Influenza og 5 efterårsfavoritter

Processed with VSCO with f2 preset Regnen vælter ned, alt er gråt i gråt og jeg ligger i sengen med influenza på 4. dag. Det kan vist ikke blive meget mere efterår og jeg er ved at blive sindssyg – jeg hader at være syg. Hader. Jeg er virkelig dårlig til bare at ligge og kan kun tænke på tusind andre ting, jeg hellere vil, men hver gang jeg prøver, bliver jeg svimmel og får kvalme. I dag sidder jeg dog oprejst og bliver kun lidt svimmel af skrive. Heldigvis tog jeg allerede billederne til dette indlæg i sidste uge, så hvis det er muligt at få klemt lidt tekst ud af mig, har vi jo nærmest et blogindlæg.

Og meget apropos denne årstid (som får nogle af os ned med nakken) så ville jeg gerne tippe om nogle mine yndlingsprodukter – altså ikke at de holder influenzaen ude, til gengæld er de gode ved sart, skandinavisk hud som min. Nogle er gamle kendinge, andre er nye gode venner, men alle har de en særlig æresplads på badeværelseshylden. Her er 5 favoritter: efteraarsfavoritter_10_stormsmagasin

1. Clinique Chubby Stick Cheek. Ikke et hudplejeprodukt, men min nyeste blush, som jeg er blevet meget glad for. Jeg har været på udkig efter en fin og mere naturlig blush og faldt over denne fra Clinique, som har en dejlig cremet konsistens og er meget let at bruge. Farven hedder Balm Amp’d up Apple og er simpelthen så pæn, når den kommer på.

2.Tromborg Lip Cure. Jeg har brugt Tromborg Lip Cure hver eneste dag i årevis og elsker den. Bruger den også altid inden læbestift for at gennemfugte læberne, det giver det bedste resultat.

3. Avéne Tolérance Cream. En ny ansigtscreme som jeg bruger om aftenen og om morgenen inden min dagcreme. Dejlig konsistens, absorberes hurtigt og giver masser af fugt – og er rigtig god, hvis man har sådan en sart hud (som min), som flipper ud over det mindste.

4. Origins Drink Up Intensive. Helt klart den bedste fugtgivende ansigtsmaske, jeg har prøvet. Ikke at jeg har prøvet vildt mange, men den her er altså rigtig god. Bruges 1–2 gange om ugen istedet for natcreme og skal ikke skylles af.

5. Tromborg Mulivitamin Facial Mask. Den nyeste tilføjelse på hylden er denne rensende maske, som jeg fik i gave til min fødselsdag. Den giver rigtig fin, blød hud og fungerer virkelig godt sammen med fugtmasken fra Origins. Jeg er generelt ret glad for Tromborgs produkter, men da de ikke er helt billige er de gode gaveønsker.Processed with VSCO with f2 presetAlle produkterne kan købes i Matas, på nær Avéne, der skal man forbi Apoteket. Man kan helt sikkert også finde dem alle forskellige steder på nettet, hvis man ikke orker at gå ud i regnen.

Processed with VSCO with f2 preset Processed with VSCO with f2 presetDet var såmænd det, måske der er nogle julegaveønsker imellem. Og jeg kom igennem helt uden at kaste op eller besvime, halleluja!

English recap: My 5 fall favorites...

Efterårshår (efterhår?)

Processed with VSCO with f2 preset Hej derude på den anden side af skærmen. Jeg håber at solen skinner lige så fint, som her på Vesterbro, hvor efteråret breder sig, luften er frisk og bladene har samme farve som mit nye hår. I fredags var jeg nemlig en tur forbi min søde og dygtige frisør, Lillian Tveiten, for at få opdateret farven og det blev så utrolig fint, synes jeg. Siden jeg var teenager har jeg selv farvet det (rødt, blondt, lilla...), men efter at være trådt ind i de voksne 30'ere har jeg besluttet mig for at unde mig den luksus at få mit hår ordnet af en professionel. Og det er jo så godt. Slut med affarvning, som konstant skal holdes, svider betænkeligt meget i hovedbunden og udtørrer håret. Processed with VSCO with f2 preset

Jeg har ellers aldrig været glad for at gå til frisøren, orker ikke al den small talk med fremmede mennesker, men nu da jeg efterhånden kender Lillian og hun kender mig, er det kun hyggeligt. Og te og chokolade mens man venter, hjælper bestemt også.Processed with VSCO with f2 preset

Farven er mere kobbergylden og lidt mørkere end sidst, men er svær helt at bestemme. Meget gyldent her i lyset, men virker meget mørkere og kobberfarvet i andre sammenhænge. Jeg har jo været vant til det platinblonde, som ikke skifter karakter, men det her har sit liv. Fint er det i hvert fald! Processed with VSCO with f2 preset

Angorastrikken er forøvrigt et 80'er-kup fra Episode, tror jeg købte den sidste år. Så dejlig varm og farven er altså helt forrygende – ikke mindst til det nye gyldne efterårshår.

English recap: New haircolor to match autumn...

Ugen der gik #3

Processed with VSCO with f2 preset Så gik der lige en uge mere og den gik altså virkelig hurtigt. Næste uge er det allerede november og jeg fatter ikke hvor tiden bliver af. Og så alligevel, for jeg har ret travlt (og har det ret sjovt) hver eneste dag, så det giver egentlig meget god mening at timerne forsvinder. Her er et par udpluk fra ugen der næsten er slut: Processed with VSCO with f2 presetUgens bogreol: I går brugte jeg min arbejdsdag på Design Museet i Bredgade sammen med Nanna. De har et lille, men helt fantastisk bibliotek med massevis af bøger om design, mode og VINTAGE (!!), et rent slaraffenland for en nørd som mig.

