Fine fund fra København Vintage

Mens vi venter på billederne fra København Vintage i søndags, kan vi jo lige se på et par fine fund jeg gjorde mig. Jeg havde desværre ikke så meget tid til at kigge på alle standene i løbet af dagen, da jeg også skulle sælge bøger, og ordne en masse praktisk. Og da jeg endelig havde lidt tid til at komme rundt til sidst, var jeg efterhånden så træt at jeg næsten ikke orkede det. Men lidt blev det alligevel til, og jeg fandt virkelig nogle gode ting trods summende hovede og trætte fødder! Lad os se:

Lige siden FN92 modeshow på La Glace har jeg tænkt på den store stråhat, som en af de smukke modeller havde på. Den er så sindssygt flot, ren New Look, og den var heldigvis med på messen i søndags, så slog jeg straks kløerne i!

Derudover fandt jeg den lækreste, lyserøde kåbe fra Vintage Chic med store lommer og fine knapper, ja tak, den kunne jeg heller ikke lade være. Over den svæver den mest fantastiske hat, jeg nogensinde har set – en flad stråhat fra 50'erne med hvide fjer og bindebånd fra Los Angeles. Jeg købte den af Inge fra Inges Tøjtempel i Aarhus, og kan ikke vente med at få den på!

Den eneste kjole jeg fik med hjem i år, kommer fra butikken Vintage Divine i Aarhus, og faktisk er det snart tre år siden, da jeg besøgte butikken for første gang, at jeg så den (den kan lige spottes ude til venstre på andet billede). Jeg har altid været helt forelsket i den kjole, og nu skulle det være – det allerfineste minde fra den allerfineste dag.

Smukke blomster af sorte perler er broderet på skuldre og skørt, og kjolen sidder helt perfekt – nu vil jeg gerne inviteres til stor fest!

Endnu en stråhat, fra FN92s store hattestand, som jeg måtte eje. Jeg har meget store forventninger om en lang og varm sommer i år, og denne her skal bo på mit hovede.

Jeg har virkelig en svaghed for store brocher (jo større, jo bedre), og kunne ikke stå for denne hos Vintage Chic. Masser af perler og glimmer, den skulle jeg også have.

Og så forærede Lene mig endda endnu en broche (og lækker Asti og chokolade – tusind tak!!) som tillykke med bogen. Den er den fineste blågrå-farve og jeg gætter på at den er fra 30'erne med sit kantede art deco-udtryk, helt utrolig smuk altså.

Okay, det blev faktisk til en del fund, selvom jeg ikke synes at der var meget tid og energi til det – fandt I også nogle fine ting? Glæder mig til at vise jer billeder fra messen snart!

English recap: Some vintage treasures from Copenhagen Vintage Fair this sunday! 

Bogreception hos Else Schneider

For pokker hvor går tiden hurtigt! Det er allerede en uge siden bogen udkom og jeg holdt reception for venner og familie i den fine butik Else Schneider. Som I sikkert selv kan regne ud har jeg nok på programmet i disse dage – vintagemessen, København Vintage, skal jo afholdes nu på søndag (!!), der er nok at se til, og derfor helliger jeg mig lange to do lister og budgetter, og bloggen må vente lidt. Alligevel synes jeg lige vi skal kigge på i torsdags, for det var altså sådan en fin eftermiddag, som jeg stadig bliver helt glad af at tænke på.

Jeg startede dagen sammen med Berlingske, som gerne ville lave en artikel om vintage – se nogle af mine kjoler, snakke om hvad vintage er for noget og hvor man finder det (skulle gerne komme i avisen søndag). Derefter pakkede jeg sammen, blev hentet af min familie og kørte ind til butikken i Bredgade, hvor vi skulle holde reception. Allerede da jeg gik i gang med at skrive bogen, vidste jeg at jeg ville holde receptionen der – Else Schneider er nemlig den mest magiske butik: et gammelt apotek som nu er fyldt med de smukkeste vintagemøbler, store porcelænsfigurer og fine glas og vaser og lamper og alt muligt andet godt. Og i torsdags pyntede også en masse fine venner og bekendte. Lige præcis det scenarie har jeg drømt om de mange, lange vinteraftner hvor jeg har svedt over bogen. Og nu var dagen her endelig.

Min mor havde bagt den bedste kransekage i dagens anledning, og Hendricks Gin havde været så søde at sponsorere gin, som vi lavede lækre gin & tonics med is og agurk af. Virkelig lækker gin – både smagen og udseendet, den kan jeg varmt anbefale.Hendricks Gin sørgede også for lidt passende læsestof til herrerne, tak!

Smukke damer alle steder!

Og farverige blomster og fine gaver! Tusind, tusind tak endnu en gang!

Min lille Pontus var der, og han klarede det så fint, selvom dyre krystalvaser og smukke champagneskåle fristede overalt.

Jeg fik solgt og signeret mine første bøger – ganske stort og stolt øjeblik. Og da Pontus langt om længe fik nok, og alle andre også var trætte, pakkede vi bilen tæt med blomster og gaver, og kørte hjem igen.

Fredag vågnede jeg til en lejlighed som bugnede af buketter, chokolade, champagne og mange andre fine gaver, og lige pludselig føles de mange måneders hårde arbejde, som den mindste ting i verden. Tusind, tusind tak for en fin eftermiddag, og fordi I tager så pænt imod bogen. Jeg sælger den naturligvis også på søndag i VEGA – håber vi ses!

Ugen der gik #14

Hej og god søndag! Denne uge har været god, men intens. Og jeg har på fornemmelsen af resten af måneden bliver lige sådan. Alt det spændende jeg har arbejdet på det sidste år, bliver lige pludselig virkelighed og det hele indenfor ganske kort tid – det er vidunderligt, men også lidt udmattende. Lige nu handler det stort set kun om bog og vintagemesse, bog og vintagemesse, bog og vintagemesse – her er ugen der gik:

Ugens frokosmøde: Efter en god omgang Pinup Fit mandag formiddag vendte jeg verdenssituationen, fremtidsdrømme og forskelligt praktisk over en frokost med Miss Mia i Absalon. Mia optræder jo til København Vintage (med et helt nyt show endda), så vi havde lidt forskelligt at snakke igennem inden det går løs om kun to uger – det er jo lige om lidt! 

Ugens dejligste oplevelse: Torsdag aften havde jeg inviteret en række skønne damer på lækre tærter og vintagesnak – et lille arrangement som skulle være startskuddet for min nye bog. Alle var vældig søde, tog godt imod min baby, og var, med god grund, også vældig begejstrede for tærterne hos The American Pie Co. I aftenens anledning havde jeg min første rigtige vintagekjole på – den som gjorde at jeg en gang for alle droppede bukserne, og overgav mig til kjoleverden. Den har sin helt egen historie i bogen, og jeg synes det gav så god mening at have den på her ti år efter, det hele startede. Hvis I vil se flere billeder fra aftenen, ligger på nogle på Instagram under #vintagebog.

