Hvordan er det nu man gør, når det bliver efterår?

Processed with VSCO with f2 presetNoget af det gode ved de skiftende årstider er at man lige bliver nødt til at ryste posen påklædningswise. Selvom jeg jo har prøvet det mange gange før, bliver jeg altid lidt paf, når jeg pludselig ikke kan have det på, jeg plejer og skal lige komme i tanker om hvordan det nu er man gør med det der efterårsvejr. Nå ja, det er vist noget med varme frakker, strømpebukser, store halstørklæder og handsker. Og noget med at tænke i andre farvesammensætninger. Godt så, jeg er med igen. Processed with VSCO with f2 preset

Jeg bliver tit spurgt om hvordan jeg holder varmen i kjoler, når det bliver koldt og det er egentlig rimelig simpelt – lag på lag med masser af strik og uld, varme strømpebukser i uld/bomuld og så har jeg jo en god samling af solide vintagefrakker, som holder kulden ude. Heldigvis er det ikke iskoldt endnu, så jeg behøver ikke de tykkeste strømpebukser, men kan nøjes med en god mellemting, som de her petrolblå, jeg har købt i Magasin. Kan ikke huske mærket og købte dem vist også sidste år, men Magasin har altid et fint udvalg af forskellige brands (bl.a. Sneaky Fox, Wolford og Falke), farver og tykkelser.

Processed with VSCO with f2 presetVintagefrakken er forresten den nyeste i min garderobe. Jeg var så heldig at få den foræret af en som bor i samme opgang. Hun havde desværre mistet sin bedstemor, men tænkte at jeg ville blive glad for frakken – og det blev jeg. Det er altid så rørende at få tøj personligt foræret og selvom jeg ikke kendte kvinden, som havde frakken før mig, så tænker jeg på hende hver gang, jeg har den på. Synes den er så smuk med den sorte pelskrave, den varme farve og så elsker jeg det lidt tilfældige og fnulrede boucle materiale (mon det har et navn?).

Processed with VSCO with f2 preset

Under frakken havde jeg en petrolblå 1960'er kjole, som matchede strømpebukserne og udenpå sad min cremefarvede stofblomst, som matchede mine nye støvler fra Roccamore, som jeg har skrevet lidt om herProcessed with VSCO with f2 preset

Det var vist det. Nu kan jeg huske hvordan man gør.

English recap: A colorful autumn outfit with my latest vintage coat and new Roccamore shoes

Ugen der gik #3

Processed with VSCO with f2 preset Så gik der lige en uge mere og den gik altså virkelig hurtigt. Næste uge er det allerede november og jeg fatter ikke hvor tiden bliver af. Og så alligevel, for jeg har ret travlt (og har det ret sjovt) hver eneste dag, så det giver egentlig meget god mening at timerne forsvinder. Her er et par udpluk fra ugen der næsten er slut: Processed with VSCO with f2 presetUgens bogreol: I går brugte jeg min arbejdsdag på Design Museet i Bredgade sammen med Nanna. De har et lille, men helt fantastisk bibliotek med massevis af bøger om design, mode og VINTAGE (!!), et rent slaraffenland for en nørd som mig.

Processed with VSCO with f2 presetUgens outfit: Inden vi satte os ved tasterne i museets fine bibliotek, dokumenterede vi naturligvis dagens tøjvalg. Jeg havde en ny vintagefrakke på og mine nye fine støvler fra Roccamore, som sammen udgør et ret fint efterårsoutfit, synes jeg. Flere billeder kommer snart!

Processed with VSCO with f2 presetUgens date: For præcis en uge siden var jeg på date med Jan. Det er vi ikke så gode til at få gjort, men nu da Pontus er større og lettere at få passet, er det på tide at komme efter det. Vi spiste de bedste vegetar burritos på Atlas Bar i Larsbjørnsstræde, som er en af de hyggeligste restauranter i København (og har formidable vegetarretter). Bagefter så vi Klanen i Grand, som var virkelig god og skræmmende og vanvittig.

ugens3_7_stormsmagasinUgens flashback: Sidste år i disse dage var jeg på barsel og kørte derfor Frederiksberg Alle tynd med barnevogn og verdens sødeste baby (se ham lige!). Var også til preview på Gerda Wegener udstillingen på Arken (den kan stadig ses – gør det!) og drak varm kakao i Tivoli.

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-12-37Ugens sms: Hvem har veninder som henter blæksprutter i Tyskland? Og er så begejstret at man får sms kun med store bogstaver og utallige grammatiske fejl af ren ivrighed. Mig. Ida er dyrepasserstuderende og fiskenørd, skal det måske lige tilføjes. Jeg har de sejeste veninder.

Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: Fik serveret en lille farveksplosion i Design Museets cafe i går, som både var flot og virkelig lækker. Sådan kan saltbagt selleri også se ud.

glendale-1611663006071_2Ugens tilføjelse til ønskelisten: Var i Magasin forleden og faldt over det fineste blåternede tørklæde fra Beck Söndergaard i 100% uld. Ryger direkte på ønskelisten til jul.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens hår: I dag har jeg været på besøg hos Lillian, som er min absolutte yndlingsfrisør. Hun er skøn og sød og kan noget rigtig godt med hår. Her er det gamle garn, som nu er udskiftet med en mere kobberrødlig efterårsvenlig version. Ja, vi må have nogle bedre billeder af det snart.

 

ugens3_8_stormsmagasin

Det var alt! Lige om lidt er det weekend – håber den bliver skøn!