Processed with VSCO with f2 presetUgens outfit: Inden vi satte os ved tasterne i museets fine bibliotek, dokumenterede vi naturligvis dagens tøjvalg. Jeg havde en ny vintagefrakke på og mine nye fine støvler fra Roccamore, som sammen udgør et ret fint efterårsoutfit, synes jeg. Flere billeder kommer snart!

Processed with VSCO with f2 presetUgens date: For præcis en uge siden var jeg på date med Jan. Det er vi ikke så gode til at få gjort, men nu da Pontus er større og lettere at få passet, er det på tide at komme efter det. Vi spiste de bedste vegetar burritos på Atlas Bar i Larsbjørnsstræde, som er en af de hyggeligste restauranter i København (og har formidable vegetarretter). Bagefter så vi Klanen i Grand, som var virkelig god og skræmmende og vanvittig.

ugens3_7_stormsmagasinUgens flashback: Sidste år i disse dage var jeg på barsel og kørte derfor Frederiksberg Alle tynd med barnevogn og verdens sødeste baby (se ham lige!). Var også til preview på Gerda Wegener udstillingen på Arken (den kan stadig ses – gør det!) og drak varm kakao i Tivoli.

skaermbillede-2016-10-25-kl-11-12-37Ugens sms: Hvem har veninder som henter blæksprutter i Tyskland? Og er så begejstret at man får sms kun med store bogstaver og utallige grammatiske fejl af ren ivrighed. Mig. Ida er dyrepasserstuderende og fiskenørd, skal det måske lige tilføjes. Jeg har de sejeste veninder.

Processed with VSCO with f2 presetUgens frokost: Fik serveret en lille farveksplosion i Design Museets cafe i går, som både var flot og virkelig lækker. Sådan kan saltbagt selleri også se ud.

glendale-1611663006071_2Ugens tilføjelse til ønskelisten: Var i Magasin forleden og faldt over det fineste blåternede tørklæde fra Beck Söndergaard i 100% uld. Ryger direkte på ønskelisten til jul.

Processed with VSCO with f2 preset

Ugens hår: I dag har jeg været på besøg hos Lillian, som er min absolutte yndlingsfrisør. Hun er skøn og sød og kan noget rigtig godt med hår. Her er det gamle garn, som nu er udskiftet med en mere kobberrødlig efterårsvenlig version. Ja, vi må have nogle bedre billeder af det snart.

 

ugens3_8_stormsmagasin

Det var alt! Lige om lidt er det weekend – håber den bliver skøn!

English recap: This week in 10 pictures

 

Test af 3 røde læbestifter

loreallaebestift_2_stormsmagasin Jeg kan rigtig godt lide rød læbestift, det må jeg indrømme. Sammen med sort, sort mascara er den røde læbestift klart mit favorit makeupprodukt, for den gør virkelig en forskel. Jeg har aldrig været så meget til det der underspillede look med nude læber, men vil meget hellere have bragende røde læber, som kan ses! Sommetider bruger jeg også nogle pink nuancer, men den røde er og bliver min favorit. Jeg ved godt at flere har deres betænkligheder med rød læbestift, da det er meget markant. Hvis du gerne vil prøve det af, men synes det er liiiige i overkanten, kan du altid prøve at smøre læberne med læbepomade og derefter duppe med lidt rød læbestift. På den måde bliver effekten mindre og læberne virker ikke så optegnede. Med tiden kan du vænne dig til at bruge mere og mere farve, indtil du er klar til at kaste dig ud i ren rød læbestift – for det er så flot!

Men rød læbestift er altså ikke bare rød læbestift. Der findes en milliard forskellige nuancer og lige så mange forskellige mærker, så man er nødt til at prøve sig lidt frem, før man finder sin yndling. Normalt er jeg selv til en meget klassisk rød, men en gang imellem forsøger jeg alligevel at udfordre mig selv med lidt andre nuancer, for det kan faktisk gøre en ret stor forskel.

I løbet af de sidste par måneder har jeg været så heldig at få foræret tre forskellige røde læbestifter fra L'Oreal Color Riche og tænkte at det var en god mulighed for at teste nogle andre, end dem jeg er vant til. Lad os se på dem.

loreallaebestift_5_stormsmagasin

1. Cocorico er en rigtig fin bærrød farve og er en anelse mere blå, end jeg er vant til. Jeg har faktisk ledt efter sådan en nuance et stykke tid og denne her er ret perfekt. Derudover er Cocorico den eneste matte af de tre farver, hvilket jeg altid synes er virkelig flot og meget old Hollywood.

2. Perfect Red er den klassiske postkasserøde farve, som jeg er vant til at bruge – den er smuk og klassisk og rigtig rød, rød, rød!

3. Brick hedder den tredje og sidste læbestift og er, som navnet afslører, en orange/rød/brun murstensfarve. Ret flot egentlig, men bliver nok aldrig min favorit. Jeg vil helst have lidt mere pang, men den er til gengæld et godt bud, hvis du synes at de to andre farver bliver lige røde nok.

loreallaebestift_6_stormsmagasin

Alle tre læbestifter er lette og behagelige at have på, men tørrer en anelse ud, så det er godt at have en læbepomade med også, hvis man som mig har tendens til tørre læber. Man kan sagtens bruge lidt læbepomade ovenpå læbestiften efter behov, lige lade den absorbere og så tage et nyt lag læbestift ovenpå. Derudover er der ikke nogle af de tre Color Riche læbestifter, som holder hele dagen. Det forventer jeg nu heller ikke af en almindelig læbestift, som gerne skal friskes op et par gange, især efter man har spist eller drukket. Selvom det kræver at man har læbestiften ved hånden, vil jeg hellere det end at bruge de langtidsholdbare løsninger som f.eks. Max Factors Lipfinity, som jeg ikke synes er så behagelig at have på, da læberne bliver meget tørre. loreallaebestift_3_stormsmagasinJeg mener at de alle tre koster ca. 100 kr. i Matas og er derfor et rigtig godt bud, hvis du kunne tænke dig at prøve sådan rød læbestift af. Eller for os andre som allerede er hooked er det en fin mulighed for at prøve nogle andre nuancer af, uden at købe os fattige.

loreallaebestift_4_stormsmagasinCocorico er i hvert fald min efterårsfavorit og en ny yndling i makeuptasken.