Ugens øl: Det er helt vildt længe siden, jeg har været ude for at drikke en øl! Jeg har simpelthen ikke haft tid. Men efter mit bogarrangement torsdag aften inviterede Mia mig ud for at skåle at bogen nu endelig er sendt afsted til de første. Jeg var træt og glad og lettet, og sjældent har en øl smagt så godt! Så godt at vi tog en til...

Ugens buket: Mine søde fotograf, Carolina, som har taget alle billederne i bogen, overraskede mig med den smukkeste buket som tillykke. I virkeligheden er det hende, som fortjener blomster i massevis, hun har virkelig gjort det fantastisk godt. Glæder mig til I skal se alle de fine billeder!

Ugens forårsfødder: Fredag skinnede solen fra en skyfri himmel her i København og det føltes virkelig som forår. Det blev fejret i glimmersko fra Chiara Ferragni og nye strømpebukser fra Rude. Strømpebukserne findes i mange fine farver, og jeg skal helt sikkert tilbage efter flere.Ugens film: I går brugte jeg hele dagen med min bror på at lave en lille reklamefilm for bogen som udkommer på torsdag. Jeg ryddede op i kjolerummet, og heldigvis skinnede solen og gav et fint lys i det ellers ret kompakte og tætpakkede rum. Jeg er meget spændt på at se hvad han får klippet sammen, har det stadig lidt svært ved at se mig selv på film. En ting er billeder, men det der med at høre sin egen stemme – argh!

Håber at I har haft en dejlig uge, i morgen går det løs igen!

English recap: This week!

Vær en hverdagsfeminist!

Det er næppe gået nogen forbi at feminismen endnu en gang brager afsted derude – i den store verden, på nettet og lige her, hvor vi har vores hverdag. Og i dag, på Kvindernes Internationale Kampdag, er emnet selvfølgelig ekstra aktuelt. Der snakkes, debatteres og diskuteres, og der findes næsten ingen, som ikke har en holdning dagens feminisme. Jeg synes at det er fantastisk at der er så stor fokus på det lige nu, og føler mig faktisk ret heldig at leve i en tid, hvor kvinder (og mænd) endnu en gang kæmper bravt for en mere lige og retfærdig verden. Samtidig kan jeg også blive så ør af alle de holdninger og meninger, som vælter ud af de sociale medier, aviser, fjernsyn og radio, at jeg ikke ved, hvilket ben jeg skal stå på. Jeg kan på ingen måde bryste mig af at være feministisk frontløber, til gengæld forsøger jeg suge så meget viden til mig, jeg orker, og kæmpe de små kampe hver eneste dag – hverdagsfeminisme, kan vi kalde det. Det er de der små ting, jeg tror, de fleste kender. Her er et par eksempler: - Jeg overvejer hvordan jeg taler og agerer. F.eks. kan jeg ikke holde det negativt ladede begreb tøsedreng ud, da det giver ideen om at mænd som udviser feminine værdier, er svage. WTF? Det lyder muligvis som en lille ting, men gentager vi det længe nok, ender det med at blive en sandhed. Det ord må dø eller øjeblikkeligt tilegne sig en mere positiv klang.

- Jeg siger fra overfor mænd, som går over mine grænser, og kvinder som slår det hen som at være ligegyldigt. Det er aldrig ligegyldigt, hvis man føler at nogen er gået for langt. Aldrig.

- Jeg forsøger at leve lige præcis som jeg gerne vil, og ikke underlægge mig stereotype forestillinger om hvordan kvinder, mødre, veninder og koner bør være. Ingen kvinder er ens, derfor har vi naturligvis forskellig tilgang til f.eks. arbejde, forhold og børn. Det er da helt simpelt!

- Jeg omfavner mit køn, og dyrker det klassiske feminine udtryk, fordi jeg elsker det, og fordi det føles så rigtigt for mig. Ikke fordi nogen forventer det af mig. Samtidig forsøger jeg at vise at man sagtens kan dyrke klassiske feminine værdier, og samtidig tro på en moderne ligestilling. Jeg kræver min ret til at være feminin, farverig og forfængelig, og alligevel blive behandlet, accepteret og betalt på lige fod med en mand i jakkesæt.

- Jeg forsøger ikke at dømme nogen på forhånd på trods af køn, religion, udseende, etnicitet eller seksualitet. Og slår mig mentalt over nallerne, når det alligevel sker.

- Jeg støtter op om alle de kvinder jeg møder på min vej, og hjælper så godt jeg kan. Også hvis det betyder at give dem en passende opsang, når de f.eks. falder ned i de klassiske kvindefælder, og tror at de ikke er gode nok, ikke kan kræve mere i løn eller er tilbøjelige til at nøjes med en middelmådig barselsordning. Myten om at kvinde er kvinde værst, må bekæmpes med alle midler.

Det er så vigtigt at vi har nogle som går i spidsen, skaber ringe i vandet og inspirerer. Men det er lige så vigtigt at alle vi andre husker på at træde ud af de klassiske kønsrollemønstre, og hver eneste dag forsøger at gøre op med dem. Vi er nødt til at handle på det, vi tror på, ikke bare snakke – det er her det virkelig rykker. Husk på at hver gang du kæmper din egen feministiske sag, så kæmper du også vores andres.

Og er du i tvivl om hvad jeg mener, så bare gør som Pippi – glemme hvad andre tænker om dig, være ærlig, følsom og benhård, gøre det bedste du kan, være en god og retfærdig ven, se det bedste i alle og altid kæmpe for retten til at være fri – alt sammen i et fierce outfit, selvfølgelig. Hun er den ultimative hverdagsfeminist i mine øjne.

God kampdag i dag! Og hver dag.

Stilhed før stormen

Det har været en stille uge, både her og hjemme. Jan har været væk hele ugen, så hver dag efter Pontus var afleveret i vuggestuen, har jeg arbejdet i stilhed foran computeren for at få styr på en masse sidste detaljer. Jeg kan virkelig mærke at et års intens arbejde, tanker, drømme og bekymringer er ved at nå vejs ende, og lige om lidt kulminerer det hele – min bog udkommer, og jeg skal afholde København Vintage for anden gang. Vi har fået trykt postkort og små plakater til messen som bare venter på at blive delt ud, og min bog er gemmer sig flere steder i lejligheden, så jeg stille og roligt kan forberede mig på at slippe den løs. En lille smule forår er også rykket ind i små vintagevaser, og mit hår har fået lidt tiltrængt kærlighed hos frisøren, og jeg er vel næsten parat til at det hele går løs lige om lidt. Der er i hvert fald ikke meget andet at gøre, messen er kun tre uger væk i dag, og bogen udkommer om 11 dage. Det er nok altid en lidt bitter/sød fornemmelse, når man afslutter store projekter. Jeg glæder mig til at alt bliver virkelighed, men jeg glæder mig også til at det er overstået. Og samtidig frygter jeg det hele. Bliver alt som jeg gerne vil have det? Sikkert ikke. Var det alt arbejdet værd? Det håber jeg virkelig. Jeg ved heller ikke hvad jeg skal bruge tiden på bagefter, jeg har bare knoklet løs med disse to store opgaver i månedsvis, og snart skal jeg igen til at definere en ny fremtid. Måske lidt ferie ville være et godt sted at starte.