English recap: This week in 10 pictures

 

32 Instagramminder

instagram_2_stormsmagasin Min hukommelse er ikke hvad den har været. Det har det egentlig aldrig været, men efter Pontus er kommet til er det blevet værre. Nok en god kombi af lidt for lidt søvn og lidt for mange bolde i luften. Derfor er jeg rigtig glad for min blog og Instagram. Så kan jeg altid gå tilbage og se hvad det nu lige var jeg lavede sidste år. Eller sidste uge for den sags skyld. Jeg har været på Instagram siden den 10. juni 2012 og det er ret hyggeligt med sådan en visuel dagbog for de sidste fire år, hvor min verden virkelig har udviklet sig. Her er 32 små glimt (farvekoordinerede, selvfølgelig) af lidt af det, der er sket:

1. Dengang vi var på bryllupsrejse I USA og startede turen med store karamelmilkshakes i New York

2. Dengang jeg købte masser af luksuriøse blomster i smukke farver

3. Dengang jeg sad oppe den halve nat for at være klar til at klikke "køb", når denne Schiaparelli hat blev sat til salg på Etsy

4. Dengang vi lå i sengen og læste og planlagde selvsamme bryllupsrejse

instagram_4_stormsmagasin

5. Den gang jeg havde platinblond page a la Betty Draper

6. Dengang vi spiste veganske donuts i New York

7. Dengang jeg købte en påskegul Lilli Ann frakke i L.A.

8. Dengang jeg drak te i min nyeste kåbe fra PRAG Vintageinstagram_stormsmagasin

9. Dengang jeg kom lykkelig hjem med min mintgrønne Dior-frakke fra Decor Vintage

10. Dengang jeg lagde det allerførste billede op af Eddie

11. Dengang jeg fandt den vildeste lyseblå Askepotkjole i Episode

12. Dengang jeg viste min forlovelsesring frem for første ganginstagram_5_stormsmagasin

13. Dengang jeg fejrede jul i vintagestrik og julebroche

14. Dengang mig og Jan drak damn good coffee og fik dertilhørende cherry pie på den legendariske Twin Peaks diner i North Bend

15. Dengang den stod på fastelavnsboller for alle pengene

16. Dengang mig og Nanna lancerede mit design for How to do Fashion og fejrede det med masser af kageinstagram_6_stormsmagasin

17. Dengang vi dokumenterede hele How to do Fashion kollektionen med et photo shoot af Niels Ditlev

18. Dengang to blev til tre en tidlig aprilmorgen

19. Dengang jeg havde dejlig godnatlæsning på sengekanten

20. Dengang jeg spottede en smuk sort bagdelinstagram_7_stormsmagasin

21. Dengang mig og Jan holdt juleferie i L.A. og skiftede grantræer ud med palmer

22. Dengang jeg købte min yndlingsbog om vintagefrisurer på Malmö Vintagemesse

23. Dengang mig og Jan var på date i Tivoli

24. Dengang jeg gik lange ture med en stor gravid mave i grønne omgivelserinstagram_3_stormsmagasin

25. Dengang jeg fyldte 30 og fik den smukkeste vintage cocktailring af min mor

26. Dengang brylluppet var lige oppe over og jeg fik opereret en visdomstand ud i sidste øjeblik

27. Dengang jeg mødtes til drinks med Miss Mia en varm sommeraften

28. Dengang jeg investerede i den lækreste vintagekåbe i pudderrosa satininstagram_8_stormsmagasin29. Dengang min kjole, paraply og negle matchede

30. Dengang jeg farvede mit hår mintgrønt – og elskede det!

31. Dengang jeg bare sov og ammede og gik tur med barnevognen – og en dag også rullede håret op i en fin frisure

32. Dengang jeg var i Malmö og købte en smuk vintage sengejakke med hjem som den fineste souvenir

English recap: 32 Instagram memories

 

Pletter og nitter

efteraroutfit_10_stormsmagasin Eftersom det der efterårsvejr alligevel har ramt os, har hverdagsuniformen også ændret sig lidt. Det er tid til varmt overtøj og noget på hænder og ører. Mine tykke frakker kommer på og ud og særlig denne plettede er jeg altså glad for. Det er vist to år siden, jeg købte den, men bliver stadig lige begejstret, når det igen er koldt nok til at have den på – for jeg synes at den er SÅ fin!

efteraroutfit_7_stormsmagasin

Selvom jeg officielt ikke har efterårsferie, gjorde jeg i går en undtagelse og tog en old school københavnertur med min søde niece. I ved – op og ned af Strøget, frokost, varm kakao og alt det der. Og lokkede hende endda til at tage et par billeder, da vi kom forbi den perfekte lyserøde mur. Hvorfor er der ikke flere lyserøde bygninger? Jeg vil bo i en! Rigtig, rigtig hyggeligt var det i hvert fald og egentlig også det eneste jeg orkede ovenpå en lang nat (Pontus sov ikke så godt) og en meget tidlig morgen (men stod selvfølgelig meget tidligt op). Så her får I gårsdagens trætte mor outfit:efteraroutfit_8_stormsmagasin

Siden jeg så det her billede fra Burberrys efterår/vinter kampagne fra 2012, har jeg drømt om sorte handsker med nitter. Og en matchende paraply, tak. Ligende hansker fandt jeg på Asos (drømmer stadig om paraplyen) og faldt i samme ombæring for en sort velour taske med gyldent katteansigt og små velourører. Svært at sig nej, hva?efteraroutfit_9_stormsmagasinefteraroutfit_6_stormsmagasin

Frakken er forøvrigt en tidlig 1960'er Lilli Ann, jeg købte på Etsy og som de fleste af ligende frakker fra Lilli Ann er denne også i en uld/mohairblanding som er virkelig dejlig varm at have på. Pletterne minder mig mest af alt om dalmatinerpletter og tænker også at Cruella De Vil ville have sat pris på den. Disneys version af 101 Dalmatinere er faktisk fra 1961, så måske har designeren bag frakken været lidt inspireret?efteraroutfit_3_stormsmagasinPletter, nitter, sort velour, rød læbestift – så ser man næsten ikke de trætte øjne og mørke rande, vel?

