Birthday ice creams

happybirthday_10_stormsmagasin Som jeg lovede i går - her er opskrifterne på tre gange fødselsdagsis!

Noget af det allerbedste ved sommeren er jo helt klart is! Jeg spiser næsten aldrig is resten af året, det forsvinder egentlig lidt ud af min bevidsthed, men lige så snart graderne stiger og solen kommer frem vil jeg have is - og allerhelst gammeldags isvafler! Det er noget meget hyggeligt og festligt over denne perfekte dessert, man ikke behøver sidde stille med. Men noget jeg aldrig rigtig kan forstå er hvorfor man altid får det samme, når man køber en gammeldags vaffel. Hvorfor kan man ikke få forskellige vafler? Og hvad med frugt og nødder? Eller skumfiduser? Mere ligegyldig pynt ville heller ikke skade set i mit perspektiv. Derfor udviklede jeg tre varianter over den gode gamle isvaffel - Bananasplit to go, Jordbær og makroner og Kold kakao.

Allerførst dyppede jeg de tre vafler i mørk smeltet chokolade, derefter fik den ene krymmel, den anden kandiserede lavendler og den sidste forblev ren chokolade. Jeg satte dem til at størkne i gamle høje champagneglas - både praktisk og flot! Og så var der ikke andet tilbage end bare at fylde alt muligt godt i.

happybirthday_2_stormsmagasinhappybirthday_stormsmagasinhappybirthday_11_stormsmagasin

1. Bananasplit to go

Min ultimative yndlingsdessert i en praktisk to go version. Vaniljeis, 1/2 banan i tern, flødeskum og ristede mandler. På toppen et rødt kirsebær for et ægte oldschool isdesserts-look.

happybirthday_8_stormsmagasin3. Kold kakao

Den klassiske varme fødselsdagskakao i en kold version med tre enkle ingridienser - chokoladeis, flødeskum og skumfiduser på toppen. Og et sugerør, så er ingen vist i tvivl.

2. Jordbær og makroner

3-4 jordbær i skiver, nougatis og et par knuste hjemmelavede makroner. Pyntet med krymmel og små flag. Fordi det er så festligt.

happybirthday_9_stormsmagasin

Et voila! Tre festlige (og ekstremt nemme) desserter!

English recap: As promised here are the recipes for the birthday ice creams! At first I dipped the cones in melted dark chocolate and sprinkled with candied lavender and sprinkles. Then I made three different ice creams -

1. Banana split to go - Vanilla ice cream, 1/2 diced banana, whipped cream and roasted almonds. Top off with a cherry for an old school banana split look.

2. Strawberries - Nougat ice cream, homemade almond macaroons and 3-4 sliced strawberries. Add sprinkles and flags and you're all good!

3. Cold chocolate - Like hot chocolate, just cold! Chocolate ice cream, whipped cream and marshmallows. And a cute straw, if you like.

Enjoy!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

HAPPY BIRTHDAY!

http://youtu.be/yJgr1rvdU4s Sådan nogenlunde på det her tidspunkt for to år siden kom Storms Magasin til verden. Jeg overvejede virkelig længe om det nu var en god ide at starte en blog og om det ikke var lidt for selvcentreret og overfladisk. Det er det muligvis på mange måder, men det er derimod aldrig kedeligt at høre om folk som er passionerede og brænder for noget. Og da jeg følte (og stadig føler) at vintagekjolerne virkelig trængte sig på, kastede jeg mig alligevel ud i det. Kjolerne var efterhånden blevet så stor og integreret del af mit liv at de havde brug for sit eget univers - et sted de kunne blive set og delt og få den opmærksomhed, de fortjener. I starten var det meget grænseoverskridende at skrive noget som helst og endnu værre at få taget billeder. Hver gang jeg trykkede på publish knappen og et indlæg røg ud i cyper space gav det et lille gip i mig - meget ambivalent håbede jeg at nogle ville se det og samtidig at ingen nogensinde ville opdage det. Men nogen så det (heldigvis! og tak for det) og det var der, det begyndte at give mening og blive sjovt. Nogle kommenterede på det jeg havde skrevet og de billeder jeg havde delt - søde ord, gode tips, masser af spørgsmål, hurra-råb og andet godt begyndte at tikke ind på bloggen og i min indbakke. Mange af personlighederne bag ordene har jeg været så heldig også at møde i den virkelige verden og det er jo det allerbedste! I er så fine - både på nettet og i virkeligheden! Jeg håber virkelig I ved hvor glad jeg er for at I kigger med og skriver til mig.