Ses vi d. 26. I VEGA? Jeg håber sådan at I kommer!

Ugen der gik #13

Det har ikke været min uge. Langt fra. Og lige nu venter jeg bare på at den skal få sin ende, så jeg kan tage hul på en ny, som forhåbentlig bliver bedre. Influenzaen ramte mig mandag, og jeg blev nødt til at skrue ned for blusset, og blive i sengen – og det er jeg ikke god til. Hvad der skulle have været sjove og effektive arbejdsdage blev til lange sygedage med skrækkelige feberdrømme og søvnløse nætter med for mange bekymringer. Hvad der var gode intentioner endte i undskyldninger og frygtelig dårlig samvittighed. Til dem som har været trætte af mig af flere årsager: igen undskyld. Her er dog alligevel et par fine oplevelser fra ugen der gik. Og en enkelt helt forfærdelig.

Ugens udsigt: Det eneste positive ved at skulle være hele ugen i soveværelset på 5. sal, var denne sneklædte udsigt.

Ugens middag: Mandag aften vovede jeg (syge)pelsen og mødtes en veninde på Madklubben. Det var længe siden, og vi fejrede min bog og andre gode nyheder (hendes, ikke mine) med 3-retters menu – suppe, risotto og is! Jeg er glad for at det var inden mine smagsløg satte helt ud.

Ugens værste opdagelse: Selvom man er syg, er man stadig mor. Jeg havde næsten 40 i feber, og hentede en træt og sur Pontus i vuggestuen, som skreg hele vejen hjem, og nægtede at gå ind i lejligheden. Det var en meget lang eftermiddag. 

Ugens fastelavnsbolle: I dag er det fastelavn, og i går fik jeg ugens (og nok årets sidste) fastelavnsbolle. Jeg sluttede på toppen med min mors hjemmebagte, som er de allerbedste.

Ugens overraskelse: Jeg er selv så dårlig til at få skrevet breve, men en gang imellem lander der til gengæld et i postkassen fra min søde veninde. Dem elsker jeg. Dette havde ikke nogen særlig agenda, andet end at opdatere mig på hendes seneste bedrifter, og hvad moden dikterer, når man er bor hos sin mor i en periode: slidte løbebukser, baggy leverfarvet bluse, høje tindinger, dobbelthage og dobbelt op på hjemmestrikkede sokkesko. Grinede højt trods ekstremt deprimerende uge.

Ugens overraskelse #2: Mine frieksemplarer af bogen kom med posten, og det er så dejligt endelig at kunne dele ud til venner og familie, som har hujet og heppet i månedsvis.

Emglish recap: This was not my week...

En lørdag i februar

Mens jeg skriver dette, ligger jeg endnu en gang i sengen med forkølelse, hovedpine og trykken for ørene. Jeg er syg igen, og det er så kedeligt. I lørdags derimod havde jeg det ganske fint, så lad os glemme sygdommen, og se lidt på lørdagen, som var grå og kold udenfor, men festlig og farverig indenfor.

Pontus er inde i en god periode for tiden, og er vi heldige får vi lov at sove helt til 7 (enkelte gange 7.30!), og det gør jo en verden til forskel. Nu er det nemlig begyndt at blive lyst ved 7-tiden, og det er så vidunderligt for en gangs skyld at spise sin morgenmad i ægte dagslys, og ikke stirre ud i den sorte nat. Lørdag morgen stod den på kokos-soya-yoghurt med hjemmelavet müsli og frisk frugt, som er min favorit for tiden.

Jan tog Pontus med på legepladsen, jeg gjorde jeg mig klar, krøllede håret og iførte mig et blåt/hvidt sæt og rød læbestift.

1950'er sommerkjole købt i San Francisco over 1970'er bondebluse med de fineste pufærmer – godt match!

Og grå strømpebukser og guldsko. Jeg pakkede tasken, og var lige ved at gå ud af døren uden dagens vigtigste detalje:

Ret vigtigt når man er på vej til fødselsdag! (Den lille gave indeholdt forøvrigt min yndlingsmaske fra Tromborg).

Gik igennem Værnedamsvej, og smugkiggede ind af vinduerne hos hyggelige Dora.

Og Tout Petit på den anden side af gaden. Jeg nåede lige præcis bussen til Vanløse, hvor jeg var inviteret til fødselsdagsbrunch hos Nanna. 

Indenfor var der dækket op til det fineste forår i hendes nye lokaler, og overalt var der blomster, smukke krystalglas og lækker mad.

Her sad jeg med guldbestik og nellike og blomstret service!Nanna er et af mine nyeste bekendtskaber, og selvom jeg allerede føler at jeg kender hende rimelig godt, fandt jeg hurtigt ud af at der var meget jeg ikke vidste. Fødselaren overraskede med hjemmelavet Jeopardy, hvor vi i hold forsøgte at gætte hendes drømmerejsedestination (Japan), hendes yndlings modeårti (1940'erne) og mange andre sjove spørgsmål og personlige historier – en god måde at få fortalt lidt om sig selv, og ryste en folk damer sammen, som ikke alle kender hinanden.

Inden jeg igen tog bussen hjem, mæt og træt (og med en snigende fornemmelse af sygdom i kroppen), skålede vi endnu en gang, ønskede tillykke, og spiste den lækreste nougatbrownie.

Ud i det kolde februarvejr, ind i bussen, ned af Værnedamsvej igen...som trods sin grå himmel duftede lidt af forår. Snart er de lyse og varme dage her, og så er det (forhåbentlig) slut med sygdom og træthed. Der er håb forude.

English recap: I was invited to a birthday brunch this saturday!

Ugen der gik #12

Siden jeg gik på barsel for to år siden, har mit liv været lidt af en rutschebanetur. Både at blive mor og selvstændig har vendt op og ned på det hele, og aldrig før har jeg følt mig så sikker og usikker på samme tid. Den ene uge kører det hele, og den næste uge føles det som om alt er ved at falde fra hinanden. Det er ligesom om at der er blevet skruet op for følelserne hele vejen rundt, og succes'erne er nu endnu vildere, og nedturene endnu mere smertefulde. Heldigvis har det været en rigtig god uge denne gang – gode nyheder, gode møder, gode snakke, godt vejr og masser af god mad – ja, der har nærmest ikke været en finger at sætte på de sidste syv dage. Jeg håber selvfølgelig at fortsætte i samme gode stil, men må også huske at se tilbage og varme mig på de gode perioder, når jeg igen på et tidspunkt føler at hele verden ramler.

