Dagens antræk: Sort, hvid, pink og rød

ternetkjole_5_stormsmagasin ternetkjole_7_stormsmagasinI går brugte jeg formiddagen hjemme for at arbejde lidt og rydde op og rydde ud i min garderobe – et evigt on going projekt, som er svær at blive færdig med, når der konstant kommer nye gamle ting ind af døren og pladsen er knap. Da jeg havde styr på det værste, hang jeg dagens kjole frem og pakkede og en lille gave ind, som min mor havde været så sød at strikke.

ternetkjole_6_stormsmagasinJeg havde en aftale med min meget højgravide veninde inden hun bliver mor til nummer tre og det skulle fejres med tærte fra American Pie Company. Jeg fik s'mores tærten (den var altså virkelig god!) og babyen blev heldigvis i maven under hele seancen.

ternetkjole_3_stormsmagasin

Bagefter lokkede jeg den endnu højgravide til at agere fotograf og dokumentere dagens outfit. Man kan efterhånden så småt fornemme at efteråret er på vej og selvom at der stadig er høj sol, er luften koldere og friskere. Æblerne er perfekt syrlige, aftenerne kølige og det er tid til frakker og halstørklæder og røde kinder. Og det er den allerfineste tid på året, synes jeg. I går var netop en af de der tidlige efterårsdage, som var varm nok til bare ben, men ikke for varm til en langærmet kjole og det var dejligt langt om længe at kunne hive en gammel kending ud af skabet og frem i solen. Jeg har været så heldig at få kjolen foræret af den tidligere ejer og set billeder af hende i den. Elsker den slags, det gør tøjet langt mere magisk og jeg passer helt automatisk særlig godt på den kjole.

ternetkjole_4_stormsmagasin

En silkesløjfe under kraven og en stor stofrose, giver sådan en fin (Gucci-inspireret) effekt og virker næsten som en stor broche. En nem måde at skifte udtryk på en enkel kjole eller skjorte.

ternetkjole_2_stormsmagasin

Derudover havde jeg en pink skuldertaske fra Marc Jacobs, røde Swedish Hasbeens og rød læbestift som enkle farveklatter til det sort/hvide. Lidt farver må der være. Sådan gik den eftermiddag og i dag burde jeg skrive, men bruger i stedet tiden på at lægge planer for hvordan jeg kan komme tilbage og rydde resten af tærtevinduet. Argh.

English recap: Yesterdays outfit

Vintageforedrag og fine fund i Fredericia

kjolerum_stormsmagasinkjolerum_3_stormsmagasinkjolerum_2_stormsmagasinI dag er jeg i fuld gang med at rydde op, sortere og pakke sammen i min garderobe, for lige om lidt (også kaldet lørdag 1. oktober) tager jeg turen hele vejen fra København til Fredericia for at svælge (og sælge!) i vintage i hele dagen. Jeg er blevet inviteret til det nye luksusloppemarked, Et Godt Fund i Messe C, hvor jeg både skal holde vintageforedrag og sælge kjoler fra min egen stand. Jeg tager selv en god del med fra min personlige garderobe og har derudover også lokket Vintage Chic til at gøre mig selskab på standen med en masse smukke kjoler, smykker og andet vintagegodt, som jeg håber I kommer og køber, før jeg forelsker mig i det hele selv. Så vidt jeg kan forstå, findes der to haller i Messe C, hvor Et Godt Fund bliver afholdt – i den ene sælger private deres luksuslopper og i den anden kan man finde fine antikviteter og sjove retrofund hos de professionelle (og mig!). Udover møbler og kuriosa vil der også være flere stande med vintagetøj og jeg glæder mig især til at kigge forbi de to århusianske butikker Vintage Divine og Vintage Sonika, som altid har virkelig mange flotte ting. Og så glæder jeg mig især til at se nogle af jer, som (forhåbentlig) svinger forbi min stand, siger hej, måske køber en kjole og lytter med, når jeg siger et og andet om vintage, det der med ikke at gå i bukser og tipper om hvordan man selv kan få lidt mere magi i garderoben. Det bliver kl. 13.30 på scenen og man må stille alle de spørgsmål man vil. Der er for øvrigt gratis entre og rygter om kaffe og kage til gode priser – jeg synes det lyder ganske formidabelt!