Så et stort tillykke til Storms Magasin og et endnu større  T A K  til jer fordi I hjælper mig med at give bloggen liv!

ps. Sådan her vil jeg allerhelst fejre en festlig dag i denne hedebølge - med store is! Opskrifterne får I i morgen!

Verdens bedste storebror, Peter Storm Hansen, har lavet filmen som en gave på denne fine dag og musikken er naturligvis Fly Me To The Moon af Frank Sinatra.

English recap: Today Storms Magasin turns 2 years old! When I first started blogging I had a lot of concerns about it, but I'm really happy I did it after all. Thank you for being a part of this little universe of mine <3 And what better way to cerebrate this wonderful birthday than to eat big ice creams? Tomorrow I'll share the recipes with you!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

I made a dress! Well, almost...

foto 3Kan I huske at jeg var til workshop hos Nanna fra How to do Fashion? Der fik jeg muligheden for at lave mit helt eget snitmønster ud fra modellen Dragør. Da det var første gang jeg kastede mig ud i så stort et syprojekt, nåede jeg ikke helt i land og kjolen har derefter ligget lidt. Den manglede de sidste justeringer og at få sat nederdelen på overstykket. Heldigvis kender jeg mig selv godt nok til at vide at det nok var en god ide at lade den ligge lidt og få hjælp til det sidste. Jeg er nemlig den der frygtlig utålmodige type, som tror jeg har styr på det og bare drøner det hele igennem symaskinen, for derefter at finde ud af at jeg har syet stoffet helt forkert sammen. Og derudover også har fået en anden kjole syet ind i det mislykkede projekt. Gerne den jeg har på. Jojo det kan sagtens ske. Heldigvis har min mor rigtig godt styr på det med nål og tråd og har hjulpet mig med at få kjolen helt færdig. Vidste I egentlig godt at hun har en lille butik med garn og stof? Det er der jeg har købt stoffet til kjolen. Og den er faktisk blevet virkelig flot! Tænk at jeg har været med til at sy noget jeg med stolthed tager på og viser frem - jeg er vældig emsig med mine kjoler, så det er altså en ret stor ting. Jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver typen, som syr en hel masse, men er glad for at jeg fik lov at prøve kræfter med det. Sådan rigtigt. Det var sjovt! Og lidt frustrerende. Men det endelige resultat var timerne værd - kjoler sidder som smurt, har fine detaljer og så er den helt min egen! Jo, jeg er egentlig lidt stolt. Det er da okay, ikke?

English recap: Remember this dress project? With a little help from my mum I finally finished the dress and was able to take her out in the sun. Very happy with the result - how do you like it?foto-323

foto 1

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Q and A. Part 1

foto-6Tusind tak for alle jeres fine spørgsmål! En del handler om hår og makeup, så det får sin egen post en anden gang. Også mange spørgsmål om København, her laver jeg en lille guide til mine yndslingssteder ved lejlighed.  

Men altså også mange andre gode spørgsmål og her kommer første del!

Q: Hvor køber du kjolerne (mener du har nævnt Etsy, men er der andre steder)? Og køber du kun ægte vintage eller også reproduktioner?

A: Jeg køber sommetider kjoler på Etsy, men oftest og allerhelst køber jeg dem i Københavns vintagebutikker. Jeg synes det er sjovest at lede i "virkeligheden" frem for nettet og kender efterhånden også de fleste butiksejere. Og så vil jeg gerne støtte op om de danske butikker ellers risikerer vi jo at de forsvinder og det ville være frygtelig trist.

Ca. 90% af min garderobe er vintage, resten er nyt. Jeg køber f.eks. altid nye sko og også nogle cardigans og en nederdel eller andet i ny og næ. Men jeg vil helst købe vintage. Ikke fordi jeg ikke kan lide nyt tøj, men jeg synes bare det er meget sjovere at gøre unikke vintagefund end at købe det alle andre har. Og så er det miljøvenligt, det er også vigtigt for mig. Derfor køber jeg heller aldrig reproduktioner, så går ideen lidt af for mig.

969158_269743239833713_215966018_n

Q: Hvilke blogs læser du?

A: Uh der er mange gode, se dem allesammen lige her!

foto-314_2Q: Indretter du dig som i halvtredserne? Lever du som dengang, sådan i hovedtræk?