Her er et par hverdagshøjdepunkter:

Ugens fastelavnsbolle: Eller semla som denne svenske udgave jo faktisk hedder. Jeg elsker fastelavnsboller, og i denne periode, hvor enhver bager med respekt for sig selv, sælger fastelavsboller, forsøger jeg at smage så mange forskellige som muligt. Indtil videre er den gammeldags med creme fra Meyer, og denne semla fra bageriet Brød mine favoritter.

Ugens træning: Lørdag var jeg til hulahop-workshop med Miss Mia. Og udover to times sjovt med ringene bød workshoppen også på frugt og flødeboller – det er træning, jeg forstår.

Ugens overraskelse: Jeg havde ikke forventet at se noget til min bog før en gang i næste uge, hvor den gerne skulle komme på lager hos Gyldendal. Men lige pludselig fik jeg besked om at min redaktør allerede havde et prøveeksemplar, jeg kunne få, og et par timer efter stod jeg med babyen i hænderne. Og ligesom jeg havde forestillet mig det, var det en ambivalent følelse: når man har arbejder så længe og intenst med et stort projekt er det både en lettelse at se det endelig resultat, men man ser også alle de små ting, man gerne ville have gjort anderledes. Alt i alt er jeg virkelig glad og stolt over resultatet, og bogen vokser lidt på mig hver eneste dag.

Ugens gode tegn: Jeg har købt fine forårsblomster og sået karse, og lige om lidt er det altså forår. Jeg kan mærke det.

Ugens møde: I går havde jeg møde med en af mine yndlingscafeer i København – The American Pie Co., som laver de lækreste tærter (glemmer aldrig denne abrikos/kokostærte jeg fik i sommers!) Som det ses elsker de også vintagestilen, og heldigvis sagde de ja til at sælge tærter til København Vintage d. 26. marts! Det kan I godt glæde jer til!

Ugens foto shoot: For en måned siden skrev en amerikansk fotograf til mig. Hun havde set mit billede i Marie Claire, skulle på ferie i København, og ville gerne tage nogle billeder af mig. Jeg havde netop købt denne smukke vintagekjole, og den blev derfor foreviget en formiddag på Frederiksberg. Jeg glæder mig til at se billederne!Ugens morgenmad: Selvom vi skulle vente en halv time på at få bord, var det helt sikkert værd at vente på morgenmaden hos Møller på Nørrebro – det var virkelig lækkert!

English recap: This week!

Ekspertbriller og pinup-øvelser

En pinup ser enten glad eller overrasket ud! Sådan siger Miss Mia altid, når vi træner Pin Up Fit i Absalon, og det øver vi os så på, mens vi koncentrede danser rundt med fjerboaer eller forsøger at posere som Marilyn Monroe. Og jeg øver mig også lidt i hverdagen. Altså ikke på det overraskede look, det har jeg styr på, men det glade. Jeg er nemlig en af dem som har et helt naturlig resting bitch face, og det er såmænd helt fint, men det glade udtryk kommer man alligevel længere med i nogle sammenhænge. Og så er der andre gange, hvor jeg gladeligt bruger mit afslappede bitch face og understreger alvoren med mine ekspertbriller. F.eks. når Politiken ringer og spørger om jeg vil kloge mig på vintage, og det vil jeg jo rigtig gerne. Så jeg har investeret i et par nye ekspertbriller til sådanne lejligheder, og også fordi mine øjne har brug for lidt kontaktlinsefri en gang imellem, og i særdeleshed fordi at jeg synes at de her fra Stella McCartney var yderst pæne.

ps. Jeg ved ikke om der bliver noget endeligt ud af artiklen, men lover at give besked, hvis der gør.

pps. Det er nu muligt at træne Pin Up Fit i Absalon torsdag aften også!

English recap: New glasses and pin up faces!

Forårsfornemmelser

Endelig kan jeg mærke at dagene bliver længere og lysere, og nu varer det ikke længe før foråret er her. Den realistiske side af mig, fortæller mig dog at der nok er en måneds tid endnu, men derfor kan man jo godt begynde at drømme om alt det man gerne vil, når blomsterne begynder at springe ud, og man kan lægge hue og vanter på hylden. Her er i hvert fald 12 ting, jeg gerne vil prøve, eje, smage og opleve:

1. Jeg vil have endnu mere glitter i min garderobe, og sådan en sløjfe må man da kunne lave selv.

2. Det er nok tvivlsomt at jeg får råd til at investere i disse smukke Gucci-sandaler, men jeg gad ellers virkelig godt!

3. Jeg vil gerne blive endnu mere modig og endnu bedre til bare at sige ja! Når jeg har afholdt København Vintage, har jeg ingen anelse om hvad jeg skal lave, men forsøger at holde øjne og øre åbne for nye spændende projekter.

4. Jeg nåede desværre ikke at se filmen The First Monday in May da den var i biografen, men må finde den på nettet en dag. Filmen handler om den store, årlige modefest The Met Gala, og selvom den ikke har fået særlig god kritik, vil jeg alligevel gerne afsætte en forårsaften til at svælge i de overdådige couturekjoler.

5. Min neglelaksskuffe trænger til en opdatering, og det kunne meget vel være denne fine, lavendelfarvede fra Essie.

6. Hvert forår får jeg lyst til at købe nye solbriller, og også i år. De her fra Miu Miu er så flotte og sjove og skøre, og faktisk også på udsalg lige nu.

7. Et godt forårsfortsæt må være at bage noget mere! Jeg tror jeg starter med denne blodappelsinkage.

8. Er helt forelsket i denne 1960'er vintagefrakke i pink og guld brocade fra Vintage Divine – hold nu op hvor er den pæn! Ville gå ganske godt til Gucci-sandaler og lavendelfarvede negle.

9. Endnu et par virkelig fine og forårsperfekte sko – og i en lidt billigere udgave.

10. Som sagt – mere glimmer! Og et halvt øjenlåg dækket i guld er bestemt ikke for meget.

11. En lyserød frakke med blomsterbroderi drømmer jeg også om, og meget gerne denne fra Vivetta, selvom det nok er lige lovlig optimistisk. Men man har vel lov at drømme?

12. Efter en lang vinter glæder jeg mig ustyrligt meget til en dag at kunne sidde i solen, åbne frakken og spise en is. Eller to. Jeg har endnu ikke være forbi Nicecream-butikken på Vesterbro (selvom jeg bor lige ved siden af), men glæder mig til at smage deres veganske is – de ser virkelig gode ud!