English recap: Yesterdays outfit

 

To nye 1940'er kjoler

40erkjoler_6_stormsmagasin Jeg må ærligt indrømme at jeg næsten fik købt lige så meget, som jeg fik solgt på Et Godt Fund i Fredericia for knap 14 dage siden. Der var alt alt for mange fine ting at vælge imellem og det var rigtig svært ikke at købe det hele. Især er jeg begejstret for to lange kjoler fra 1940'erne, som jeg slog kløerne i og tænker at vi må se lidt nærmere på. 40erkjoler_2_stormsmagasinEn sort med gulddetaljer og en rød med sorte sløjfer. 40erkjoler_7_stormsmagasin

Den røde har I faktisk allerede set, men den er altså så pæn at den sagtens kan klare et gensyn.40erkjoler_8_stormsmagasin

Kjolen er i bomuld med sorte fløjlssløjfer og et kæmpe skørt. Vi var flere som prøvede at præcisere farven og kom frem til at den var et sted imellem tomatrød, koral og orangerød – giver det mening? Smuk er den i hvert fald og ekstrem behagelig at have på endda.40erkjoler_3_stormsmagasin

Fine sløjfer på overdel, ærmer og nederst på skørtet.40erkjoler_4_stormsmagasin

Og så lige 19 betrukne knapper på ryggen, som Jan bliver rigtig gode venner med en dag.40erkjoler_stormsmagasinNu til den sorte! Jeg er normalt ikke meget til sort, men den her var så fantastisk alligevel. Den er i tung silkeribs, som er riflet på ydersiden og blank og blød på indersiden. På hofterne hænger to bånd som slutter på ryggen med smuk guld brodering og pailletter. Båndene hænger løst og giver effekten af bredere hofter. 40erkjoler_10_stormsmagasinDet er altid svært at få et ordenligt billede af en sort kjole og det samme her. Den er helt absurd flot i virkeligheden!

40erkjoler_11_stormsmagasinPå det her billede får man en lidt bedre fornemmelse af båndene på hofterne og ikke mindst de flotte skuldre, foret med store skulderpuder, som giver kjolen den flotteste grafiske, elegante og lidt maskuline silhuet, som kun 40'erne kan det.40erkjoler_5_stormsmagasin

Den sorte kjole købte jeg hos Inges Tøjtempel og den røde hos Vintagesonika – begge lover at komme med endnu flere flotte kjoler til København Vintage og så nu skal der altså spares op...

English recap: My two new beautiful 1940s dresses from Inges Tøjtempel and Vintagesonika

Dagens antræk: Sort, hvid, pink og rød

ternetkjole_5_stormsmagasin ternetkjole_7_stormsmagasinI går brugte jeg formiddagen hjemme for at arbejde lidt og rydde op og rydde ud i min garderobe – et evigt on going projekt, som er svær at blive færdig med, når der konstant kommer nye gamle ting ind af døren og pladsen er knap. Da jeg havde styr på det værste, hang jeg dagens kjole frem og pakkede og en lille gave ind, som min mor havde været så sød at strikke.

ternetkjole_6_stormsmagasinJeg havde en aftale med min meget højgravide veninde inden hun bliver mor til nummer tre og det skulle fejres med tærte fra American Pie Company. Jeg fik s'mores tærten (den var altså virkelig god!) og babyen blev heldigvis i maven under hele seancen.

ternetkjole_3_stormsmagasin

Bagefter lokkede jeg den endnu højgravide til at agere fotograf og dokumentere dagens outfit. Man kan efterhånden så småt fornemme at efteråret er på vej og selvom at der stadig er høj sol, er luften koldere og friskere. Æblerne er perfekt syrlige, aftenerne kølige og det er tid til frakker og halstørklæder og røde kinder. Og det er den allerfineste tid på året, synes jeg. I går var netop en af de der tidlige efterårsdage, som var varm nok til bare ben, men ikke for varm til en langærmet kjole og det var dejligt langt om længe at kunne hive en gammel kending ud af skabet og frem i solen. Jeg har været så heldig at få kjolen foræret af den tidligere ejer og set billeder af hende i den. Elsker den slags, det gør tøjet langt mere magisk og jeg passer helt automatisk særlig godt på den kjole.

ternetkjole_4_stormsmagasin

En silkesløjfe under kraven og en stor stofrose, giver sådan en fin (Gucci-inspireret) effekt og virker næsten som en stor broche. En nem måde at skifte udtryk på en enkel kjole eller skjorte.

ternetkjole_2_stormsmagasin

Derudover havde jeg en pink skuldertaske fra Marc Jacobs, røde Swedish Hasbeens og rød læbestift som enkle farveklatter til det sort/hvide. Lidt farver må der være. Sådan gik den eftermiddag og i dag burde jeg skrive, men bruger i stedet tiden på at lægge planer for hvordan jeg kan komme tilbage og rydde resten af tærtevinduet. Argh.

English recap: Yesterdays outfit

Vintageforedrag og fine fund i Fredericia

kjolerum_stormsmagasinkjolerum_3_stormsmagasinkjolerum_2_stormsmagasinI dag er jeg i fuld gang med at rydde op, sortere og pakke sammen i min garderobe, for lige om lidt (også kaldet lørdag 1. oktober) tager jeg turen hele vejen fra København til Fredericia for at svælge (og sælge!) i vintage i hele dagen. Jeg er blevet inviteret til det nye luksusloppemarked, Et Godt Fund i Messe C, hvor jeg både skal holde vintageforedrag og sælge kjoler fra min egen stand. Jeg tager selv en god del med fra min personlige garderobe og har derudover også lokket Vintage Chic til at gøre mig selskab på standen med en masse smukke kjoler, smykker og andet vintagegodt, som jeg håber I kommer og køber, før jeg forelsker mig i det hele selv. Så vidt jeg kan forstå, findes der to haller i Messe C, hvor Et Godt Fund bliver afholdt – i den ene sælger private deres luksuslopper og i den anden kan man finde fine antikviteter og sjove retrofund hos de professionelle (og mig!). Udover møbler og kuriosa vil der også være flere stande med vintagetøj og jeg glæder mig især til at kigge forbi de to århusianske butikker Vintage Divine og Vintage Sonika, som altid har virkelig mange flotte ting. Og så glæder jeg mig især til at se nogle af jer, som (forhåbentlig) svinger forbi min stand, siger hej, måske køber en kjole og lytter med, når jeg siger et og andet om vintage, det der med ikke at gå i bukser og tipper om hvordan man selv kan få lidt mere magi i garderoben. Det bliver kl. 13.30 på scenen og man må stille alle de spørgsmål man vil. Der er for øvrigt gratis entre og rygter om kaffe og kage til gode priser – jeg synes det lyder ganske formidabelt!