A: Det er på ingen måde mit mål hverken at ligne eller indrette mig præcis som man gjorde i 1950'erne. Jeg har dog en del møbler fra 1940 - 1960 af samme grund, som jeg køber tøj fra denne periode: jeg elsker det visuelle udtryk og kvaliteten. Og så har jeg det bedst med at købe brugt. Jeg er ikke en fan af det stigende overforbrug og hele køb-og-smid-væk-kulturen som er meget fremherskende i den vestlige verden. Læs eventuelt et af mine ældre indlæg hvor jeg svarer lidt mere uddybende.

foto-12

Q: Hvad laver du, når du ikke køber vintagekjoler? Arbejder du med det?

A: Jeg arbejder ikke med vintage andet end med bloggen og alle de projekter det fører med sig selvfølgelig. Mit "rigtige" job er som art director på et reklamebureau og her kan jeg heldigvis klæde mig lige præcis som jeg har lyst til!

foto-202

Q: På din blog savner jeg en søgefunktion, for måske har du allerede skrevet om flere af de ting jeg spørger om tidligere. Jeg savner også ”tags”, så jeg kan læse om det jeg har lyst til. Men måske er du ude efter det enkle look, ala gammeldags dameblad, hvor der ikke var 117 irriterende og meget kulørte overskrifter.

A: Der findes allerede en søgefunktion og tags, men de fungerer ikke på mobil - prøv at tjekke bloggen på en computer, så skulle du gerne kunne se det hele i højre side.

IMG_3922Q: Hvad er forskel på vintage og retro og pinup? Hvornår er det det ene og det andet?

A: Vintage er en svær størrelse for der findes ikke nogen endegyldig definition, i hvert fald ikke når det kommer til tøj. I min verden (og mange andres) er vintagetøj fra 1920 - 1979. Er tøjet fra før 1920 man betegne det som antikt. Retro er egentlig bare en betegnelse for ting, som ikke er nutidige, men når man snakker om retrotøj er det ofte tøj fra 50'erne - 70'erne. Repro derimod er tøj, som er lavet i dag, men ligner vintage. Pinup er et begreb, som kommer fra mandeblade fra 1940 - 1960. Midt i bladet var ofte et plakat af en letpåklædt kvinde man kunne tage ud og hænge op - deraf navnet "pin up". Pinup-stilen er derfor mere sexet, men stadig forholdsvis sober.

Retro, pinup og vintage er som sådan ikke tre forskellige stilarter, men forskellige begreber, som ofte dækker over de samme ting.

English recap: Answers to your questions. Use the Google Translation button to translate.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Yesterdays (white) outfit

whiteoutfit_stormsmagasinJeg er vældig begejstret for alt som er hvidt for tiden. Det er jeg egentlig altid, men nu hvor det er sommer og solen skinner, er hvidt ligesom bare endnu mere indbydende. Udfordringen med hvidt er selvfølgelig ikke at komme til at ligne en brud (eller endnu værre - en konfirmand!), men det kan man for det meste komme omkring med de rigtige accessories. Dette outfit fra i går er også et godt eksempel på at man sagtens kan blande forskellige årtier og stadig have et udtryk, som virker meget gennemført, fordi det er så farvekoordineret. Hatten er fra 1940'erne, tasken og øreringe fra 1950'erne, skjorten fra 1960'erne og nederdelen, sandalerne og solbrillerne er nye og fra Top Shop, Swedish Hasbeens og Celine.

Nå ja, og så er min sommerferie jo sådan helt officielt skudt i gang i dag! Åh hvilken lykke!

English recap: Yesterdays white outfit is a great example that you can easily mix and match the different decades but still get a very complete look just by keeping everything in the same color. 1940s hat, 1950s bag and earrings, 1960s shirt and new skirt, shoes and sunglasses from Top Shop, Swedish Hasbeens and Celine.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Last week before summer vacation

foto-161 Kun 5 arbejdsdage før tre hele ugers sommerferie! Udover vores bryllupsrejse i efteråret kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft så lang en ferie og jeg glæder mig som en sindssyg. Den sidste måned har virkelig været heftig, så det falder på et tørt sted med lidt afslapning. Vi har umiddelbart ingen rejseplaner og jeg drømmer faktisk også allermest om en sommer i København med loppemarkeder, masser af god mad, store is og gode venner. Og sikkert også en lille tur ud i det danske sommerland.