 English recap: 12 springlike things I want to try, own, taste and experience...

Ugen der gik #11

Endnu en uge er gået, og her kommer en kort opsummering på ugens syv dage i billeder og ord. Denne uge fik jeg igen lidt ro på efter en lang og intens periode, og der har endda været tid til at mødes med en veninde, slappe lidt af og se det sidste afsnit af The Crown (har I set den? Så flot! Og god!). Her er et par af højdepunkterne:

Ugens kloge ord: Linkede til denne julegave forleden, som udover smukke billeder også er spækket med lutter kloge ord fra erfarne damer. Jeg kunne ikke være mere enig.

Ugens afbræk: Endelig havde jeg tid til at få set en veninde, som jeg ikke har set længe. Eller det havde jeg egentlig ikke rigtig, men jeg tog mig tid til det. Og det gjorde hun også. Vi er sprang begge ud som selvstændige nogenlunde samtidig, og selvom vores dage er mere fleksible, så er de også langt mere travle, og man skal lige lære det der med at prioritere sin tid ordentligt. Og veninder må aldrig nedprioriteres (note til mig selv).

Ugens outfit: Vågnede op til sne, hvilket ikke er min favorit, og svarede igen med rødternet picnickjole og roser på vintagecardiganen. Kjolen er ikke vintage, til gengæld har den en ganske særlig historie.

Ugens udsigt: Den omtalte sne. Jo, flot ser det da ud, når det ligger som nystrøet flormelis på byens tage, men jeg er altså færdig med vinter nu. Foråret kan ikke komme hurtigt nok!

Ugens kunstværk: Pontus har endnu en gang udfoldet sig kunstnerisk i vuggestuen, og jeg synes han er sluppet ganske godt fra det. En ung Picasso, muligvis? Og mens han udvikler med lynets hast, prøver jeg stadig bare at vænne mig til tanken om at jeg rent faktisk har et barn. Og at barnet kan alt muligt, og at jeg får kreative eksperimenter med hjem, som jeg vil gemme i årevis, og tage frem når han er voksen, og tænke på dengang, jeg stadig ikke helt forstod at jeg var mor.

Ugens arbejde: I denne uge har jeg færdiggjort et par freelanceopgaver, og ellers koncentreret mig om København Vintage og den kommende bog. Tænk at der kun er lidt over en måned til at bogen står på hylderne i diverse boghandlere! Det er vildt. Messen begynder også at tage form, og jeg har så mange gode nyheder, jeg glæder mig til at dele med jer – husk at følge med på Facebooksiden!

Ugens salg: I går satte jeg to frakker til salg på Facebook, for at få lidt luft i garderoben. Den ene røg med det samme, men denne er stadig ledig. Er muligvis ved at trække lidt i land igen, for den er jo helt skørt flot. Indtil videre er den dog til salg, mere info findes lige her, for dem som er interesserede.

God weekend!

English recap: This week...

God stil kender ingen alder

Selvom Pontus ikke engang er fyldt to endnu, har han fint styr på, hvad hans mor godt kan lide. Og det resulterede i en helt særlig bog til mig til jul. Han er en god dreng. Bogen er den fysiske forlængelse af Ari Seth Cohens blog Advanced Style, hvor han portrætterer modne kvinder, som tør at klæde sig kreativt, farverigt, anderledes.

Jeg har tippet om bloggen mange gange, og gør det gerne igen. Og nu også bogen. For det første er der så meget stilinspiration at hente: smukke farve- og materialesammensætninger, nye måder at style tøjet på og fine, inspirerende kombinationer. Derudover bliver jeg altid i så godt humør, når jeg ser disse damer, for jeg føler at der er håb for fremtiden. Kvinderne her viser nemlig at man ikke behøver at gå i stå, bare fordi man bliver ældre og de omfavner på allerkærligste vis deres aldrende kroppe. De jagter ikke de evige ungdom i form af botox, plasticoperationer eller overdreven træning, men de arbejder med og pynter på det de allerede har. De er ikke bange for at vise os rynkerne, den løse hud og leverpletterne, og samtidig nægter de at lade sig begrænse af noget som helst.

De er modige og beundringsværdige i en ungdomsfikseret verden, og ikke midst – de er levende beviser på at god stil ikke kender hverken alder, køn, størrelse, vægt eller etnicitet. God stil er for alle, og det er aldrig for sent at finde sin egen. Køb den, læs den, nyd den.

English recap: Love these ladies!

Vintagemodeshow på La Glace

---

Tirsdag aften var jeg inviteret til modeshow på det legendariske konditori La Glace. Men det var ikke et hvilket som helst modeshow – det var nemlig et vaskeægte vintagemodeshow. Det er efterhånden en kendt tradition at La Glace hvert år arbejder sammen med en dansk designer i forbindelse med modeugen, og sammen udstiller de tøj og kager i konditoriets store, smukke vinduer. I årene der er gået har kendte designere som bl.a. Mads Nørgaard, Ole Yde og Malene Birger været en del af samarbejderne, men til min store glæde faldt valget i år på vintagebutikken, FN92, med skrædder og designer Pauli Tvilling i spidsen. Og det var vidunderligt. Store hatte, perler, pailletter, smykker og kilovis af vintagekjoler spadserede op og ned af gangen i det gamle konditori, og jeg blev endnu en gang bekræftet i, hvad det er, der er så særligt ved vintage: farverne, materialerne, måden tøjet bevæger sig på, men ikke mindst – måden tøjet forvandler dem, som har det på. Og jeg tror ikke at én kunne undgå at se det: Den kvindelighed som blev understreget i kjolernes former, den selvtillid de ekstravagante hatte gav og den elegance som lå i alle detaljerne. Smukt, feminint, overdådigt – ligesom jeg gerne vil have det. Og en god tallerken kage, jo tak.

Modeshowet dækkede 100 års mode fra 1870, hvor La Glace åbnede dørene første gang, til 1970 – alt sammen krydret med en god omgang fantasi, kreativitet og maximalisme i FN92's ånd. Jeg fik desværre ikke lige gode billeder af det hele, men her kommer de bedste.

Og som et hvert modeshow med respekt for sig selv, sluttede aftenen af med brudene. Mere behøver jeg vist ikke at sige.Selvom man ikke nåede forbi den storslåede forestilling, kan man stadig se de smukke vinduer hos La Glace (se her!) – og måske også en kagetallerken eller to. Begge dele kan varmt anbefales.