English recap: I love red lipstick! Here's three different colors from L'Oreal Color Riche, I've tested. Cocorico is my favorite!

 

Tivolinegle!

negle_4_stormsmagasinDet er ikke fordi at jeg er den helt store neglenørd og vover mig aldrig ud i avancerede teknikker med  mønstre, påsatte negle og similisten, men det betyder ikke at jeg ikke er glad for neglelak – for det er jeg bestemt! Jeg kan bedst lide et rent og grafisk udtryk med enten en eller to farver og gerne i den røde skala, som gør noget rigtig godt for min hudtone. Ligesom læbestift elsker jeg det lille "farvepop" røde negle giver og som gør at det samlede udtryk virker mere gennemført. 8 ud af 10 gange har jeg klassiske postkasserøde negle, men denne gang lavede jeg en kombi med en korallyserød og en lidt mørkere rød. Jeg er jo af den overbevisning at man sagtens kan mikse rød og lyserød (hvem er det egentlig der siger at man ikke kan?) og synes faktisk at det er en af de absolut bedste kombinationer nogensinde. Farverne minder mig om krymmel, konfetti, min barndom og tivoli og det er vel noget af det bedste der findes? negle_2_stormsmagasin

Fint med lidt farver på neglene til et sort/hvidt outfit, synes jeg. Den korallyserøde er forøvrigt fra Dior og hedder Pink 599 og den røde er fra Nailstation Paris og hedder Rouge Vinyle. Så er det på plads. negle_stormsmagasinTivolinegle FTW!

English recap: Pink and red nails!

 

 

Nyt gammelt hår + ny gammel skjorte

Processed with VSCO with f2 preset Så blev det mandag igen og jeg klager bestemt ikke. Jeg har haft den dejligste, roligste weekend med Jan og Pontus og legepladser og veggieburgere og en smule vasketøj og har derfor ikke de store nyheder at berette. Til gengæld får I her to højdepunkter fra sidste uge, som jeg er yderst begejstret for:

Nyt gammelt hår og ny gammel skjorte.

Processed with VSCO with f2 presetJa, håret er jo mit gode gamle, men det har fået en længe ventet og tiltrængt make over. Jeg har overvejet og overvejet hvad jeg dog skulle stille op, har været meget i tvivl, men følte at jeg var ved at nærme mig slutningen på en æra. For nu i hvert fald. Det platinblonde look røg til fordel for en mørkere rødblond version og jeg er meget glad for resultatet. Og føler mig endda lidt mere voksen. På den gode måde altså.

Processed with VSCO with f2 presetDerudover har jeg også erhvervet mig denne farverige 70'er Adolfo silkeskjorte, købt i Time's Up. Jeg har kigget på den nogle gange og besluttede mig endelig for at slå til, før det var for sent. Jeg er så vild med farverne, printet, sløjfen i halsen og de smukke guldknapper – ja, det hele egentlig. Perfekt til den sene sommer og perfekt til efteråret under en varm striktrøje. Og også helt perfekt at nappe en hurtig lur i. Hvad mere kan man ønske sig?

English recap: New hair and new vintage Adolfo blouse!

 

Om at pynte sig ud af træthed og hedebølge

silkeblomster_4_stormsmagasin Hvis nogen missede det, så var varmt i går. Helt vildt varmt altså. Så varmt at sveden piblede frem ved den mindste bevægelse og mit, i forvejen meget glatte, hår klaskede sammen bare ved tanken om at bevæge sig udenfor. Derudover var min krop tung efter et par intense dage med Pontus, min hud var klistret af solcreme og jeg var ør i hovedet af træthed og hedebølge. På sådan nogle dage er der ikke meget andet at gøre end at gemme de sørgelige (hår)rester væk under et tørklæde og pynte sig ud af det hele. Ja, det kan man nemlig godt – altså pynte sig ud af det. Det gør jeg faktisk tit, når jeg er trist, træt eller der bare ikke er noget der spiller. Det er de der dage, hvor den skal have lidt ekstra – på med noget der glitrer, spræller eller blomstrer – det hjælper.

I går orkede jeg ikke ikke store smykker eller farverige kiminoer, så jeg hoppede i en simpel hvid bomuldsvintagekjole og i stedet kom pynten på hovedet og skjulte meget praktisk også mit opgivende hår.

silkeblomster_stormsmagasin

Først bandt jeg et tørklæde om hovedet og stak derefter silkeblomster ind i knuden og under tørklædet for at få dem til at sidde fast. Man kan også bruge et par hårnåle til at fæstne med, hvis man har problemer med at få blomsterne til at sidde ordentlig fast.silkeblomster_2_stormsmagasin

De prikkede blomster har Nanna lavet til mig som de sidste prikker over i'et til det fine prikkede Svaneke-sæt og de andre er vintageroser fundet rundt omkring i butikker og på loppemarkeder.silkeblomster_5_stormsmagasinLidt glitter sneg der sig alligvel ind i form at et hårspænde til at holde lidt på det hele. Og sådan kan man meget nemt og hurtigt opgradere en varm og træt hårdag til en fin og festlig fredag.

English recap: Vintage scarf and silk flowers to cover up a tired and bad hairday...