Et Godt Fund, Messe C, Fredericia, d. 1. oktober, 10 - 17 – GRATIS ENTRE – Læs mere om Et Godt Fund lige her og hold dig opdateret på Facebook.

 

et-godt-fund-logo-_-vandret

 

Om vintagemagi og hvorfor jeg aldrig går i bukser

carmenkjole_stormsmagasin Jeg får mange sjove reaktioner, når jeg fortæller at jeg ikke ejer et par bukser. Nogle synes det er fint, andre helt utænkeligt, nogle undrer sig og så er der dem, som faktisk bliver lidt provokerede af min beslutning. Hvorfor det er så ekstremt for nogle, ved jeg ikke, men i hvert fald er jeg flere gange blevet mødt med diverse kjoleudfordrende scenarier, når jeg fortæller min historie: Hvad så hvis du skulle til Island på hvalsafari? Eller løbe triathlon? Eller på overlevelsestur i Canada? Eller? Eller? Eller? For det første – det skal jeg ikke. For det andet – så ville jeg nok tage nogle bukser på.

Jeg har jo ikke noget imod bukser. Jeg synes faktisk at det er ret fantastisk stykke beklædning, som rigtig mange er rigtig glade for – både mænd og kvinder. Beslutningen om ikke længere at gå i bukser, handler om så meget mere end at sige farvel til et særligt stykke tøj. Det er lige så meget en symbolsk handling, som minder mig om at gøre det der føles rigtig for mig og ikke hvad andre forventer. I årevis var det en kamp at finde de rigtige bukser. Jeg var ret overbevist om at det var min krop der var noget i vejen med – jeg passede bare ikke godt i dem og følte mig heller ikke godt tilpas. Men alle går jo i bukser, så det gjorde jeg også. Altså lige indtil jeg stødte på min første rigtige vintagekjole. Med den gik det op for mig at min krop ikke var sær eller forkert eller mærkelig – den passede bare meget bedre i noget andet tøj, end det jeg hidtil havde prøvet at klemme den ned i. Pludselig fik jeg øje på alt det gode ved min krop i stedet for at fokusere på det negative og slap mig selv fri. Endelig holdt jeg op med at jage det uopnåelige, endelig tog jeg udgangspunkt i mig selv, endelig slappede jeg af – og mit selvværd voksede markant. Derfor var beslutningen også ganske simpel og slet ikke svær at efterleve: tøj skal være et frit element, som ikke er bundet op på regler og forudbestemte kropsidealer. Tøj skal understrege den jeg er og få mig til at føle mig mere værd. Tøj skal være en sjov og levende oplevelse, som giver dagene mere magi og glamour.

Siden dengang (snart 10 år siden?) har jeg ikke tænkt så meget over det med altid at gå i vintagekjoler, bortset fra når andre skeptisk spørger ind til min beslutning. Men for tiden tænker jeg især meget over det. Al den magi og selvforståelse vintage har givet mig, prøver jeg nemlig at samle sammen i min bog og mens jeg skriver, lærer jeg også nyt. Jeg dykker ned i tidernes kropsidealer, snit, materialer og forsøger at videregive alt det de gamle kjoler gemmer på og det rush, det giver mig at få det helt rigtige på. Og sådan havde jeg det præcis, da jeg i torsdags var på endnu et fotoshoot med Carolina, for at tage billeder til min bog. Jeg havde lånt den mest vidunderlige 1970'er silkekjole fra Carmen Vintage, med metervis af stof som svævede om benene og sølvtråde som glitrede i de sidste solstråler. Den følelse af glamourøst overskud og feminin energi har jeg bare aldrig fundet i par bukser – er det mon svar nok?

English recap: Why I never wear pants...