Et Godt Fund, Messe C, Fredericia, d. 1. oktober, 10 - 17 – GRATIS ENTRE – Læs mere om Et Godt Fund lige her og hold dig opdateret på Facebook.

 

et-godt-fund-logo-_-vandret

 

En onsdag i september

140916_15_stormsmagasin Jeg har efterhånden været selvstændig et halvt års tid og selvom det egentlig føles meget normalt, er det også stadig nyt og spændende. Det er muligvis fordi at jeg i det halve år allerede har lavet mange forskellige opgaver og projekter og arbejdsdagene har varieret. For tiden er det dog bogen som fylder allermest, så den bruger jeg næsten alle mine arbejdstimer. Også i onsdags stod den i bogens tegn og jeg tænkte at vise jer, hvordan sådan en dag kan se ud:

_mg_4084_psPontus står op omkring kl 5.30-6.00 for tiden, så vi starter dagen ret tidligt med morgenmad, køre isbil på farmands hovede og den slags. Pontus var faldet i vuggestuen dagen før og havde fået sin første rigtige skramme, men humøret fejlede heldigvis ikke noget. 140916_14_stormsmagasin

Da Jan kørte afsted med ham til vuggestuen omkring 8.30, startede min dag sådan rigtigt med den første vigtige beslutning: tøjvalg. Det var varmt (hvad sker der egentlig for den bedste september nogensinde?!) og jeg skulle nå en del ting, så måtte finde noget som var behageligt og forholdsvis praktisk. 140916_13_stormsmagasin

Valget faldt på en ternet silkekjole jeg købte i Marc Jacobs sidste sommer. Jeg køber meget sjældent kjoler, som ikke er vintage, så skal jeg gøre en undtagelse, skal de virkelig være særlige og i god kvalitet. Elsker denne som er i 100% silke og printet er fantastisk – og var heldigvis også på udsalg dengang. Jeg tilføjede et silkebånd, en stor vintagebroche og rød læbestift og hele baduljen viser jeg en anden dag.

140916_12_stormsmagasin

Solbriller og Fjällräven lå klar og jeg ræsede (altid lidt for sen på den) ind til Gyldendal for at mødes med min redaktør, Leila.

140916_10_stormsmagasin

Vi snakkede om titel, layout, børnehaver, Tove Ditlevsen, vand med blid brus, tekst og alt muligt andet og det hele blev meget virkeligt. Efterhånden kan jeg se tekst, billeder, overvejelser og mange timers arbejde finde sammen og at det hele former sig til en rigtig bog. Fatter stadig ikke at det virkelig sker og at jeg om ca. et halvt år står med min helt egen bog i hænderne. Der er stadig meget arbejde endnu, men jeg føler at jeg har overblikket (sådan næsten da) og det giver ro i maven.

Leilas kontor er så fint med masser af røde negle, en forkærlighed til Paris og jeg har endda også fået lov at være en del af det fine univers.140916_11_stormsmagasin

Og det lækreste gamle puslespil!140916_3_stormsmagasin

Bagefter vendte jeg cyklen mod Pisserenden, som mit yndlingskvarter så smukt er beskrevet. Alt er gammelt og råt og nysseligt og farverigt på samme tid og maden er lækker og vintagebutikkerne i top. 140916_9_stormsmagasin

Spiste først en hurtig frokost på The Living Room (bedste rugbrød med gedeost sandwich!) og arbejdede lidt.140916_8_stormsmagasin

Kl. 12.30 spottede jeg hulahopdronningen Miss Mia fra mit vindue, som jeg havde en aftale med.140916_7_stormsmagasin

Vi satte os udenfor i efterårsvarmen med kolde drikke og blev opdateret på hinandens liv og arbejdsliv. Når man nu ikke har nogen faste kollegaer, er det så dejligt at mødes med andre selvstændige, så man kan få snakket lidt om alt det som fylder i en lille bitte virksomhed: alle de gode nyheder, sære udfordringer, lange mails, kontrakter og kedelig økonomi. Derudover er det jo et kæmpe plus at det også er en god veninde, så slår man ligesom to fluer med et smæk og får vendt stort og småt over en kaffemilkshake, mens man er på arbejde. Jeg er vild med det! 140916_5_stormsmagasin

Bagefter sagde jeg hej til Mia og drejede om hjørnet ned i Carmen Vintage, hvor jeg havde min næste aftale. Jeg havde fået lov til at låne lidt vintage, som jeg skulle bruge til foto shoot dagen efter med Carolina, som tager alle billederne til min bog. 140916_4_stormsmagasin

Var hele biksen igennem flere gange og spottede fine gamle æsker og dåser.140916_6_stormsmagasin

Og farverige sko, som ville have være gode i min samling – havde de bare være en anelse større.140916_stormsmagasin

Jeg kom dog hverken derfra med æsker eller sko, men til gengæld med fine kjoler, smykker og så en lille særlig ting, som ikke var en del af planen, men jeg måtte eje. Spotter i de små hjerter?! Jeg viser snart!140916_2_stormsmagasinDa klokken nærmede sig 17.30 cyklede jeg hjem igen og sluttede dagen nogenlunde, som den startede: med høje grin, søde gummiben og hjemmelavet aftensmad. Det var den onsdag!

English recap: A wednesday

 

Rød redning!