 

Konkurrence: Vind krøllejern fra HH Simonsen

vintagefrisure_14_stormsmagasin Sponsoreret

Det er tirsdag, solen skinner (her i hvert fald) og det må være rigelig grund til en lille give away. Jeg har nemlig fået lov at udlodde et stk. ROD VS7 krøllejern fra HH Simonsen, det samme som jeg brugte i mine guides til vintageinspirerede frisurer, som ses herunder. Skriv en kommentar under indlægget, hvis du vil være med i konkurrencen. Jeg trækker en vinder torsdag d. 26. maj kl. 20.00

Held og lykke!

vintagefrisure_13_stormsmagasin

Vintageinspireret hår: Hollywood Glamour

vintagefrisure_21_stormsmagasin

Vintageinspireret hår: 1940′er turban

 

 

Vintageinspireret hår: 1940'er turban

vintagefrisure_21_stormsmagasin Sponsoreret

Turbaner er noget af det bedste som er sket mig de sidste par år og en direkte bivirkning af at dykke ned i modehistorien og bladre uendelig mange sider igennem både på nettet og i bøger. Turbanen var særligt populær i 1940'erne og en fantastisk måde at skabe et cool og elegant look på ingen tid. Og så dækker den endda over småfedtet hår på en travl dag, hvilket er en bonus for travle damer som os.

Jeg kan ikke prale med at være ekspert udi turbanbindingskunsten (der er sikkert masser af tricks og regler), men har da efterhånden bundet en del helt på min egen måde. For mig fungerer det bedst hvis mit hår er krøllet først, så er det lettere at arbejde med – det gælder i øvrigt alle slags frisurer, så det er altid mit udgangspunkt. vintagefrisure_14_stormsmagasin

I denne omgang har jeg brugt krøllejernet ROD VS7 fra HH Simonsen og her er min basic guide til store, bløde vintagekrøller. Når håret er krøllet, rulles det op i tre-fire store ruller i nakken, som fastgøres med hårnåle. Det behøver ikke være pænt, det skal bare sidde godt fast og være rimelig fladt.vintagefrisure_15_stormsmagasin

Her har jeg brugt et aflangt silketørklæde, som bredes ud og midten af tørklædet placeres om baghovedet.vintagefrisure_16_stormsmagasin

Enderne bindes i en knude øverst på hovedet.vintagefrisure_17_stormsmagasin

Derefter skal der arbejdes lidt med enderne: jeg laver et par knuder, vikler dem rundt om hinanden og forsøger at skabe en kugle, som jeg drejer ud til den ene side.vintagefrisure_18_stormsmagasin

I den anden side, kan man evt. sætte en broche eller et hårspænde.vintagefrisure_19_stormsmagasin

Turbankuglen!vintagefrisure_20_stormsmagasinOg på den anden side – fint vintagespænde fra Vintage Divine. Hvis man vil have turbanen til at sidde ekstra godt fast, kan man fæstne i siderne med hårnåle (gerne samme farve som tørklædet, hvis det er muligt).

God weekend og pøj pøj med turbanbindingen!

English recap: How to tie a 1940's inspired turban my way!

 

Vintageinspireret hår: Hollywood Glamour

vintagefrisure_13_stormsmagasin Sponsoreret

Som lovet så gjort – et stk. guide til vintageinspireret hår. Første del byder på en god gammeldags omgang Hollywood-lokker: bløde, glamourøse krøller som er simple og hurtige at lave. Jeg har brugt HH Simonsens ROD VS7 krøllejern, som er et klassisk krøllejern med tang og nemt at bruge. vintagefrisure_14_stormsmagasinvintagefrisure_2_stormsmagasin

Jep, så glat er mit hår i virkeligheden. Meget meget glat! Normalt laver jeg pincurls, når håret er fugtigt og sover på dem om natten. Det giver meget faste og holdbare krøller, men jeg har savnet en mellemting mellem det ultra glatte og meget krøllede og her er dette krøllejern helt perfekt – pga. sin tykkelse giver det store, bløde krøller som falder smukt.

Jeg laver en midterskilning og ruller først det lange pandehår op og sætter den fast med en hårnål. vintagefrisure_3_stormsmagasin

Igen: Jeg tager en lok, ruller den op, lader krøllejernet varme, slipper, ruller håret op med fingrene og sætter det derefter fast med en hårnål.vintagefrisure_4_stormsmagasin

Gentages hele vejen rundt, lader håret køle af og giver det en omgang hårlak, før jeg tager hårnålene ud. vintagefrisure_5_stormsmagasin vintagefrisure_6_stormsmagasin

Reder først håret igennem med fingrene. vintagefrisure_7_stormsmagasin

Og derefter forsigtigt med en børste. Her bruger jeg HH Simonsens Wet Brush og bagefter min Mason Pearson, som samler krøllerne. Wet Brush'en er forøvrigt helt fantastisk til vådt hår (ja, navnet giver jo sig selv, men den er altså god nok).vintagefrisure_9_stormsmagasin

Mere hårlak, tak.vintagefrisure_10_stormsmagasin

Et voila!vintagefrisure_11_stormsmagasin

Elegante bløde krøller til enhver lejlighed.vintagefrisure_8_stormsmagasinGuide nr. 2 byder på en 1940'er inspireret turban. Kommer snarest!