En onsdag i september

140916_15_stormsmagasin Jeg har efterhånden været selvstændig et halvt års tid og selvom det egentlig føles meget normalt, er det også stadig nyt og spændende. Det er muligvis fordi at jeg i det halve år allerede har lavet mange forskellige opgaver og projekter og arbejdsdagene har varieret. For tiden er det dog bogen som fylder allermest, så den bruger jeg næsten alle mine arbejdstimer. Også i onsdags stod den i bogens tegn og jeg tænkte at vise jer, hvordan sådan en dag kan se ud:

_mg_4084_psPontus står op omkring kl 5.30-6.00 for tiden, så vi starter dagen ret tidligt med morgenmad, køre isbil på farmands hovede og den slags. Pontus var faldet i vuggestuen dagen før og havde fået sin første rigtige skramme, men humøret fejlede heldigvis ikke noget. 140916_14_stormsmagasin

Da Jan kørte afsted med ham til vuggestuen omkring 8.30, startede min dag sådan rigtigt med den første vigtige beslutning: tøjvalg. Det var varmt (hvad sker der egentlig for den bedste september nogensinde?!) og jeg skulle nå en del ting, så måtte finde noget som var behageligt og forholdsvis praktisk. 140916_13_stormsmagasin

Valget faldt på en ternet silkekjole jeg købte i Marc Jacobs sidste sommer. Jeg køber meget sjældent kjoler, som ikke er vintage, så skal jeg gøre en undtagelse, skal de virkelig være særlige og i god kvalitet. Elsker denne som er i 100% silke og printet er fantastisk – og var heldigvis også på udsalg dengang. Jeg tilføjede et silkebånd, en stor vintagebroche og rød læbestift og hele baduljen viser jeg en anden dag.

140916_12_stormsmagasin

Solbriller og Fjällräven lå klar og jeg ræsede (altid lidt for sen på den) ind til Gyldendal for at mødes med min redaktør, Leila.

140916_10_stormsmagasin

Vi snakkede om titel, layout, børnehaver, Tove Ditlevsen, vand med blid brus, tekst og alt muligt andet og det hele blev meget virkeligt. Efterhånden kan jeg se tekst, billeder, overvejelser og mange timers arbejde finde sammen og at det hele former sig til en rigtig bog. Fatter stadig ikke at det virkelig sker og at jeg om ca. et halvt år står med min helt egen bog i hænderne. Der er stadig meget arbejde endnu, men jeg føler at jeg har overblikket (sådan næsten da) og det giver ro i maven.

Leilas kontor er så fint med masser af røde negle, en forkærlighed til Paris og jeg har endda også fået lov at være en del af det fine univers.140916_11_stormsmagasin

Og det lækreste gamle puslespil!140916_3_stormsmagasin

Bagefter vendte jeg cyklen mod Pisserenden, som mit yndlingskvarter så smukt er beskrevet. Alt er gammelt og råt og nysseligt og farverigt på samme tid og maden er lækker og vintagebutikkerne i top. 140916_9_stormsmagasin

Spiste først en hurtig frokost på The Living Room (bedste rugbrød med gedeost sandwich!) og arbejdede lidt.140916_8_stormsmagasin

Kl. 12.30 spottede jeg hulahopdronningen Miss Mia fra mit vindue, som jeg havde en aftale med.140916_7_stormsmagasin

Vi satte os udenfor i efterårsvarmen med kolde drikke og blev opdateret på hinandens liv og arbejdsliv. Når man nu ikke har nogen faste kollegaer, er det så dejligt at mødes med andre selvstændige, så man kan få snakket lidt om alt det som fylder i en lille bitte virksomhed: alle de gode nyheder, sære udfordringer, lange mails, kontrakter og kedelig økonomi. Derudover er det jo et kæmpe plus at det også er en god veninde, så slår man ligesom to fluer med et smæk og får vendt stort og småt over en kaffemilkshake, mens man er på arbejde. Jeg er vild med det! 140916_5_stormsmagasin

Bagefter sagde jeg hej til Mia og drejede om hjørnet ned i Carmen Vintage, hvor jeg havde min næste aftale. Jeg havde fået lov til at låne lidt vintage, som jeg skulle bruge til foto shoot dagen efter med Carolina, som tager alle billederne til min bog. 140916_4_stormsmagasin

Var hele biksen igennem flere gange og spottede fine gamle æsker og dåser.140916_6_stormsmagasin

Og farverige sko, som ville have være gode i min samling – havde de bare være en anelse større.140916_stormsmagasin

Jeg kom dog hverken derfra med æsker eller sko, men til gengæld med fine kjoler, smykker og så en lille særlig ting, som ikke var en del af planen, men jeg måtte eje. Spotter i de små hjerter?! Jeg viser snart!140916_2_stormsmagasinDa klokken nærmede sig 17.30 cyklede jeg hjem igen og sluttede dagen nogenlunde, som den startede: med høje grin, søde gummiben og hjemmelavet aftensmad. Det var den onsdag!