Måneden der gik

Hej, jeg er her endnu – beklager at jeg bare sådan forsvandt. Det er ikke jer, det er mig – jeg har været lidt (meget) fraværende her på bloggen, og nu er det på tide at jeg tager mig sammen. Vi starter med en update siden sidst. Jeg har haft alt for travlt med alt muligt. Og helt ærligt, har jeg heller ikke været særlig inspireret til at skrive noget. Måske havde jeg brug for en pause efter bogen, i hvert fald har hverken ord eller ideer presset sig på i januar. Det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget. Det har jeg. Og stort set hele tiden – morgen, middag, aften, og gerne i mine drømme om natten også. Jeg har endelig haft tid til at tage fat på årets vintagemesse, og da det i år er et nyt og større sted, er der tilsvarende meget mere arbejde at tage fat på. Det er sjovt og krævende, og for en som aldrig har arrangeret events af denne størrelse før, kræver det en del is i maven. Men det bliver virkelig godt, det er jeg sikker på – og jeg håber sådan at se jer.

Ikke så meget snak, lad os kigge på januar:

Månedens første dag: Den 1. januar vågnede jeg op i sommerhus med venner og børn, og snot i hovedet og brunch på bordet. Vi nåede også en tur på stranden, inden turen gik hjem til København for at tage hul på endnu et år.

Månedens overraskelse: Sidste weekend var jeg forbi Laila. Laila er en levende legende, en myte troede jeg næsten, efter at have hørt de mest fantastiske historier om hendes lejlighed, som skulle være fyldt med vintagetøj. Men hverken hun eller lejligheden er en myte, og da jeg for en uge siden besøgte hende, var jeg ved at dejse om flere gange af ren begejstring og overraskelse. Jeg har aldrig set noget ligende. Og endnu bedre? Laila har lovet mig at tage med til København Vintage for at sælge ud af sin enorme samling. Jeg glæder mig!

Månedens højdepunkt: Havde det nogenlunde sådan her, da jeg endelig havde skrevet min bog sådan helt-helt-HELT færdig, den var endelig godkendt og korrekturlæst, og jeg kunne ånde lettet op. Bogen udkommer d. 16. marts, men kan allerede bestilles lige her.

Månedens burger: Det er dejligt at bo på Vesterbro, når man er glad for burgere, som vi er herhjemme. Det er også lidt farligt, for man bliver hurtigt fristet, og til burgere hører sig fritter, og til fritter hører sig cola, og hurtigt er alle mine kjoler alt for små. Derfor har vi aftalt kun at hente burgere én gang om måneden. Og det har vist sig, at så smager de faktisk også bedre. Lige for tiden er vores favoritter vegetarburgerne hos Jagger Fastfood og Tommi's Burger Joint.

Månedens WTF og YES!: Jeg elsker og hader de sociale medier. Det en fantastisk kilde til inspiration og nye relationer, og det er en forfærdelig verden af stupide kommercielle budskaber. Jeg blev så trist da jeg så denne reklame for Bacardi, som Facebook åbenbart følte lige var noget for mig. Jo, der er så absolut mange andre ting, som er mere flatterende end ligegyldige likes. Jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke er en ung, usikker teenager i 2017, det kan ikke være nemt.

Engang imellem må man derfor ud i virkeligheden for at finde sandheden. Og det gjorde jeg heldigvis.

Månedens udendørsoutfit: Fik denne frakke af en veninde sidste år, og den er helt vidunderlig, synes jeg. Minder mig om flødeskum og isprinsesser. Som kirsebærret på vaniljeisen havde jeg røde strømpebukser og læber.

Månedens fejring: Da nyheden om at min bog endelig var færdig, sad jeg netop i et vintagemesse-arbejdsmøde med min makker, Ida. Og det blev vi nødt til at fejre med appelsinkage og cappuccino på Auto, mindre kunne ikke gøre det.

Månedens gave: Jeg er så heldig, at der en gang imellem dumper fine gaver ned i min favn fra søde venner og bekendte. Folk som finder sjove og særlige ting, og tænker på mig. Og sådan erhvervede jeg mig en hel æske kort a la dem, jeg købte til jul med kendte musikere og filmstjerner fra dengang. Jeg tænker at det var været en form for samlekort, men hvor de kommer fra ved jeg ikke. Ved I mon det?

English recap: Sorry for the silence. Here's January.

Hej 2017, hvad nu?

Gooooodt nytår! Og glædelig jul selvfølgelig, selvom det allerede føles som meget lang tid siden alt sammen. Jeg håber virkelig at I har haft nogle dejlige dage og alt blev (bare sådan nogenlunde) som I gerne ville have det. Jeg håber også at I har slappet af og har fyldt depoterne til kvalmegrænsen med julemusik, marcipangrise, familiehygge og nytårshatte for endnu en gang lægger det nye år hårdt ud med januar som er lang og kold og mørk og lokker med alt sit udsalg, som jeg slet ikke har råd til. Argh denne hæslige måned, hvad stiller man op med den? (Ok, lige nu skinner solen, det er meget rart). Jeg trak som sagt stikket fra bloggen og alle sociale medier, prøvede at glemme alt om den usikre fremtid og holde rigtig fri – og bare nyde det hele. Det gik egentlig meget godt. Julen var skøn (for det meste), jeg nåede (næsten) at se alle de mennesker, jeg havde savnet de sidste par måneder, fik læst en rigtig bog (!), sov godt om natten og slappede bare af. Alt var ren Disneyidyl. Altså lige indtil endnu en forkølelse sneg sig ind på mig og ramte lige i smasken nytårsdag. Kan. Ikke. Mere. Sygdom. Og gider heller ikke snakke om det, for det er så kedeligt. Nej, vi skal snakke om noget andet.

Det er et nyt år og selvom det ikke rigtig betyder noget (vi er jo stadig præcis de samme med eller uden urealistiske nytårsfortsætter), så føles det virkelig som et NYT år for mig. På mandag skal jeg sådan helt endelig aflevere min bog og det går op for mig at det er slut. Jeg skal finde på noget andet at få tiden til at gå med. Og noget andet at tjene mine penge på. Nogle ville måske mene at det kunne jeg da godt have regnet ud noget før, for vi vidste jo alle sammen at det ikke kunne blive ved for evigt. Men alligevel kommer det lidt som en overraskelse for mig. Måske fordi jeg har været så opslugt af bogen at jeg har haft svært ved at rumme andet. Vintagemessen trænger til noget opmærksomhed og det skal den nok få, men jeg har brug for mere at fylde i kalenderen. Som altid søger jeg freelanceopgaver (måske et lille bitte deltidsjob?) som art director og grafisk designer – råb op hvis du har brug for mig, så kommer jeg! Men jeg ville også gerne have endnu et vintageprojekt at gå i gang med. Endnu en bog? Et magasin? Et tv-program? Hvad synes I? Jeg kunne rigtig godt bruge nogle gode ideer – og gode kontakter ikke mindst, min januarhjerne er ikke helt varm endnu.