English recap: Tutorial: Vintage Hollywood curls with HH Simonsen ROD VS7 Curling Iron

 

Hvis Kleopatra var veganer

urtekram_kokos_4_stormsmagasin Sponoreret af Urtekram

Mig og min ekstremt sarte hud er på ingen måde gode venner med den danske vinter. Den mindste smule frost og mine hænder bliver ru og røde og mit ansigt tørrer helt ud. Så da jeg fik tilbuddet om en ordentlig omgang kokoslækkerier fra Urtekram, sagde jeg straks ja og forestillede mig liggende i et stort badekar i ren kokosmælk som en anden vegansk Kleopatra. Dog kom der ikke et badekar fyldt, derimod kokos i forskellige udgaver i lidt mere praktiske indpakninger. Der var både noget til håret, til hænderne og resten af den tørre krop.

urtekram_kokos_stormsmagasin

Jan kiggede mig over skulderen, da jeg ivrigt pakkede det hele ud og blev vist en anelse træt da jeg jublede at det er alt sammen KOKOS!! For jeg har et ganske nært forhold til kokos, for nært ville nogen mene. Jeg elsker det. Konsistensen, smagen, lugten, det er så lækkert. I det hele taget har jeg det rigtig godt med søde, fede, eksotiske smage og kan næsten ikke få nok. Min ultimative yndlingsfrugt er selvfølgelig banan og kommer jeg i nærheden af madvarer som både indeholder banan og kokos, har jeg ingen betænkninger – jeg skal have det. Jeg ved ikke hvor godt banan er til hud og hår, men kokos er i hvert fald kendt for sine mange plejende ingredienser og jeg har længe haft kokosolie på badeværelset, som fungerer perfekt som kropsolie og til at putte i håret (bare en lille bitte smule, ellers bliver det meget fedtet).urtekram_kokos_3_stormsmagasin

Da ikke alle er lige så vilde (som mig) med den markante kokoslugt, har Urtekram gjort rigtigt i at tone duften lidt ned. Den er meget let og delikat og vil man have endnu mere duft (som mig) kan man jo lige smøre en omgang kokosolie på inden bodylotionen. Det er for øvrigt også verdens bedste tip til virkelig vintertør hud – mens huden stadig er fugtig efter badet smører man olie på (behøver ikke være kokos) og derefter bodylotion.urtekram_kokos_2_stormsmagasinUdover duften minder produkterne mig meget om dem jeg kender fra Urtekram i forvejen – gode, drøje hverdagsprodukter, som både er lækre, visuelt tiltalende, veganske, økologiske og ingen dyr fik poterne i klemme i produktionen. Det vil jeg gerne have noget mere af. Og en Piña Colada, tak.

Økologisk hverdagspleje fra Urtekram

urtekram_stormsmagasinIndlægget er lavet i samarbejde med Urtekram Herhjemme kender vi vores postbud ret godt. Altså ikke sådan helt old school at vi inviterer på kaffe og lokal sladder i køkkenet, men alligevel. Vi hilser altid, når vi støder på hende i kvarteret og når hun kommer med pakker, møder vi hende halvvejs på trappen, så hun ikke skal hele vejen op på 4. sal. Hun kan jo ikke gøre for at vi får så mange pakker – Jan er ivrig vinylsamler og køber plader fra hele verden og jeg køber da også et par ting (host host) i ny og næ.

For noget tid siden ringede dørtelefonen igen og vores søde postdame kom med endnu en pakke. Denne gang var kassen hverken fyldt med plader eller gamle kjoler, derimod skønheds- og plejeprodukter, som Urtekram havde været så søde at sende afsted til os. Urtekram er ikke noget nyt fænomen her i huset, vi har købt deres produkter, både de spiselige og ikkespiselige, i årevis, ganske enkelt fordi de holder – alt er økologisk, lækkert (både det til at putte i munden og det til at smøre på kroppen) og ikke testet på dyr. Og så er designet flot, hvilket også er et plus, når man er en visuel nørd som mig.

Produkterne vi fik tilsendt var shampoo, balsam, body lotion, håndsæbe og håndcreme fra de to mest populære serier, Rose og Nordisk Birk. Begge serier har vi haft hjemme før, især håndsæben og hårprodukterne er ofte fast inventar. Jeg kan godt lide at noget af det vi bruger mest af, er i orden og hverken er skadeligt for os, dyr eller miljøet. Håndcremen og bodylotion'en havde jeg ikke prøvet før, men er allerede ret begejstret. Begge er lette at smøre ud, absorberes hurtigt og giver god fugt. Roseserien har en klassisk duft af rose, som er lidt tungere end Nordisk Birk, som dufter mere friskt og citrusagtig. Begge dejlige og ikke overvældende, når man har dem på. Behøver vist ikke fortælle at jeg er overbevist. Men det var jeg jo nok i forvejen.

Hvis man vil vide mere om Urtekram og alle produkterne, kan man læse mere på deres hjemmeside, som er overraskende god og informativ. Der står mange interessante ting om bl.a. økologisk pleje og om hvorfor økologi koster lidt ekstra. Derudover findes der også en blog med virkelig mange lækre økologiske opskrifter. Bare lige et lille tip herfra.

urtekram_2_stormsmagasin

urtekram_4_stormsmagasin

 

How to: Half moon manicure

halfmoonnails_1_stormsmagasin Da jeg startede bloggen for ca. tre år siden, var et af de første indlæg om at lave en half moon manicure. Jeg mistede desværre en del indlæg senere pga. nogle tekniske problemer, så indlægget er ikke at finde længere. Og da half moon negle er noget af det fineste jeg ved, tænkte jeg at det var på tide med en re-post.

Half moon neglene var især populære i 1930'erne og 1940'erne og opstod faktisk af praktiske årsager. For at få manicuren til at holde længere undlod man at male den nederste del af neglen. På den måde kunne det ikke så let ses, når neglen voksede og lakken blev for kort. I denne how to har jeg brugt to farver, da jeg godt kan lide det rene grafiske udtryk, men man kan også nøjes med en. Og så kan farvekombinationerne jo varieres i det uendelige – lige hvad du har lyst til!halfmoonnails_stormsmagasin

Det skal du bruge: Klar over- og underlak, to forskellige farver neglelak (her rød og hvid) og klistermærker.

1. Start med en klar underlak, så holder manicuren længere.

2. Læg et lag hvid neglelak og lad det tørre.

3. Klip klistermærkerne til, så du får den størrelse bue du gerne vil have på neglene. Jeg prøvede med forskellige størrelse knapper, indtil jeg fandt den rigtige.