English recap: A wednesday

 

Farvekoordinerede fødselsdagsgaver

gaver_3_stormsmagasingaver_stormsmagasin Mandag fyldte jeg som sagt 32 (tak for jeres fine hilsner!) og hele weekenden op til, brugte jeg på at fejre det kommende år. Lørdag aften bød på Jagger-burgere, øl og gode veninder og søndag fejrede jeg dagen med familie og en tur på Arken. Som om det ikke var nok, ventede der endnu mere fødselsdagsfejring og flotte gaver mandag, hvor jeg i virkeligheden fyldte år. Pontus blev afleveret i vuggestuen og mig og Jan cyklede til Nørrebro i septembersolskin for at spise brunch på Kaf, som var vældig hyggeligt og ganske anbefalelsesværdigt.

Og så var der jo alle gaverne! Jeg er virkelig ret imponeret over alle de fine ting, jeg fik pakket ud og som gavepapiret røg, viste der sig nogle sammenhænge – i hvert fald i forhold til farverne. Jeg havde en del udfordringer i forhold til at levere gode ønsker, så de fleste gaver, måtte giverne selv finde på og de gjorde det langt bedre end jeg kunne drømme om. Så her er lidt inspiration til de kommende fødselarer, som heller ikke ved hvad de skal ønske sig – endda i to farvekoordinerede versioner.

gaver_3_stormsmagasin

I den lyserøde bunke gemmer der sig en stribet trøje fra Nørgaard, Snorkfrøken krus, makeuptaske fra Vita Hvass (syet i originalt vintagestof), smukke roser og scrub fra Badeanstalten.

gaver_4_stormsmagasin

Til den glamourøse morgenthe. gaver_5_stormsmagasin

Glæder mig til at prøve den nye scrub, som dufter helt fantastisk! Kan muligvis komme til at smage lidt på den også.gaver_stormsmagasin

Og den grønne stak byder på vintage reklamer fra Taschen, the fra Svaneke (dufter så godt!), glaskrukke fra Normann Copenhagen, endnu en Nørgaard trøje og kaktusvase fra Designdelicatessen.gaver_6_stormsmagasin

The til mit nye krus, vase til eksotiske blomster, striber til kommende efterårsdage...gaver_2_stormsmagasinOg glaskrukke til alt det vigtige. Altså smykker, små knapper og karameller og den slags.

English recap: Some of my colorful birthday presents!

 

32

birthday_stormsmagasinLige præcis i dag fylder jeg 32 og det har jeg det virkelig godt med. Det sidste år har hverken gjort mig kønnere, slankere eller friskere (ganske tværtimod), men til gengæld har det gjort mig både gladere, klogere og mere selvsikker – og den cocktail vil jeg uden tvivl foretrække til hver en tid. Jeg har altid troet at det der med at blive voksen handlede om at få styr på sin økonomi, investere i vaskemaskine, se TV2 News og have overblik over pensionen. Det viser sig på ingen måde at være tilfældet – i hvert fald ikke for mig. Ingen tvivl om at jeg stadig håber på at blive mere økonomisk bevidst og drømmer endda om en vaskemaskine i skjul, men voksenårene byder heldigvis også på så meget mere: jeg er nemlig blevet rigtig god til at leve efter min mavefornemmelse og det har været den største gave i år. Jeg spekulerer stadig over beslutninger, men i de allerfleste tilfælde får maven lov at bestemme og den har endnu ikke taget fejl. Jeg er blevet bedre til at give slip på trygheden og tro på at alt løser sig, hvis bare jeg lytter rigtig godt efter. Det viser sig nemlig at lykken, livet, kærligheden og alt det sjove ikke ligger i det rigtige realkreditlån eller fast arbejde, men lige her under hjertet, midt for navlen. Så bare kom an 32, jeg er klar. English recap: I'm 32 today!