Dyb indånding og så tæller jeg dagene ned til fredag, hvor det hele langt om længe bliver en realitet. 5, 4, 3, 2, 1 - sommerferie!

English recap: Longing for 3 weeks of summer vacation! Just 5 more days to go...foto-162 foto-165 IMG_0294 IMG_0446 IMG_0590 IMG_5026 LeMontmartre

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Just ask.

foto_2-321Jeg får så mange gode spørgsmål på mail, Instagram og her på bloggen. Tror mange af svarene kunne komme flere til gode, så derfor tager vi en god gammeldags spørgerunde. Så samler jeg sammen og laver et indlæg med svar. Om vintage, om mig, om Eddie, om kjoler, om København, om hvad I nu synes. Er det ikke en meget god ide? Hit me! English recap: Let's have a good old fashioned Q & A! You ask the questions and I'll try to answer as good as I can. About vintage, about me, about Eddie, about dresses, about Copenhagen, about whatever you like. Hit me!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Long time no see

foto-321Sommetider har jeg så meget energi at jeg slet ikke kan sidde stille. Jeg har tusind ideer og projekter og en følelse af at jeg kan alting. Jeg laver noget konstant, dagene flyver afsted og der er ingen grænser for hvad jeg kan nå - et fuldtidsjob, en (næsten) fuldstidsblog plus en milliard arrangementer og aftaler. Jeg elsker at have travlt, det er sjovt, det er det virkelig og jeg kan bare blive ved. Jeg sover mindre om natten og vågner op med en følelse af at jeg skal videre. Der er en masse jeg skal nå og jeg føler ofte at jeg er bagud. Ved ikke helt med hvad, bare bagud. Selvom det her ikke er et nyt fænomen i mit liv, har jeg stadig svært ved at styre det. Set i bakspejlet burde jeg stoppe op, tage den med ro og bruge et par timer på sofaen en gang i mellem. Gå en tur og lade være med hele tiden at tænke. Og hele tiden skulle have noget ud af min dyrebare tid. Men som det går hver gang, så får denne periode en afslutning. Energien daler og humøret med. Den uendelige træthed melder sig. Og så er der ikke andet at gøre end at sætte tempoet ned. Faktisk bliver det simpelthen fysisk umuligt at gøre andet. Min krop går i stå, vil igenting og hjernen siger også stop. Pludselig kan jeg ikke huske hvilken dag det er eller hvad det er, jeg sidder og laver. Kan ikke finde ud af hvad jeg har lyst til at spise til aftensmad eller beslutte mig for hvilke sko jeg vil have på. Hverdagssmåting bliver meget uoverskuelige.

Og så kommer udfordringerne - alt det jeg satte i gang i min travle periode er jo ikke bare væk, fordi jeg ikke længere har energien til det. Jeg skal på arbejde, overholde mine aftaler og bloggen skriver heller ikke sig selv. Derfor har her været stille, mit yndlingsunivers har måtte lade livet for en tid. De sidste par uger har været så hårde, især denne. Kan slet ikke beskrive hvor træt jeg har været. Derfor har jeg virkelig set frem til weekenden, hvor jeg endelig kunne sove og lave ingenting hele dagen. Og det har jeg gjort. Sovet og spist kage og boret næsen langt ned i den bløde kattemavse og bare siddet i sofaen med verdens sødeste mand. Det hjælper og snart er jeg forhåbentlig fuldstændig ovenpå igen. Og så starter det hele forfra igen, hvis jeg kender mig selv ret.

English recap: About having so much energy and about being oh so tired. Use the Google Translation button to translate.

The winner! And a special offer for all the rest of us!

missgrace_9_stormsmagasin Tusind, tusind tak for alle jeres søde, sjove og ihærdige kommentarer! Jeg elsker at I er lige så begejstrede, som jeg er! Ville ønske at jeg måtte give jer allesammen gavekort (mig selv inkl.), men det går desværre ikke. I denne omgang blev det Sara, som løb med de 1.000 kr til Viola Skys webshop! STORT TILLYKKE! Jeg sender dig fluks en mail.

Til gengæld kan jeg give os alle sammen en rabatkode, som giver hele 15% på Viola Skys webshop indtil d. 1. juli! Så har vi andre ligesom også vundet lidt. Og det er jo rart. Og meget pædagogisk.