4. Sæt klistermærkerne på neglene og sørg for at de sidder helt tæt hele vejen rundt, så kanten bliver skarp.

5. Mal med rød neglelak ovenpå og lad det tørre.

6. Træk klistermærkerne af og afslut med klar overlak for et flot og holdbart resultat. Et voila – vaskeægte vintage half moon negle! Fine hva?

English recap: How to do half moon manicure

 

1920s - 1970s makeup guide

maybelline_100_stormsmagasin_FB I år fylder Maybelline New York 100 år! I den anledning har jeg fået tilsendt en æske med nogle af Maybellines mest ikoniske makeup produkter samt en lille bog om makeup'ens historie de sidste 100 år. Det synes jeg jo er ganske fantastisk og virkelig spændende, tusind tak for det. For ligesom vintagetøjet, så elsker jeg at dykke ned i de forskellige tidsperioders makeup og lade mig inspirere af de forskellige udtryk – mørk dramatik i 1920'erne, masser af glamour i 1930'erne og feminin sødme i 1950'erne. Der er uden tvivl noget for en hver smag og til enhver tid. Derfor synes jeg det var oplagt at lave en miniguide til de årtier, jeg betegner som vintage (1920 - 1970) med nogle af produkterne fra Maybelline.

Og har man lyst til at læse endnu mere om makeup og kvinders historie fra de sidste 100 år, har jeg et ekstra eksemplar af selvsamme bog fra Maybelline + nogle Maybelline produkter på højkant.

Skriv en kommentar under indlægget, så finder jeg en vinder inden længe!

maybelline_100_1920s_stormsmagasin

I de brølende 20'ere bød Paris på et helt nyt, stærkt og provokerende kvindeideal: la garconne – drengepigen. Korsetterne røg, silhuetten blev smal og drenget og håret kort. Kvinderne ville have samme frihed som mænd og dansede, drak og røg. Samtidig var 1920'erne årtiet hvor makeup'en for alvor vandt frem blandt almindelige kvinder og man dyrkede gerne det dramatiske look – læberne blev tegnet stramt op i en amorbue i mørkerøde og brune nuancer og der var fokus på mørke øjne med masser af mascara. Derudover gik man i løbet af 20'erne fra et blegt og pudret ansigt til en mere naturligt glød.

maybelline_100_1930s_stormsmagasin

I 1930'erne vendte et mere feminint og glamourøst udtryk tilbage – kjolerne blev igen lange og silhuetterne mere bløde og kurvede. Det samme gjorde makeuppen. Mascaraen blev kun lagt på de øverste vipper for at få øjet til at virke større og læberne fik en mere aflang facon i modsætning til 20'ernes trutmund. Brynet var stadig smalt, men blev forlænget med Greta Garbo som inspiration. Samtidig blev sortimentet af makeup større og man kunne nu få øjenskygger og mascara i flere forskellige farver til billigere priser, så endnu flere kvinder kunne være med.maybelline_100_1940s_stormsmagasin

Trods krigen og rationeringer var makeup'en stadig en vigtig del i kvinders hverdag i 1940'erne. Faktisk blev kvinderne opfordret til at huske sminken for at skjule sorgen og de røde læber blev hurtigt et ægte power-symbol. Makeup'en i 40'erne var knap så raffineret som i 30'erne, men fik et mere naturligt og enkelt udtryk. Brynene blev lidt tykkere og mere naturlige og man stræbte efter en mørkere glød i ansigtet. Læberne fik endnu mere fylde med rød læbestift, som gerne skulle matche neglelakken.maybelline_100_1950s_stormsmagasin

I 1950'erne vender man igen tilbage til et ultrafeminint udtryk, denne gang endnu mere sensuelt end man før har set det. Sexsymboler som Marylin Monroe og Elisabeth Taylor blev idealet for tusindvis af kvinder, som efterlignede deres udtryk med kraftig makeup. Munden blev tegnet op med lipliner og fyldt ud med rød læbestift, det fik læberne til at virke større. Huden skulle være perfekt med foundation, pudder og lyserød rouge. Vipperne fik masser af mascara og en sort eyeliner over, så øjnene fik den helt rigtige bambi-effekt og brynet skulle være mørkt og kantet.

maybelline_100_1960s_stormsmagasin

I 1960'erne så man en moderne version af 20'ernes drengepige. Der blev gjort op med 50'ernes kurvede ideal og i stedet skulle kvinderne nu være smalle og spinkle. Når det kom til makeup'en var der især fokus på een ting: Store dådyrøjne a la Twiggy. Med tyk sort eyeliner, falske vipper og øjenskygge i pastelfaver. Læberne var blege i lyserød eller beige, for at fremhæve øjnene endnu mere.

maybelline_100_1970s_stormsmagasinI 1970'erne så man to strømninger indenfor makeup'en – det naturlige hippie look og det farverige og glamourøse glam look. Det naturlige look bød på jordfarvede øjenskygger, som gav et rent og velplejet udtryk. Samtidig dyrkede andre de kraftige farver og blå, grøn og lilla blev gerne brugt som øjenmakeup sammen med lys lipgloss på læberne. Begge tendenser krævede dog mørke, smukke øjenvipper og i 1970'erne kom den legendariske Great Lash mascara på markedet, som stadig fås i dag og endnu er den mest sælgende.

Produkterne i indlægget er sponsoreret af Maybelline.

