Jeg har efterhånden været selvstændig et halvt års tid og selvom det egentlig føles meget normalt, er det også stadig nyt og spændende. Det er muligvis fordi at jeg i det halve år allerede har lavet mange forskellige opgaver og projekter og arbejdsdagene har varieret. For tiden er det dog bogen som fylder allermest, så den bruger jeg næsten alle mine arbejdstimer. Også i onsdags stod den i bogens tegn og jeg tænkte at vise jer, hvordan sådan en dag kan se ud:
Pontus står op omkring kl 5.30-6.00 for tiden, så vi starter dagen ret tidligt med morgenmad, køre isbil på farmands hovede og den slags. Pontus var faldet i vuggestuen dagen før og havde fået sin første rigtige skramme, men humøret fejlede heldigvis ikke noget.
Da Jan kørte afsted med ham til vuggestuen omkring 8.30, startede min dag sådan rigtigt med den første vigtige beslutning: tøjvalg. Det var varmt (hvad sker der egentlig for den bedste september nogensinde?!) og jeg skulle nå en del ting, så måtte finde noget som var behageligt og forholdsvis praktisk.
Valget faldt på en ternet silkekjole jeg købte i Marc Jacobs sidste sommer. Jeg køber meget sjældent kjoler, som ikke er vintage, så skal jeg gøre en undtagelse, skal de virkelig være særlige og i god kvalitet. Elsker denne som er i 100% silke og printet er fantastisk – og var heldigvis også på udsalg dengang. Jeg tilføjede et silkebånd, en stor vintagebroche og rød læbestift og hele baduljen viser jeg en anden dag.
Solbriller og Fjällräven lå klar og jeg ræsede (altid lidt for sen på den) ind til Gyldendal for at mødes med min redaktør, Leila.
Vi snakkede om titel, layout, børnehaver, Tove Ditlevsen, vand med blid brus, tekst og alt muligt andet og det hele blev meget virkeligt. Efterhånden kan jeg se tekst, billeder, overvejelser og mange timers arbejde finde sammen og at det hele former sig til en rigtig bog. Fatter stadig ikke at det virkelig sker og at jeg om ca. et halvt år står med min helt egen bog i hænderne. Der er stadig meget arbejde endnu, men jeg føler at jeg har overblikket (sådan næsten da) og det giver ro i maven.
Leilas kontor er så fint med masser af røde negle, en forkærlighed til Paris og jeg har endda også fået lov at være en del af det fine univers.
Og det lækreste gamle puslespil!
Bagefter vendte jeg cyklen mod Pisserenden, som mit yndlingskvarter så smukt er beskrevet. Alt er gammelt og råt og nysseligt og farverigt på samme tid og maden er lækker og vintagebutikkerne i top.
Spiste først en hurtig frokost på The Living Room (bedste rugbrød med gedeost sandwich!) og arbejdede lidt.
Kl. 12.30 spottede jeg hulahopdronningen Miss Mia fra mit vindue, som jeg havde en aftale med.
Vi satte os udenfor i efterårsvarmen med kolde drikke og blev opdateret på hinandens liv og arbejdsliv. Når man nu ikke har nogen faste kollegaer, er det så dejligt at mødes med andre selvstændige, så man kan få snakket lidt om alt det som fylder i en lille bitte virksomhed: alle de gode nyheder, sære udfordringer, lange mails, kontrakter og kedelig økonomi. Derudover er det jo et kæmpe plus at det også er en god veninde, så slår man ligesom to fluer med et smæk og får vendt stort og småt over en kaffemilkshake, mens man er på arbejde. Jeg er vild med det!
Bagefter sagde jeg hej til Mia og drejede om hjørnet ned i Carmen Vintage, hvor jeg havde min næste aftale. Jeg havde fået lov til at låne lidt vintage, som jeg skulle bruge til foto shoot dagen efter med Carolina, som tager alle billederne til min bog.
Var hele biksen igennem flere gange og spottede fine gamle æsker og dåser.
Og farverige sko, som ville have være gode i min samling – havde de bare være en anelse større.
Jeg kom dog hverken derfra med æsker eller sko, men til gengæld med fine kjoler, smykker og så en lille særlig ting, som ikke var en del af planen, men jeg måtte eje. Spotter i de små hjerter?! Jeg viser snart!
Da klokken nærmede sig 17.30 cyklede jeg hjem igen og sluttede dagen nogenlunde, som den startede: med høje grin, søde gummiben og hjemmelavet aftensmad. Det var den onsdag!
English recap: A wednesday
Noget af det gode ved de skiftende årstider er at man lige bliver nødt til at ryste posen påklædningswise. Selvom jeg jo har prøvet det mange gange før, bliver jeg altid lidt paf, når jeg pludselig ikke kan have det på, jeg plejer og skal lige komme i tanker om hvordan det nu er man gør med det der efterårsvejr. Nå ja, det er vist noget med varme frakker, strømpebukser, store halstørklæder og handsker. Og noget med at tænke i andre farvesammensætninger. Godt så, jeg er med igen.
Vintagefrakken er forresten den nyeste i min garderobe. Jeg var så heldig at få den foræret af en som bor i samme opgang. Hun havde desværre mistet sin bedstemor, men tænkte at jeg ville blive glad for frakken – og det blev jeg. Det er altid så rørende at få tøj personligt foræret og selvom jeg ikke kendte kvinden, som havde frakken før mig, så tænker jeg på hende hver gang, jeg har den på. Synes den er så smuk med den sorte pelskrave, den varme farve og så elsker jeg det lidt tilfældige og fnulrede boucle materiale (mon det har et navn?).