Altså - brug rabatkoden STORM når du køber noget skønt hos Viola Sky og der bliver trukket 15% af prisen! Rabatten gælder indtil 1. juli.

Tænker selv at slå til på Miss Sunshine eller Miss Audrey.. eller Miss Naugthy.. eller Miss Peach.. argh det er vildt svært at vælge!

English recap: Get 15% discount on all Viola Sky products all june! Use the code STORM when you buy and you'll get the discount! Pretty good, huh?

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Miss Grace / The nightgown

nightgown_2_stormsmagasin Kan I huske da jeg besøgte Vintage Divine i påsken? Jeg fandt virkelig mange fine ting og kjolerne har allerede været en tur forbi Instagram. Men jeg købte også noget ganske særligt, som jeg lovede at vise ved lejlighed.

Jeg har altid drømt om at eje en lang luksuriøs natkjole, så da Mette viste mig denne, var jeg total solgt. Det er ikke så nemt at finde vintageundertøj og -nattøj, som er i god stand, da det ofte er noget, som er blevet brugt meget og smidt ud siden hen. Denne her natkjole var til gengæld i fantastisk stand, faktisk havde den aldrig været brugt og lå stadig i sin originale æske med prismærket på. Så jeg skyndte mig at sige ja tak - denne her skulle så absolut med hjem.

Jeg er ikke den store fan af joggingtøj og ligende, så når jeg skal slappe af derhjemme, er natkjolen helt perfekt. Den er vildt behagelig, men også vildt smuk. Hvem siger, at man ikke kan flade ud i sofaen foran Netflix og stadig være total Hollywood-glamourøs? Hermed afkræftet!

English recap: Remember when I visited the lovely vintage shop Vintage Divine? Already showed you the dresses I found on Instagram, but this beauty deserved a real shoot. So here it is - my beautiful deadstock Hollywood nightgown! nightgown_stormsmagasin

Foto: Niels Ditlev

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Thank you.

gaver_3_stormsmagasin I denne uge har jeg været så heldig at få de allerfineste gaver ind døren. Og begge fra folk jeg har lært at kende igennem Instagram.gaver_stormsmagasin

Først kom den fineste lyserøde konvolut. Inden i den var søde tanker i et sirligt håndskrevet brev og de smukkeste vintage øreringe. Jeg gispede faktisk højt, da jeg åbnede silkepapiret og de blanke perler kom til syne. Tænk at nogen ville forære mig noget så fint. Det ville Cille. Og jeg blev simpelthen så glad. Tusind, tusind tak. De ligger smukt sammen med alle mine andre juveler og jeg vil tænke på dig, hver gang jeg klipser dem på.gaver_4_stormsmagasin

Senere på ugen kom endnu en pakke! Uden tvivl den mest gennemførte pakke jeg nogensinde har set - ægte vintagestil med brunt indpakningspapir, sort/hvid snor omkring og fine klistermærker. Eddie var ca. lige så spændt, som jeg var og med god grund. I pakken var der smukke Audrey Hepburn på forsiden af et kort, søde ord på den anden side, virkelig lækre svenske mintkarameller og den smukkeste 50'er hat. Alt total blåt/hvidt-farvekoordineret, en absolut fryd for en farvenørd som mig. Pakken var sendt fra Stockholm af sødeste Miriam, som jeg var så heldig at støde på, da jeg var en tur i Malmö tidligere på året. Hun mente at hatten ville få det godt hos mig - og det har den allerede! Jeg elsker den. Tusind tak.gaver_2_stormsmagasin

English recap: This week I received two beautiful gifts from wonderful Instagram friends! First I got some beautiful vintage pearl earrings from Cille and later at big package with a gorgeous 1950s hat and Swedish mint caramels from Miriam. Feel extremely blessed. Thank you SO MUCH.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Miss Grace / 1.000 kr. Viola Sky Giveaway!

missgrace_7_stormsmagasin Lige for tiden kører filmen Grace of Monaco i biografen med Nicole Kidman i hovedrollen. Hun er forresten fuldstændig fejl-casted efter min mening, men det er et kapitel for sig, vi må tage en anden dag. Om ikke andet er det ret fantastisk med en film om Grace Kelly, som for mig er den ultimative klassiske, blonde skønhed og var evig yndig og stilfuld. Selv elsker jeg hendes roller i Hitchcocks film, hvor hun er helt fortryllende.