Use vintage accessories to upgrade your party outfit

vintageaccessories_stormsmagasinUtallige julefrokoster, juleaften og nytår står for døren og det kræver en del forskellige festlige outfits. Hvis man ikke har tænkt sig at købe noget nyt til en hver lejlighed - eller som mig er gravid og derfor ikke passer godt i sin sædvanlige festlige garderobe - er her et par tips til hvordan man nemt kan opgradere en enkel kjole med vintage accessories. gloves_stormsmagasin

Handsker! Man kan få så mange smukke handsker i diverse genbrugs- og vintagebutikker. Og ofte ret billigt. De kan gøre enhver kjole glamourøs på et øjeblik. Og vil man have det endnu mere festligt, kan man jo binde en stor silkesløjfe på eller pynte dem med palietter og sten. Man kan selvfølgelig også holde dem enkle med en stor cocktailring eller glitrende armbånd udenpå.

hair_stormsmagasin

Pynt på hovedet! Jeg synes ofte folk overser alle de muligheder der findes for at pynte hovedet (mig selv inklusiv). Der er jo næsten ingen grænser for hvad man kan pynte sig med deroppe på toppen - dekorative turbaner, blomster, hårbøjler, opsatte frisurer og diverse glitrende hårpynt. Det ser muligvis lettere avanceret ud, men behøver ikke være så svært. Bliv inspireret af video tutorials på YouTube og leg med mulighederne. Det bedste er at bruge lidt tid en aften inden den store aften til at eksperimentere med det - og ikke 5 min før man skal ud af døren!

Og man behøver altså ikke en masse avanceret værktøj for at få det til at fungere. En børste, nogle gode hårprodukter og en masse hårnåle. Og noget pynt selvfølgelig! Jeg har faktisk næsten ikke noget decideret hårpynt, men bruger altid gamle brocher og stofblomster som jeg sætter fast med hårnåle. Og for de gravide damer med en pause fra hårfarvningen (som mig selv) er det jo en oplagt mulighed for at gemme den mørke bund med noget mere dekorativt.

jewelry_stormsmagasinSmykker! Smykker, smykker, smykker! Find de aller største og mest glitrende frem til de festlige lejligheder – de kan få selv den billigste kjole til at ligne en million. Og her snakker jeg altså ikke om ægte guld og diamanter! Selvfølgelig dejligt hvis du har økonomien til det, men ellers kommer man også rigtig langt med simili. Og får en del mere glitter for pengene. En lille, elegant taske kan også fungere som et helt smykke i sig selv!

English recap: You don't have to buy a new dress for every occasion - you can simply accessorize it different from time to time. Above is some ideas how to - with gloves, prettiness on your head and jewelry! Click the Google Translation button to get the full translation.

All pictures from my Pinterest account.

Style inspiration: Turban and head scarf

turban_5_stormsmagasin Det er så absolut på tide med et indlæg om tørklæder. På hovedet altså. Det har jeg længe tænkt på, for jeg elsker det. Ligesom en hat kan det ændre et helt outfit og er samtidig også den bedste måde at skjule en mindre god hårdag. Og så er der noget evigt glamourøst over et tørklæde bundet om hovedet, lige meget hvilken udgave man vælger - et stort silketørklæde over håret for at beskytte frisuren, en kunstfærdig turban eller den klassiske "We can do it - working girl"-udgave. Lad os kigge nærmere på mulighederne.turban_3_stormsmagasin

To varianter jeg elsker og selv bruger en del: Til venstre - den klassiske working girl. Meget nem og meget praktisk måde at beskytte pincurls. Og gemme hår af vejen i det hele taget. Se hvordan det du folder det her.

Til højre: Den nemmeste vej til ægte Hollywood glamour - et stort tørklæde over håret bundet under hagen. Passer godt på frisuren og varmer også på koldere dage. Går virkelig godt med store solbriller og rød læbestift.tivoli_stormsmagasinturban_2_stormsmagasinturban_6_stormsmagasin

turban_5_stormsmagasin

Og så er der turbanen. Her er der ikke nogle begrænsninger, når det kommer til farve, matriale, størrelse eller måden den er bundet på. Den kan være enkel med en smuk knude i panden eller fantastifuld med blomster, frugter og andet pynt. Og så kan man enten binde den selv eller købe den færdigproduceret. Vil du forsøge at binde den selv er her en fantastisk guide.

74928f4e26ccbcca122c98eafa0a1f0f

turban_stormsmagasinDronningen af turbanen er uden tvivl Carmen Miranda, som altid havde de smukkeste og mest farverige opsætninger. Der findes ingen endegyldig opskrift på en Carmen Miranda turban så man må bruge sin fantasi. Find et tørklæde eller stykke stof du vil bruge, det skal være forholdsvis stort så der er noget til at give fylde på toppen. Hold enderne af tørklædet i hver hånd og placer det fra baghovedet, op over ørerne og op på toppen af hovedet, lidt lige som en høj hestehale. Og her er det at man må i gang med at eksperimentere. Forsøg at binde tørklædet på forskellige måder for at få det til at sidde fast. Hårnåle er også gode til at fæstne med. Når tørklædet sidder fast omkring hovedet kan man begynde at lege med forskellige knuder, former og tilsætte brocher, blomster eller andet pynt. Selv bruger jeg gerne gamle silkeblomster, som er nemme at sætte fast under tørklædet, da de ofte har ståltrådsstængler, som kan formes efter behov.

God fornøjelse!

foto 2English recap: I love scarves on my head! They can be tied in a  thousand ways and give you an instant glamorous look. And cover up your bad  hair days too. Use the Google translation button to get the full translation.

All pictures are from my Pinterest.

Vintage Frisurer

vintagefrisurer_9_stormsmagasin En af de ting jeg var helt sikker på at jeg ville købe på Vintagemessen i Malmö var den nye bog Vintage Frisurer. Jeg har fulgt lidt med i udviklingen af bogen på Emmas blog og projektet har set vældig lovende ud. Derfor har det kløet i mine fingre for at få fat i den siden den kom ud i marts - og nu lykkedes det endelig!