Processed with VSCO with f2 presetJeg elsker rød. Røde negle, røde læber, røde smykker, rødt hår, røde sko, røde tasker, røde kjoler! Jeg føler mig ikke så godt tilpas i sort, men rød er altid min go-to farve, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal vælge. Der er så meget feminin power i rød og man bliver ligesom nødt til lige at rette ryggen en ekstra gang af ren respekt for den markante farve – den følelse har jeg sjældent i sort. Den røde kjole blev også min redning sidste lørdag, da jeg var inviteret til stor swingfest hos en af mine yndlings fotografer, Niels Ditlev. Planen var ellers at skrue mig ned i en gammel kending, hele outfittet var lagt frem, men da jeg skulle have kjolen på og ud af døren passede den ikke. Argh. Lynlåsen ville ikke forbi min postgravide talje og jeg blev nødt til at finde på noget andet i sidste sekund. Valget faldt på denne røde 1950'er kjole, som jeg købte i vinters da jeg var på besøg i Aarhus og bl.a. kiggede forbi Vintage Sonika. Den havde heldigvis ingen problemer med at nå sammen i siden og lyne hele vejen op. Røde læber, røde rhinstensøreringe og ud i en taxa.

Og hvis du tror at rød ikke klæder dig, så tager du fejl. Der findes rigtig mange nuancer af rød og også en som er god til dig, så der er ingen undskyldning for ikke at eje noget i den ultimative farve. Rød er og bliver (og har altid været) det nye sort og gør virkelig noget godt for de fleste kvinder. Har du ikke mod på at kaste dig ud i rød fra top til tå, så start med en læbestift, et tørklæde, sko eller en anden detalje – det kan redde selv den kedeligste mandag. Eller tøjkrisen lørdag aften.

English recap: My RED vintage dress from Vintage Sonika!

 

Monokrom mandagscandyfloss!

candyfloss_3_stormsmagasin candyfloss_4_stormsmagasin Hvad gør man på en grå mandag morgen? Man river det aller fineste ud af garderoben og topper det med lidt glimmer på øjnene, i håret og på skoene og binder en silkesløjfe om halsen. Ja, det er det, man gør. Apropos monokrome outfits er det her sæt fra i mandags også et meget godt eksempel på hvordan nyt og gammelt smelter fint sammen, så længe farverne matcher og skaber et helt nyt look. Lad os se på det:candyfloss_5_stormsmagasin

Jeg er ret vild med vintagesengejakker (også udenfor sengen), for de er så lækre og bløde og ofte quiltede og jeg ææælsker quilt! Denne er fra 1940'erne og har været del af min garderobe en del år efterhånden. For at bryde det sarte lyserøde, har den fået en sort silkesløjfe under kraven.

candyfloss_2_stormsmagasin

Under sengejakken er den fineste lette 1950'er kjole, som jeg haft i årevis, men af en eller anden grund ikke har haft på før. Muligvis fordi jeg lidt havde glemt den. I weekenden ryddede jeg op og fik pludselig øje på kjolen, som havde gemt sig bag en masse andre – dejlig overraskelse og næsten som at få noget nyt. Ud over vintagekjole og -jakke, har jeg tilsat moderne detaljer i form af solbriller, taske og sko, som passer i farver og udtryk. På den måde virker sammensætningen naturlig. candyfloss_stormsmagasinOg nederst glimter skoene fra Chiara Ferragni, som jeg er blevet ret begejstret for – behagelige, men fine. That's it! Håber I har en dejlig uge og husker at strø lidt glimmer på de grå dage.

English recap: Monday monochrome outfit combining vintage and modern!

 

Lysegule striber og grå roser

mariegudmeleth_15_stormsmagasin På min Malmö-tur i sidste uge kunne jeg ikke andet end at hovedkulds forelske mig i gule striber og grå roser. Begge dele var printet på en smuk 1950'er frakke, som råbte på at komme med hjem til København og den slags må ikke overhøres. I det hele taget har jeg et svagt punkt for roseprint, så der var ikke meget betænkningstid, før jeg kørte kortet igennem og omsatte danske kroner til svenske. Ud over en smuk tilføjelse til min garderobe, kunne jeg også undskylde købet med at være den perfekte souvenir. Frakken er nemlig designet og syet i Sverige og er da en del sjovere at have med hjem end noget plastic i gul og blå produceret i Kina.

I fredags havde jeg en aftale med Nanna om at se den nyeste udstilling på Design Museum Danmark om den danske printdesigner, Marie Gudme Leth. Det var virkelig (virkelig!!) varmt, men frakken kom på alligevel, da jeg tænkte at print pioneren ville have sat pris på det. Derudover kunne den også blive dokumenteret blandt de gamle bygninger af Nannas gode øje. Udstillingen kan jeg varmt anbefale, et smugkig på den kommer snart! mariegudmeleth_13_stormsmagasin

Og frakken er ikke bare en frakke, den kan også bruges som kjole. Den kan knappes hele vejen ned og har et bælte som matcher, for at få den smalle talje. Jeg har aldrig set det før, så modenørden i mig klappede i sine små fedtede hænder hele vejen hjem fra det svenske. Denne gang brugte jeg den som frakke og bæltet blev istedet en sløjfe på min kurv.mariegudmeleth_16_stormsmagasin

Kilehælene i satin er mange år gamle. Jeg købte dem på udsalg i Magasin og kan ikke længere se mærket. Men fine er de.mariegudmeleth_14_stormsmagasin

Under frakken havde jeg min gamle 1950'er kjole fra FN92, som matchede perfekt med gule striber og prikker.mariegudmeleth_11_stormsmagasin

Kurven har været min mors, som jeg har været så heldig at få lov at overtage.mariegudmeleth_12_stormsmagasinBehøver vist ikke at sige at jeg stadig er total forelsket? Jamen altså, det print!

English recap: My new vintage coat!

 

De gode gamle dage? Nej tak, ellers tak.