Samtidig har mit yndlings-lingerie-brand, Viola Sky, ladet sig inspirere af selvsamme skuespillerindes yndige og sarte udtryk og designet et sæt til ære for hende - Miss Grace. Miss Grace er dueblåt med pudderfarvede detaljer og er så fint og delikat, men samtidig virkelig behageligt at have på og kan endda vaskes i maskinen. Og så har det jo det vintagelook, som jeg elsker - pastelfarver, højtaljede trusser, små sløjfer, den fineste chemise og en matchende sovemaske! Her er altså ingen som helst grund til ikke at føle sig som en glamourøs 1950'er filmstjerne på en helt almindelig torsdag. Miss Grace sættet er helt klart en af mine absolutte favoritter fra Viola Sky, men der er bestemt også meget anden som frister. Ville f.eks. elske det gule Miss Sunshine, det fint mønstrede Miss Audrey eller det ferskenfarvede Miss Peach.

Vind et gavekort til Viola Sky for 1.000 kr!

I samarbejde med Viola Sky har jeg fået mulighed for at udlodde et gave kort på 1.000 kr til Viola Skys webshop. Du kan altså selv vælge hvordan du vil bruge pengene, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad dit yndligssæt er. Så for at deltage i konkurrencen skal du:

1. Skrive en kommentar herunder med et link til dit yndlingssæt fra Viola Sky

2. Like Viola Sky på Facebook

3. Krydse fingre og se med, når jeg trækker en vinder torsdag d. 12. juni kl 12.00

Held og lykke!

missgrace_10_stormsmagasinmissgrace_11_stormsmagasinmissgrace_9_stormsmagasinmissgrace_8_stormsmagasinFoto: Niels Ditlev

English recap: My favorite lingerie brand, Viola Sky, made this beautiful Miss Grace edition inspired by ever so elegant Grace Kelly. It's so feminine, delicate and have that vintage feel I love. At the same time it's really comfortable and you can even wash it in the machine. I'm also having a giveaway for for Viola Skys webshop, but only for the Danish readers, sorry...

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Malmö Vintage Expo 2014

vintagemesse_9 Endelig blev det maj måned og blomsterne springer ud og solen skinner og alt det der. Men det jeg faktisk havde glædet mig allermest til, var Vintagemessen i Malmö! Jeg har været helt høj det sidste år over hvor fantastisk det var sidste gang blomsterne sprang ud og solen skinnede og der var Vintagemesse på den anden side af sundet.

Messen åbnede lørdag kl 11 og jeg ville gerne være med helt fra starten. Derfor mødtes jeg med Miss Mia på Hovedbanen kl. lidt i togtid og blev hentet i Malmö af Milan (som jeg faktisk mødte sidste år til selvsamme begivenhed) og sammen gik vi til Folkets Park, hvor messen blev afholdt.

vintagemesse_3 vintagemesse_4

FN92 med tonsvis af smukke hvide kjoler. vintagemesse_11Louise, Emma og Linda fra Vintage Fabriken var også på messen og solgte fine vintagekjoler og andet godt fra deres butik.

vintagemesse_6

Bl.a. bøgerne Vintage Party og Vintage Frisurer.vintagemesse_5

Og Sweedish Hasbeens havde så mange flotte sko med. Til ekstra gode priser. Og jeg kunne ikke dy mig og købte to par mere. Et par orange og et par lyserøde.vintagemesse_15

Amanda Rocket sørgede for vintage stylingen vintagemesse_7vintagemesse_8

Og lige præcis her hos Tant Hulda Vintage fandt jeg den mest fantastiske kjole. Kunne meget vel gå hen og blive årets fund. Købte faktisk to og et forklæde også. Billeder kommer snart! vintagemesse_14

Mondo Kaos smukt repræsenteret!

vintagemesse_2

Mig og Milan <3vintagemesse_16

Tak for i år, Malmö - jeg glæder mig allerede til næste år!

English recap: Had a wonderful time at Malmö Vintage Expo! Hung out with great friends and bought beautiful dresses. What else can you ask for?