Bag Vintage Frisurer er lidt af et stjerne-team bestående af blogger, skribent og illustrator Emma Sundh, frisør og stylist Sarah Wing og fotograf Martina Ankarfyr. 3 yderst talentfulde og stilsikre Ladies - og det ses. Jeg er virkelig ret imponeret over hvor smuk og gennemarbejdet bogen er - både som et meget brugbart redskab, men også visuelt. Proppet med enkle, super pædagogiske toturials, smukke billeder og fine illustrationer. Sådan en bog man godt gider at bladre igennem igen og igen. I'm in love. Lad os kigge lidt:

vintagefrisurer_7_stormsmagasin

Bogen lægger ud med en gennemgang af tidligere tiders frisurer fra 1910 - 1960. Elsker at få historien med bag håret, det er en rigtig fin detalje.

vintagefrisurer_2_stormsmagasinvintagefrisurer_6_stormsmagasinHow to do pincurls. Rigtig godt at kunne. Og også sådan jeg sætter mit hår.

vintagefrisurer_3_stormsmagasin vintagefrisurer_4_stormsmagasin

Så. Smukke. Billeder!!! vintagefrisurer_5_stormsmagasin

Til sidst i bogen er en kort gennemgang af makeup og negle. Ret fin bonus hvis man vil have et helstøbt look. Eller bare har lyst til at lege lidt med forskellige udtryk. vintagefrisurer_10_stormsmagasin vintagefrisurer_8_stormsmagasin

Hvis du også vi have fingrene i Vintage Frisurer, kan den købes lige her!

English recap: Bought the new book Vintage Frisurer (Vintage Hairdos) by Emma Sundh, Sarah Wing and Martina Ankarfyr - and it's amazing. Lots of beautiful pictures, illustrations and easy how tos. You can buy the book right here! (in Swedish though...)

Finske finger waves!

Har tyvstålet denne lille tutorial fra svenske Miriams fine blog, Miriams Kafferep, da den er helt vidunderlig og følte mig nødsaget til at dele! Den er lavet af de smukke rødhårede finske piger  Riikka Pennanen og Jirina Alanko og er ganske enkelt et MUST SEE! English recap: Found this little finger waves tutorial on Miriams Kafferep and had to share it with you. It's made by the beautiful finnish girls Riikka Pennanen and Jirina Alanko. Just wonderful.

Vintage hår - 2

Sidste uge startede jeg weekenden i den meget smukke frisørsalon Mary Jane in Love i Blågaardsgade til en hyggelig eftermiddag i 1940'ernes tegn. Frederikke Heick, som er kvinden bag Tidens Detalje, havde i samarbejde med salon Mary Jane in Love stablet dette fine arrangement på benene og havde lokket sin gamle frisør, Frank, til at vise hvordan man satte håret i de gode gamle dage. Og Frank kunne virkelig sit kram, han havde sågar sat hår på mange af de store danske skuespillerinder tilbage i tiden. Jo, vi var skam vældig imponerede. foto-4

Frank viser forskellige teknikker på en meget tålmodig model

foto-5 foto-6

Marianne fra Salon Mary Jane gav tips og viste hvordan man lagde makeup i 1940'erne

foto-7 foto-8

Maja agerede hårmodel og her ses hendes sirligt oprullede hår, som hun måtte sidde med under den larmende og varme tørrehjelm i to timer, før det skulle børstes ud og sættes

foto-9

1, 2, 3 et voila! Fantastisk filmstjernehår.

foto-10

 

Tak for en rigtig hyggelig eftermiddag og et dejligt initiativ!

 

English recap: Pictures from the vintage hair event last friday..

 

Pin curls

Som lovet: et indlæg om hvordan jeg sætter mit hår med pin curls. 18e84afc5b20c286253e4934558f8fa4

Pin curls er ikke svære at lave, men det kræver lidt øvelse, før man har helt styr på det. Det bedste man kan gøre er at prøve sig frem og øve sig, så bliver det hurtigt nemmere. Måden jeg har lært at sætte pin curls er via YouTube, som har masser af tutorials! Her er et eksempel fra Jenny fra Yesterday Girl, som minder meget om måden jeg sætter mit hår på.

http://www.youtube.com/watch?v=2tWXppkoVzE

Der er to faser af pin curls - oprulningen og børstningen bagefter.

Jeg vasker mit hår om aftenen og sætter det, når det er næsten tørt. Hvis det er blevet lidt for tørt, bruger jeg en lille flaske til at spraye lidt vand på hver enkelt tot hår, før jeg ruller det op - ligesom i videoen. Mit hår er meget fint og MEGET glat, så jeg har forsøgt mig med alle mulige forskellige produkter til at få krøllerne til at holde bedre, men uden det store held. Jeg har prøvet Matas vand ondulation, som fungerer som en mild permanent og holder på krøllerne indtil man vasker sit hår igen. Desværre bliver mit hår ekstremt tørt og kruset at se på, når jeg bruger det. Jeg har også prøvet LottaBody, som også nævnes i videoen, men det hjalp heller ikke synderligt. Jeg bruger derfor kun vand, da jeg endnu ikke har fundet et produkt, som er fungerer for mit hår. Men hår er meget forskelligt, så det eneste er at prøve sig frem.

Efter jeg har rullet mit hår op, sover jeg på det om natten og piller hårnålene ud næste morgen. Og så skal der børstes! Først bliver håret med kruset, men man skal bare blive ved med at børste indtil håret sætter sig som en ensartet frisure og ikke en masse individuelle krøller. Jeg slutter altid af med tonsvis af hårspray, for at få det til at holde. Om aftenen ruller jeg det igen op, det går en del hurtigere, da håret allerede er krøllet. Derefter sprayer jeg det med en smule vand og sover på det. Sådan fortsætter jeg indtil det igen er tid til at vaske hår og så starter jeg forfra..

Håber det gav mening - spørg endelig og god fornøjelse med krøllerne!

 

English recap: How to make pin curls...