Processed with VSCO with f2 presetVintage er en vidunderlig ting, det skal vi slet ikke diskutere. Jeg elsker (næsten) alt omkring det og vil til enhver tid prædike alle de fordele det har, til alle som gider at høre på mig. Håndværket, kvaliteten, pasformen, farverne, fantasien, printene, historierne og ikke mindst magien, som er kombinationen af det hele – jeg elsker det. Det er den bedste måde at skabe et unikt udtryk på og så er det både godt for dyr, mennesker og miljø at købe vintage. Ja, man kan vel næsten ikke finde noget dårligt at sige om vintage? Jeg kan i hvert fald ikke. At købe gamle kjoler og andet godt fra tidligere tider har været en del af min hverdag siden jeg var teenager. Jeg har altid været draget af fortidens glamour og elegance, som er noget jeg længes efter i den moderne verden, jeg lever i. Helt ærligt, så er der jo ikke meget dekadence i dagens konforme Danmark, som jeg synes har tendens til at drukne i praktisk løbetøj, firkantet byplanlægning, kysseforskrækkede forældre og strømlinede biler i neutrale farver. Argh. Jeg vil have tonstung silkevelour, kraftig parfume, gamle bygninger, upraktiske sko, overgroede parker, store diamanter og dæmpet belysning. Og kysse på børn og dyr og smukke mænd (okay, mand, jeg er trods alt gift). Med vintage får jeg lidt af glamouren helt ind på kroppen og kan tage stemningen med mig, hvor end jeg er. Og det føles så godt.

Når jeg så går rundt i Føtex med lidt mere rød læbestift end de fleste andre, proklamerer fremmede mennesker ofte at jeg er født i den forkerte tidsalder. I den mest positive forstand, det er jeg overbevist om. Jeg har også tit hørt det samme fra andre, som er mindst lige så forelskede i vintage, som jeg er – at de ville ønske at de var født i et andet årti. Jeg ved godt hvad de mener. De drømmer om en anden æstetik og lidt mere finesse. Men at tro at alt var bedre i de gode gamle dage er meget naivt og jeg drømmer om ingen anden tid, end den jeg lever i og den som kommer.

Selvom der er et godt stykke vej endnu, har vi kvinder aldrig haft det bedre end vi har det lige nu. Aldrig har vi haft så mange muligheder og aldrig har ligestilligen været tættere på. Det er ret vigtigt at huske, inden man lukker øjnene for den moderne verden og lader sig glide ned i en verden af drømme og svundne tider. Det er simpelthen for nemt og for dumt at bilde hinanden ind at livet var bedre før, for ikke at skulle forholde sig til nutidens problematikker. Livet var ikke bedre. Livet var ikke nemmere eller mere simpelt. Kvinder før os har kæmpet i årtier for at vi kan leve det liv, vi lever i dag og vi skylder dem at få det bedste ud af det. Takket være dem har vi blandt andet fået muligheden for at klæde os lige præcis som vi vil og det sætter jeg stor pris på. For vores, deres og fremtidige kvinders skyld, bliver vi nødt til at blive ved med at arbejde for at det skal blive endnu bedre.

Dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kæmpe for en lidt lækrere verden med mere fokus på kunst, historie, kvalitet, skønhed, glamour og elegance fremfor praktisk, glat tetris-hverdag. Til at bidrage til kampen, har jeg i dag investeret i to vintagekjoler til glæde for os alle sammen (ja okay, mest mig). En lyserød 1940'er kjole med det smukkeste print og en grøn med hvide prikker fra 1960'erne, som man bliver meget glad af. Det må være en start.Processed with VSCO with f2 presetProcessed with VSCO with f2 preset

 

 

Hej fra skrivehulen!

vintageoutfit_stormsmagasinDet bliver lige til et hurtigt hej fra skrivehulen, hvor der bliver tænkt, læst og tastet på livet løs. Lige om lidt er der kun 2,5 måned til teksten til min bog skal afleveres, så jeg har faktisk lidt travlt. Til gengæld er det rigtig, rigtig sjovt, timerne flyver afsted og det er med at holde tungen lige i munden, his jeg skal nå det hele. Derudover forsøger jeg at holde et par times sommerferie hist og her med min lille familie og derfor er bloggen lidt stille for tiden. Og så til det allervigtigste – tøjet! I dag indvier jeg min nye 30'er bluse under en gammel kending – en 50'er kjole, jeg købte i Amsterdam for en del år siden. Den har altid været en af mine yndlingskjoler og er så fantastisk i kraftigt bomuldsstof, som står helt af sig selv og det smukke, enkle roseprint. Når den endelig kommer ud, så ved jeg at det er sommer. 30'er blusen passer rigtig godt til og er en nem måde at forny en gammel kjole med fine pufærmer og bindebånd (med kvaster!) i halsen.

Processed with VSCO with f2 presetTasterne kalder, håber I har en fin, fin sommer!

English recap: A quick hi and an outfit!

 

 

 

Om at pynte sig ud af træthed og hedebølge

silkeblomster_4_stormsmagasin Hvis nogen missede det, så var varmt i går. Helt vildt varmt altså. Så varmt at sveden piblede frem ved den mindste bevægelse og mit, i forvejen meget glatte, hår klaskede sammen bare ved tanken om at bevæge sig udenfor. Derudover var min krop tung efter et par intense dage med Pontus, min hud var klistret af solcreme og jeg var ør i hovedet af træthed og hedebølge. På sådan nogle dage er der ikke meget andet at gøre end at gemme de sørgelige (hår)rester væk under et tørklæde og pynte sig ud af det hele. Ja, det kan man nemlig godt – altså pynte sig ud af det. Det gør jeg faktisk tit, når jeg er trist, træt eller der bare ikke er noget der spiller. Det er de der dage, hvor den skal have lidt ekstra – på med noget der glitrer, spræller eller blomstrer – det hjælper.

I går orkede jeg ikke ikke store smykker eller farverige kiminoer, så jeg hoppede i en simpel hvid bomuldsvintagekjole og i stedet kom pynten på hovedet og skjulte meget praktisk også mit opgivende hår.

silkeblomster_stormsmagasin

Først bandt jeg et tørklæde om hovedet og stak derefter silkeblomster ind i knuden og under tørklædet for at få dem til at sidde fast. Man kan også bruge et par hårnåle til at fæstne med, hvis man har problemer med at få blomsterne til at sidde ordentlig fast.silkeblomster_2_stormsmagasin

De prikkede blomster har Nanna lavet til mig som de sidste prikker over i'et til det fine prikkede Svaneke-sæt og de andre er vintageroser fundet rundt omkring i butikker og på loppemarkeder.silkeblomster_5_stormsmagasinLidt glitter sneg der sig alligvel ind i form at et hårspænde til at holde lidt på det hele. Og sådan kan man meget nemt og hurtigt opgradere en varm og træt hårdag til en fin og festlig fredag.