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Long weekend part 1 / Miss Grace photo shoot and Tivoli!

missgrace_3_stormsmagasin Der er absolut noget om det der med at tiden går hurtigere, når man har det sjovt. Det har jeg virkelig haft og de sidste fire dage er fløjet afsted. Vi starter med at kigge på torsdag og fredag, som stod på photo shoot og en hel dag med min yndlingsyndlingsmand.missgrace_stormsmagasin

Torsdag stod på photo shoot hos Niels Ditlev, som jeg også lavede disse billeder med. Denne gang var universet lyserødt og lyseblåt og roser og et gammelt sminkebord. Shootet er lavet i samarbejde med Viola Sky og jeg glæder mig helt vildt til at vise jer resultatet. Og en god overraskelse kommer der nemlig også! Forhåbentlig løfter jeg sløret for det hele en gang i næste uge.

missgrace_2_stormsmagasin

Fredag brugte jeg sammen med Jan. Vi har begge rigtig meget at se til og med forskellige arbejdstider, når vi ikke altid at se så meget til hinanden i hverdagen. Derfor havde vi sat hele dagen af til os. Og til hovedrengøring af køkkenet, men det springer vi let og elegant henover og starter med frokost hos en af vores yndlingsrestauranter i København, Atlas Bar. 2 x vegetar tortillas i solen - bedste start på dagen.

tivoli_6_stormsmagasin tivoli_2_stormsmagasin

Min date. tivoli_stormsmagasin

Og mig. Med krøllerne sikret mod blæsevejret og øjnene sikret mod solen med mine nye yndlingssolbriller fra Celine.tivoli_5_stormsmagasin

Og så en tur i Tivoli. Ved ikke hvordan det er lykkedes, men i de fire år vi har kendt hinanden er det ikke lykkedes os at tage i Tivoli sammen. Og vi bor endda virkelig tæt på. Men afsted kom vi og det var så godt at gjorde det. Vejret var helt perfekt og alt var så smukt.tivoli_4_stormsmagasintivoli_7_stormsmagasin

Og vi fik prøvet adskillige rutsjebaner og spillemaskiner og holdt i hånden i ballongyngen og skudt efter blomster og dåser og spist is og pomfritter og alt det der man skal, når man er i Tivoli.

 

tivoli_3_stormsmagasinJeg fik sågar en kæmpe stor hjerteballon inden vi gik hjem og jeg kunne ikke have været gladere. Lige indtil det selvfølgelig lykkedes mig at sprænge den et kvarter efter. Så trøstede Jan med aftensmad på Laundromat og lovede at vi snart skal i Tivoli igen. Og at jeg får en ny ballon.

English recap: Two wonderful days with photo shoot and a whole day in Tivoli with my husband! Use the Google Translation button to get the full translation!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Vintage Frisurer

vintagefrisurer_9_stormsmagasin En af de ting jeg var helt sikker på at jeg ville købe på Vintagemessen i Malmö var den nye bog Vintage Frisurer. Jeg har fulgt lidt med i udviklingen af bogen på Emmas blog og projektet har set vældig lovende ud. Derfor har det kløet i mine fingre for at få fat i den siden den kom ud i marts - og nu lykkedes det endelig!

Bag Vintage Frisurer er lidt af et stjerne-team bestående af blogger, skribent og illustrator Emma Sundh, frisør og stylist Sarah Wing og fotograf Martina Ankarfyr. 3 yderst talentfulde og stilsikre Ladies - og det ses. Jeg er virkelig ret imponeret over hvor smuk og gennemarbejdet bogen er - både som et meget brugbart redskab, men også visuelt. Proppet med enkle, super pædagogiske toturials, smukke billeder og fine illustrationer. Sådan en bog man godt gider at bladre igennem igen og igen. I'm in love. Lad os kigge lidt:

vintagefrisurer_7_stormsmagasin

Bogen lægger ud med en gennemgang af tidligere tiders frisurer fra 1910 - 1960. Elsker at få historien med bag håret, det er en rigtig fin detalje.

vintagefrisurer_2_stormsmagasinvintagefrisurer_6_stormsmagasinHow to do pincurls. Rigtig godt at kunne. Og også sådan jeg sætter mit hår.

vintagefrisurer_3_stormsmagasin vintagefrisurer_4_stormsmagasin

Så. Smukke. Billeder!!! vintagefrisurer_5_stormsmagasin

Til sidst i bogen er en kort gennemgang af makeup og negle. Ret fin bonus hvis man vil have et helstøbt look. Eller bare har lyst til at lege lidt med forskellige udtryk. vintagefrisurer_10_stormsmagasin vintagefrisurer_8_stormsmagasin

Hvis du også vi have fingrene i Vintage Frisurer, kan den købes lige her!