Hvad skal jeg fylde i 2017?

English recap: Happy New Year! My vintage book is almost done and I'm wondering what to do next – any ideas?

Glædelig jul. Vi ses i 2017.

Juletræet er pyntet, gaverne er købt, vi er sådan set klar. Så klar som man nu kan være med en sæk lopper om benene og lidt for mange ting i hovedet. Det er fint nok, det skal nok blive nogle gode juledage, selvom vi sikkert har glemt noget og måske ikke når alt det vi gerne ville. Allerhelst vil jeg bare gerne trække stikket og slappe lidt af og netop det bliver min julegave til mig selv i år (udover de der Askepotsko, selvfølgelig) – ro. December har desværre ikke været så god ved mig, som jeg havde drømt om og jeg trænger til en pause nu. Al for meget sygdom, al for meget arbejde, al for meget ondt i maven over fremtiden og alle de andre ting, jeg ikke kan styre. Jeg trænger til at læse bøger og være sammen med min familie og venner. Jeg trænger til at gå lange ture og spise god mad. Jeg trænger til at være sådan rigtig til stede og ikke tænke på alt muligt andet hele tiden. Arbejdet slipper jeg ikke helt, min bog skal sendes til tryk 9. januar og den bliver jeg nødt til at gøre færdig. Og det er fint, jeg glæder mig egentlig til at fordybe mig i de sidste detaljer og nusse det hele på plads, så jeg med ro i maven kan slippe den. Det har den fortjent. Men bloggen, Facebook og Instagram lægger jeg på hylden for en stund, i hvert fald indtil vi er inde i det nye år. Og det er helt ærligt med en lille knude i maven at jeg beslutter mig for at lukke ned for alle sociale medier i aften, for de er så stor en del af mit liv og min hverdag. Det er ikke engang 14 dage og alligevel føles det så mærkeligt og jeg er helt sikkert en af de der freaks som lider af FOMO og er mere end angst for at misse noget. Lige præcis derfor er det vigtigt, for jeg orker ikke at være sådan en. Så nu detox'er jeg for første gang og håber at det kan hjælpe mig med at få ro på tankerne og give noget fornyet energi til 2017. 2016 har virkelig været et fantastisk år, men jeg har på fornemmelsen at 2017 bliver endnu bedre – jeg skal bare lige have ladet batterierne op. Tak for i år, jeg håber I bliver hængende <3

Engelish recap: Merry Christmas. I'm having a break from the internet, but will be back in 2017!

Husk overtøjet!

Sidst jeg mødtes med Nanna havde vi en god snak om det der med overtøj. Hvor vigtigt vi synes det er og hvor mange der desværre glemmer denne helt utrolig vigtige vigtighed. Så her er en påmindelse ang. overtøj til os alle, der sommetider glemmer det:

1. Husk at tage det på, ellers bliver du forkølet og det er ikke særlig sjovt. Eller elegant.

2. Det skal være behageligt og varmt, ellers bliver du forkølet – og det er stadig hverken sjovt eller elegant.

3. (VIGTIGT!) Gør noget ud af det! Når man bor i et land hvor gennemsnitstemperaturen kræver seriøse frakker og jakker mindst 9 ud af 12 måneder, kan man jo ligeså godt gøre lidt ud af det – begynde at tænke på sit overtøj som det tøj, man har indenunder. Det behøver ikke kun være praktisk, det kan også være flot og personligt. Lige præcis derfor har jeg selv en god stak vintagefrakker i forskellige farver, så der er noget at skifte imellem alt efter humør. Og udover selve overtøjet kan man jo også skifte udtryk med nogle simple virkemidler – et farverigt halstørklæde, lækre handsker – og min yndlingsdetalje! – en smuk broche. En broche som skal sidde på overtøjet skal den helst have en hvis størrelse, så den ikke drukner i tyk uld og tørklæder og den slags kan sommetider være lidt svære at finde og jeg er altid selv på udkig efter flere. Men efter vores vigtige overtøjssnak fik jeg meget passende denne fine julegave i hånden. I en lille brun æske med blåt silkepapir lå en blød og glamourøs dame – selveste frøken Monroe i filt med lange øjenvipper, store øreringe, bølget hår og perfekte røde læber. Som Nanna helt selv havde lavet.

Passer jo helt perfekt på en lyserød vintagefrakke! Hun kommer uden tvivl til at være fast inventar på  mit overtøj og sprede lidt tiltrængt elegance over de mørke vintermåneder.

ps. Der er flere smukke damer til vinterfrakkerne lige her!

English recap: My new handmade brooch from How to do Fashion

Ugen der gik #10

Som jeg nævnte for et par dage siden har denne uge været en blandet fornøjelse. Jeg har haft så mange gode og sjove ting på programmet, men det hele har desværre været en lidt tåget oplevelse pga. den uendelige forkølelse. Har aftalt med min krop at næste uge bliver bedre, men kan alligevel ikke lade være med at drømme mig tilbage til i sommers hvor det var lyst og varmt og mig og Pontus lukkede ugen af med at spise bananmuffins foran bageren fredag eftermiddag. Lige for tiden skynder vi os bare hjem i varmen og kommer ikke ud igen, før vi er tvunget til det. Oh well, selvom det har været koldt, mørkt og mit hovede har været træt af sygdom, har jeg da alligeve fået arbejdet, været i teatret, ude at spise og brugt aaaalt for mange penge – se bare her: Ugens arbejde: I denne uge har jeg haft mest fokus på næste års vintagemesse. Vi skulle have styr på en masse praktisk og snakkede og snakkede og regnede på økonomien inden vi endelig fik sat både billetter og stande til salg. Det hele blev skyllet ned med en solid æble/ingefær juice.

Ugens optur: Da vi endelig fik sat messebilletterne til salg – det var dejligt! Nu er vi sådan rigtig i gang og der er ingen vej tilbage. Glæder mig helt vildt til 26. marts, så kan det også være at jeg er blevet rask igen. (Billetter købes her!)

Ugens oplevelse: Alicie i det Kongelige Teater. Knap 3 timer i denne fantastiske sal med fantastisk scenografi, fantastisk musik, fantastiske kostumer og fantastiske balletdansere. <3 <3 <3 <3 <3 Vidunderligt!

Ugens middag: Efter en tur i teatret besluttede vi os for at få lidt mad. Vi fandt den sydamerikanske restaurant Llama lige rundt om hjørnet og besluttede os for at prøve det. Vi delte 6 små retter og det var svært at holde fingrene fra det mens der blev taget billeder.