English recap: Vintage scarf and silk flowers to cover up a tired and bad hairday...

 

2 x praktisk (ydrk) og lyserødt (hep, hep!)

nyetasker_2_stormsmagasin Det der med at blive mor gør noget ved en. Det har i hvert fald gjort noget ved mig. Alt i alt føler jeg mig stadig som gode gamle mig, men når jeg ser mig omkring, er der alligevel sket noget. Nye ting indtager stille og roligt vores lejlighed og uden jeg rigtig har opdaget det, flyder her med små sokker og legetøj alle steder. Derudover er der rykket et stk. taske ind, som jeg ikke lige havde set komme: en rygsæk.  nyetasker_4_stormsmagasin

Jep, en vaskeægte Fjälräven, super praktisk og med plads til det hele. Avs. For et par år siden havde jeg 100% afsvoret noget så heltvildtmegapraktiskkedeligt som en rygsæk, men nu må jeg bukke mig støvet og ærligt indrømme at selvom vi kun har været bekendte med hinanden en uges tid, er det så absolut mit bedste køb længe. Her er både plads til min tunge computer og tusind ting, man skal have med, når man er på tur med en 1-årig – alt sammen uden at få ondt i ryg og nakke og samtidig kan jeg have armene fri til Pontus. For at holde en lidt ironisk distance til det seriøse morliv med dertilhørende praktisk taske, har jeg naturligvis investeret i en lyserød variant, så er åh! så! fin!.

nyetasker_3_stormsmagasin

Og! og! og! Endnu en lille lyserød praktikalitet har sneget sig ind i garderoben. Faldt nemlig over den bedste lille tyggegummifarvede taske fra Marc Jacobs for nogle uger siden og slog til med det samme. Sådan en har jeg lige manglet og den er helt perfekt både til hverdag og fest. Som lidt ekstra pynt har jeg sat en dinglende hårelastik på remmen, så har jeg den også lige ved hånden, hvis jeg en dag skulle mangle.nyetasker_stormsmagasinVelkommen hjem d'damer!

English recap: 2 times new pink bags for me!

 

How to do Fashion & Storms Magasin præsenterer: Svaneke & Rønne

stormsmagasin_x_howtodofashion_KVEn kold decemberdag for snart et halvt år siden havde jeg et møde med Nanna fra How to do Fashion. Nanna spurgte om jeg ville designe en vintageinspireret drømmekjole, som hun ville lave et mønster ud fra og hendes kunder derefter kunne købe. Det ville jeg rigtig gerne og vi satte processen i gang. En del møder, lange snakke, mails, stofkiggeri, syning, tilpasning, mere syning og foto shoot og her er så det endelige resultat! Det blev ikke til een drømmekjole, men to mønstre bestående af overdel og underdel, som kan varieres og mikses på kryds og tværs – så kan de fleste forhåbentlig skabe noget som minder om deres egen drømmekjole. Jeg ledte lidt i gemmerne og fandt det første indlæg om vores samarbejde, hvor jeg skrev om min inspiration til designet: Min inspiration er mine mange sommerferier som barn på ønskeøen Bornholm. Blåt vand så langt øjet rækker, hvide sandstrande, store is, muslingeskaller, små skarpe sten, duften af hav, fisk på havnen og stejle klipper. Og hvad skal man have på? Noget stilrent, behageligt og og maritimt som både går til stranden, museet, lyngen og middag i byen.

Jeg synes egentlig vi er nået ret godt i mål, jeg er i hvert fald virkelig stolt af resultatet og tager gladeligt hele baduljen med på en sommerferie til Bornholm. Eller et hvilket som helst andet sted i verden for den sags skyld. Tak for det fine samarbejde Nanna og en kæmpe tak til Niels Ditlev for mange sjove timer i fotostudiet og det flotte kampagnebillede.

Mønstrene kan købes i How to do Fashions webshop fra fredag d. 27. maj, men kan allerede forudbestilles nu, hvis man slet ikke kan vente.

English recap: The patters I designed for How to do Fashion are done and ready to be pre-ordered!

 

Vores første fælles hjem

andelslove_stormsmagasin Sponsoreret

Denne sommer er det fem år siden, vi købte vores lejlighed på Vesterbro. Det var vores første hjem sammen og derfor en ret stor beslutning – det skulle være helt rigtigt. Vi kiggede på virkelig mange potentielle hjem: de små og charmerende, dem som trængte til en (lidt for kærlig) hånd, en som var malet hvid fra gulv til loft og indrettet med hvide møbler (!!) og dem som jeg ikke længere kan huske. Til sidst faldt vi over en, som på alle måder var lige det, vi gerne ville have – størrelsen var god, placeringen perfekt, køkkenet stort, to plan og rummene skæve og hyggelige. Og vi havde råd. Vi kiggede både på andels- og ejerlejligheder, men endte med en andel. Selvom de er steget meget, kunne vi alligevel få mere for pengene på den måde. Så vi slog til, banken sagde ja og vi flyttede ind.

Det med at have det rigtige hjem betyder meget for mig. Jeg har aldrig været typen, som er flyttet fra det ene til det andet værelse og boet med mange forskellige mennesker. Både fordi jeg har været ekstremt priviligeret at min mor købte en lejlighed jeg kunne flytte ind i, da jeg flyttede hjemmefra, men også fordi det er vigtigt for mig at have en fast base. Et sted som er mit, hvor jeg kan have alle mine ting. For mine ting betyder meget for mig, også mere end jeg måske vil indrømme. For de er ikke bare ting, men oplevelser, minder, følelser og tryghed. Hjemme er der, jeg lader op og samler energi og alt hvad jeg omgiver mig med, betyder noget. Nogle gange ville jeg ønske at jeg var en mere eventyrlysten type, men sandheden er at jeg savner mit hjem, når jeg er væk længere tid. Jeg savner min lille dejlige, farverige verden, som er det eneste jeg sted, jeg virkelig slapper af og hvor ideerne flyder.