English recap: Bought the new book Vintage Frisurer (Vintage Hairdos) by Emma Sundh, Sarah Wing and Martina Ankarfyr - and it's amazing. Lots of beautiful pictures, illustrations and easy how tos. You can buy the book right here! (in Swedish though...)

Edith & Ella A/W 2014

EE_AW14_2_stormsmagasin Sidste uge var jeg inviteret ud for at se Edith & Ellas efterår/vinter kollektion. Ironisk nok kiggede vi på alle de fine lune, strikkede ting på årets hidtil varmeste dag, til gengæld var der masser af sommerstemning i den fine blomsterkælder med lyserøde balloner, virkelig virkelig gode kager og lemonade. Yes, det var helt perfekt.

EE_AW14_7_stormsmagasin

Virkelig lækre kager fra Summerbird Pure.

EE_AW14_4_stormsmagasinEE_AW14_9_stormsmagasin

Fine Stine Bramsen var også forbi og beviste på allerbedste vis at man sagtens kan være gravid og stadig se fantastisk ud i vintage. Og det er jo det, som er så smart - kan man ikke længere være i en tidsperiode, hvor taljen er smal, så finder man da bare en anden. Og A-kjoler fra 1960'erne passer jo perfekt til en gravid mave. Det gør mig så glad at se.

EE_AW14_10_stormsmagasinDenne her meget fine taske gjorde mig bestemt også meget glad.

EE_AW14_11_stormsmagasin

Line Markvardsen, som er hjertet og designeren bag Edith & Ella bød velkommen og fortalte om den nye kollektion. I år er det lidt mere særligt end normalt, Edith & Ella fylder nemlig hele 10 år. Hvilket får mig til at føle mig en anelse gammel, jeg kan nemlig tydelig huske dengang de kom frem.

EE_AW14_13_stormsmagasin

Jeg har altid været meget begejstret for Edith & Ellas feminine og farverige univers og denne kollektion er bestemt ingen undtagelse. Især er jeg mere end forelsket i alle de smukke sko og har allerede visualiseret dem alle sammen hjemme i min garderobe. Mon ikke også nogle af dem flytter ind en dag...

EE_AW14_5_stormsmagasin

Apropos 1960'erne. Denne her hvide kjole var så fin med perlebesætninger på ærmer, lommer og halsudskæring.EE_AW14_3_stormsmagasin

Tusind tak til Line og resten af Edith & Ella holdet for en rigtig hyggelig, velsmagende, super gennemført og inspirerende eftermiddag! Og endnu en gang stort tillykke med jubilæet og den nye smukke kollektion!

English recap: Last week I was invited to see Edith & Ella A/W 2014 collection. Had a wonderful afternoon with lovely girls, beautiful clothes and amazing cakes!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Vintage Divine Giveaway - The 3 winners!

vintagedivine_4_stormsmagasinTusind TAK for alle jeres fine kommentarer og links til jeres yndlingskjoler! Jeg har trukket 3 tilfældige vindere og de heldige er:

Trine, Rie og Iben!

Stort tillykke med jeres gavekort - jeg sender jer en mail med yderligere oplysninger!

 

English recap: Thank you so much for all your comments and links to your favorite vintage dresses! I've picked three random winners:

Trine, Rie and Iben!

Congratulations! - I'll send you an email!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

See you tomorrow, Malmö!

DSC3044-1024x767 I morgen er der endnu en gang Vintagemesse i Malmö og jeg har glædet mig hele året til denne fantastiske begivenhed! En hel weekend fyldt med vintagekjoler, god musik og fine events. Jeg glæder jeg mig helt vildt meget til at hilse på alle dem jeg kender og dem jeg ikke kender, lede efter gemte skatte, se modeshow og kigge forbi Vintage Fabriken og købe Emma Sundhs nye bog Vintage Frisurer. Fohåbentlig finder jeg også en ny gammel kjole eller to, så ville min dag være helt perfekt. For at varme lidt op inden i morgen er her programmet for i år samt et par billeder fra sidste år. Verdens bedste weekend.

English recap: Very much looking forward to the Malmö Vintage Exhibition tomorrow!

1175502_647456235324338_4939987359668654584_nvintagemesse_program2014_stormsmagasin

DSC2798-1024x681DSC2856-1024x768 DSC2954-1024x768DSC2831-1024x767

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'