Ugens svage øjeblik: I mandags havde vi sådan en praktisk dag som stod på en tur i IKEA, opsætning af hylde og brusestang (?), hente noget på Amager og købe et nyt vaskestativ. Ikke voldsomt ophidsende, men det skulle jo gøres. Vi toppede dagen med en tur i Amager Centret, hvor vi kl. 13.30 bukkede under for sukkertrangen og mæskede os i en espresso frappe som frokost. Åh, det var godt!

Ugens køb: Og det vi hentede på Amager var to gaver til Pontus! Vi havde forelsket os i et lille bitte piano og den fineste bænk hos Sundbyvester Varehus, som faldt i yderst god jord hos familiens mindste.

Ugens Instragramminde: For præcis et år siden lagde jeg planer med Nanna – resultatet kender I jo. Og kiggede på passende julekjoler hos Carmen Vintage. Drømmer stadig om den i vinduet.

Ugens teenageøjeblik: Da jeg måtte ringe til min mor for at låne penge, fordi jeg havde sprængt julegavebudgettet ved at købe guldsko. Til mig selv. Bliver jeg nogensinde rigtig voksen?

Hav en dejlig weekend!

English recap: This week!

Mere sygdom, danske stole og fredagsoutfit

I dag har været lidt af en blandet fornøjelse. Det har den sidste uge egentlig. Så mange sjove og fine ting sker hele tiden, men jeg er syg igen med den værste forkølelse nogensinde, som nægter at slippe mig krop. Normalt er jeg snottet et par dage, har måske lidt hovedpine, men det her er uden sammenligning. Så heftigt at jeg i dag cyklede hele den lange tur med feber, røde øjne og bankende ører til Østerbro (har ikke lige fået skiftet læge siden vi flyttede til Vesterbro for 5 år siden, hvilket jeg fortrød bittert i dag) for at få tjekket hals og ører for betændelse. Der var ikke noget at se andet end en ond, ond forkølelse. Du skal bare hvile dig og drikke noget te, sagde lægen. Som om jeg har tid til det?! Jeg har en bog der skal til tryk lige om lidt, tusind julegaver der skal købes, en rund fødselsdag i weekenden, en freelance opgave, en lille dreng som gror 4 (!) hjørnetænder på én gang (!), og en vintagemesse, som presser sig på. Jeg lyttede alligevel lidt, aflyste mit Gyldendal-møde og puttede mig under dynen med te og computer. Og så fik jeg afsat lidt flere stande til messen og sat billetter til salg – det var dejligt! Nu er de derude, billetterne altså, og venter bare på at blive indløst d. 26. marts til verdens bedste dag. Er man rigtig hurtig får man også en lille gave fra L'Oreal Paris med i købet (se mere og køb billet her!)

Nok om mit endeløse sygdomsforløb og messe for denne gang, lad os kigge hurtigt på i fredags. Der var jeg godt nok også syg, men tvang mig ud af sengen og op på cyklen alligevel. Jeg var inviteret til preview på Design Museum Danmarks nyeste udstilling, The Danish Chair, og det ville jeg helst ikke misse.

Dørerne var lige blevet slå op og indenfor skinnede solen også.

Nanna skulle også med og havde de smukkeste, mest perfekte, glitrende sko på fødderne. Fra Mango, mener jeg, men prøver at fortrænge.

Udstillingen handlede (big surprise) om danske stole. Dem er vi jo ganske kendt og anerkendt for og med god grund, for det er virkelig design og håndværk i allerbedste klasse. Men vi har altså ikke fundet på det hele selv – udstillingen viser rigtig fint, hvordan vi har hentet inspiration fra den store verden, men så har været rigtig gode til at arbejde videre og forfine designet over årene. Sjovt at se mange af klassikerne på et sted – de hænger tydeligvis meget sammen.

Man får slet ikke fornemmelsen af hvor fint det var i det ottekantede specialbyggede rum, der var rammen om udstillingen – det skal ses! Alle stole havde hver deres lille kasse, som lyste på når man gik forbi. Når man stod lige for, lignede det næsten billeder som hang side om side.

Var især vild med de farvede og polstrede!

Bagefter kiggede vi lidt på den permanente udstilling, som altid er et besøg værd.

Jeg bliver altid lidt stolt over den danske designarv. Vi er sgu ret dygtige, hvis jeg skal sige det selv.

Da vi havde drukket kaffe i cafeen og vendt stort og småt, lokkede jeg Nanna til at forevige dagens outfit.

Elsker kombinationen af den lyseblå frakke, lyserød taske og halstørklæde, mintgrøn vintagekjole og det lilla foer. Så mange pasteller samlet på et sted.

Og så dansede jeg en lille sygdomsdans i det kølige, men fine decembervejr. De nye guldsko var selvfølgelig med.

Fordi de er så fine. Derefter spiste vi frokost og snakkede lidt mere indtil jeg overgav mig og cyklede direkte hjem i seng igen. Med den fineste gave i tasken – den kigger vi på snart!

English recap: My friday at Design Museum Danmark

Til mig. Fra mig.

Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle købe en julegave til mig selv i år. Kontoen er lidt tyndslidt efter et par måneder med bogskrivning og uden indtjening – og december er jo generelt lidt mere krævende (rent økonomisk i hvert fald) end resten af året. Til gengæld har jeg en aftale med mig selv om at jeg til foråret skal have en seriøs hovedrengøring i kjolerummet og i samme ombæring forsøge at få afsat nogle vintagekjoler – og så købe nogle rigtig fine sko. Det viste sig alligevel at ske lidt tidligere end forventet, for d. 1. december da jeg havde sendt manus afsted til min bog, havde jeg et vaskeægte Askepot-øjeblik.

Jeg havde netop trykket send på mailen og besluttede mig for at få lidt frisk luft. Kiggede på vintagekjoler i PRAG, fandt en ny kalender så jeg kunne lægge endnu flere planer og købte en müslibar hos Social Foodies, som jeg var lige ved at få galt i halsen, da jeg kom forbi luksus genbrugsbutikken 2nd Rag på Gammel Kongevej. Der stod de i vinduet – de perfekte guld pumps fra Gucci, som jeg så længe har sukket over på nettet (og nok aldrig ville få råd til). Og de lignede min størrelse. Jeg gik ind og pegede vantro på de smukke sko. Ejeren havde selv sat dem til salg, da hun i ren begejstring og lykkerus var kommet til at købe dem for store i Paris tidligere på året. De var næsten ikke brugt og stod bare der og glitrede til en betydelig mere tyndslidt-konto-venlig-pris end normalt. Jeg prøvede dem på og som sagt – ren Askepot-style gled de lige på foden og passede perfekt. Hvor heldig har man lov at være? Jeg var solgt. Og det var skoene også et øjeblik efter.

Og fra den dag vil de altid være de der helt særlige sko, jeg købte til mig selv, da jeg (næsten) havde skrevet min første bog. Ret fine, ikke?

English recap: Treated myself with some VERY pretty shoes...