For et par uger siden inviterede jeg nogle søde mennesker indenfor lige netop her. De skulle i samarbejde med Arbejdernes Landsbank lave en række små film om forskellige mennesker, som bor i andelsbolig. Det gør vi jo tilfældigvis og det er der kommet en rigtig fin lille film ud af. Hvis I har lyst, kan I se filmen her.

ps. Bær over med mine feberblanke øjne, jeg havde det så skidt.

 

English recap: A little film about our home. Watch it right here.

 

 

Angsten for at være for fin

IMG_7410_900 Foto: Carolina Segre

Ah, så blev det fredag og solen skinner og det kunne næsten ikke være bedre. Jeg tager en tur i sommerhus med min veninde og skal nyde stilheden, de sidste solstråler, lidt god mad og et par store drinks. Og ikke at skulle ligge og samle mere eller mindre tygget mad op fra gulvet efter aftensmaden. Håber jeg.

I, derimod, skal sikkert noget festligt. I hvert fald nogle af jer og jeg håber ikke at I holder jer tilbage. Jeg håber at I tager jeres allerfineste tøj på, fordi I har rigtig meget lyst til det. Ikke hænger det tilbage i skabet i sidste sekund og skifter til de sædvanlige jeans af frygt for at være for fine eller skille jer ud. Jeg er lidt træt af den der angst for at være for fin. Selvfølgelig kan det kamme over og det er akavet at stå i gallakjole og lange handsker til en simpel grillfest, men det er jo heller ikke det jeg mener. Det er de der middage, dates, byture og fester, hvor man i virkeligheden sagtens kunne gøre lidt mere ud af sig selv. I hvert fald er det en snak, jeg har haft med mange veninder, som ikke kan lide at være for fine. De vil egentlig gerne, men alligevel føler de sig utilpasse. Hvorfor?

Det er sjovt det der med at være for fin, for det relaterer næsten altid til kjoler, smykker, makeup og andet, som er med til at forstærke vores femininitet. Derimod føler de fleste sig godt tilpas i bukser, let makeup og naturligt hår – umiddelbart maskuline værdier. Og jeg forstår det egentlig godt, for omverden ændrer sig og vi føler os mere sårbare, når vi skruer op for det feminine. Vi har længe brugt meget krudt på at nedtone det og tilpasse os en mere maskulin verden, for at blive taget seriøst og blive hørt. At vende tilbage til kjoler og rød læbestift er grænseoverskridende, fordi vi er bange for at miste vores ståsted. Men kjoler gør os ikke til det svage køn. Derimod kan de bruges til at styrke vores selvværd, hvis vi føler os godt tilpas. Samme gælder selvfølgelig for makeup, høje hæle og alt det andet, som nogle af os godt kan lide. Hold op med at se det som forfængelighed og noget du gør for andre. Gør det for dig selv, fordi det er dejligt og du er værd at gøre noget ud af. Og husk – der er ikke noget svagt i at være feminin og stå ved det, tværtimod.

Du er ikke for fin. Du er helt perfekt afpasset fin lige som du er, fordi du har lyst og gør det for din egen skyld. Prøv engang, jeg tror du vil kunne lide det.

 

 

 

Boligreportage og vintagemesse i magasinet Retro

retro_stormsmagasin Jeg er altså lidt stolt. I denne måneds Retro, har jeg i dem grad fået lov at mænge mig. Både med en  forside, stor boligreportage og en fin artikel om København Vintage. Bladet udkommer i dag og er perfekt læsning i solen, hvis jeg selv skal sige det.

retro_2_stormsmagasinFineste 1950'er vintagekjole fra Vintage Divine og godt og blandet fra vores lejlighed.

retro_3_stormsmagasin

Et kig i stuen.

retro_4_stormsmagasin

Og i soveværelset. 10 sider har jeg bredt mig over. Plus forsiden! Avs.retro_6_stormsmagasin

En omgang vintagemesse er der heldigvis også blevet plads til.retro_7_stormsmagasinMed billeder af smukke gæster og udstillere. Og så lige mig igen. Mig mig mig. Det er næsten for meget af det gode. Ud og køb!

English recap: I'm in this months Retro magazine!

 

Loppesæsonens første vintagefund

loppefund_4_stormsmagasinloppefund_3_stormsmagasin Så skal jeg da lige love for at de vinterblege ben alligevel kom ud af strømpebukserne! De er blevet vasket og skrubbet og skrabet og smurt ind i solcreme, så de stråler om kap med majsolens debut. Hele weekenden er blevet brugt udenfor, op og ned af Sønder Boulevard og Istedgade, på diverse legepladser med kaffe og is og høj sol og sommerkjoler. Vidunderligt. Og lidt hårdt. Altså ikke det med sommersol og store is, men fordi vi også har sat projekt to-lure-skal-koges-sammen-til-een i gang. Ikke mig, men Pontus, forstås. Det er svært og han er ikke altid helt vild med hans forældres ellers så fine ide. Derfor har vi været godt omkring for at holde det lille menneske kørende i håb om at han glemte trætheden. Nogle dage er det gået godt, andre mindre godt.

I går var heldigvis helt okay og det fejrede vi med Københavnerstænger og Rita Blås Lopper på Sønder Boulevard, hvor jeg var så heldig at falde over et par fine ting. loppefund_stormsmagasinSærligt en stand havde bøjler spækket med vaskeægte vintage og selvom jeg sagtens kunne have rippet stativet, holdt jeg mig i skindet og nøjedes med denne lækre 1950'er trøje. Fin krave med sløjfedetalje, 3/4 ærmer og taljekort laksestrik til 100,- .

loppefund_2_stormsmagasin

Nedenfor stativet lå en bunke vintagesko og blandt al det brune læder, lå disse ikoniske 1950'er stilletter og glimtede. Alt for små til mig, men de vil pynte i min samling. 200,- fik jeg dem for og listede videre blandt dyre designermærker og smarte sneakers og følte i den grad at jeg havde gjort dagens kup. God start på loppesæsonen!

English recap: Yesterdays flea market finds – 1950s pullover and lucite heels!