New stuff in our living room

skoleskab_2_stormsmagasinDenne sommer kunne jeg se frem til hele tre ugers ferie hjemme i gode gamle København. Og hvilken ferie! Jeg havde mange og store planer om alt det jeg skulle nå - og alt det jeg ikke skulle nå. Det viste sig så at København også holdt sommerferie og diskede op med sådan ca. 30 grader næsten hver eneste dag i tre uger i streg. Og 30 grader er altså ret meget og ret varmt når man bor midt i byen på 4. og 5. sal. Så alt det der praktiske med at få ryddet op i kælderen, smidt ting ud og anskaffet sig nye (gamle) og gjort mega hovedrent, kom jeg aldrig rigtig i gang med. I stedet nød jeg smukke solrige København hver eneste dag - og det var i virkeligheden nok også det allerbedste. Men altså, to ting fik jeg dog ordnet. Og endda noget som har stået på ønskelisten længe, så det var rigtig rart. Først i ferien lokkede jeg min far en tur i IKEA (mod kage og aftensmad, virker hver gang) og fik denne stol med hjem. Mig og Jan har længe ledt efter en ligende stol og kigget på Lauritz.com, Den Blå Avis, loppemarkeder og diverse butikker. Men den helt rigtige fandt vi aldrig - lige indtil denne dukkede op. IKEA har nemlig valgt at reproducere nogle klassikere og her i blandt den fine lænestol. Heldigvis er det ikke det sædvanlige IKEA-laminat-helvede, men massiv birk og faktisk rigtig fin kvalitet. Og god at sidde i er den også, det er både Jan og Eddie og jeg blevet enige om. Total godkendt om man vil. Puden røg også med hjem fra IKEA, den passer så godt til, synes jeg. stol_2_stormsmagasin stol_stormsmagasin

skoleskab_stormsmagasin

Andet møbelindkøb i ferien blev dette gamle skoleskab fra en af mine absolutte yndlingsbutikker Affär i Skydebanegade. Har efterhånden rigtig mange ting fra Leas fine butik og denne her skulle altså også med hjem. Eller det vil sige - jeg overførte pengene, mens min søde bror og mand bandende og svovlende baksede det store skab op på 4. sal. Vi har længe snakket om at anskaffe os en skænk til al det vintage porcelæn og mange glas jeg køber, ja faktisk har jeg fået forbud om at købe mere før vi fik fat på noget opbevaringsplads. Det hjalp i den grad på motivationen. Og så var det jo at jeg fik øje på dette fine skab i Affär og slog til. (Sådan noget skal man ikke tænke for længe over, det ved jeg desværre af bitter erfaring.) Skabet er lidt større end det jeg egentlig havde forestillet mig at vi skulle have, men da det er lyst syner det ikke voldsomt. Til gengæld er der jo plads til endnu flere loppefund i det og det skal man bestemt ikke kimse af.

skoleskab_3_stormsmagasinEnglish recap: Got some new furnitures in our living room - a 50s inspired chair from IKEA and a vintage school closet from on of my favorite shops Affär. Use the Google Translation button to get the full translation.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

BIRTHDAY GIVEAWAY NO. 1 // Ecouture by Lund

ecouture_3_stormsmagasin Ingen fødselsdag uden fødselsdagsgaver! Sådan er det bare. Og da bloggen fylder 2 er der naturligvis også 2 gaver på højkant. Den ene i dag og den anden i næste uge. Og det er altså virkelig fine gaver, synes jeg. Det håber jeg også at I synes!

Den første fødselsdagsgave er det perfekte forklæde, hvis I spørger mig. Og så hedder det Karen, det er lidt hyggeligt. Så pænt og meget anvendeligt. Elsker når noget praktisk er så fint at man har lyst til at bruge det hele tiden, selvom det alligevel ville være lidt sært at have forklæde på 24/7. Det er egentlig lidt lige som denne her.

Forklædet er fra det danske mærke Ecouture by Lund og de er altså ret seje synes jeg - de laver smukt vintage- og retroinspireret tøj, men går samtidig ikke på kompromis med deres værdier: alt er skabt af de bedste og mest miljørigtige materialer og er foruden kommet til verden under ordentlige forhold. Det giver mig ro i maven. En af grundende til jeg holder så meget af vintage, er jo netop at jeg slipper for at lægge en masse penge i en industri, som er ekstrem belastende for både mennesker, dyr og natur. Det føles rigtig godt og et argument, som er svært at være uenig i. Når nu man ikke kan få alt hvad man ønsker sig i en miljøvenlig vintage-udgave er det jo fantastisk at firmaer som Ecouture findes i stedet. Læs meget mere om Ecoutures holding til tøjproduktion og miljø lige her. Virkelig meget i orden.

Har du lyst til at vinde et forklæde ligesom mit, skal du bare skrive en kommentar herunder og fortælle mig hvilken farve du helst du vil have. Der finders flere forskellige og de kan ses her. Jeg trækker en vinder tirsdag d. 12. august kl. 12.00. Held og lykke!

English recap: Birthdays means presents and I have two for you! The first one is this pretty apron from the Danish brand Ecouture by Lund. Ecouture creates vintage and retro inspired clothes, all made with respect for human beings, animals and the environment. You can read their thoughts on the environment and social responsibility right here. Way to go! 

If you want to win this lovely apron all you have to do is go to the website, choose your favorite color and tell me which one you prefer in a comment below. I'll pick a winner August 12. at noon. Good luck!

happybirthday_6_stormsmagasinecouture_stormsmagasinecouture_4_stormsmagasin happybirthday_7_stormsmagasin

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Old is gold

mufunea_2_stormsmagasin Jeg må indrømme at jeg ikke altid er lige god til at huske også at kigge forbi de små genbrugsbutikker, som Røde Kors og Frelsens Hær og den slags. Er så forkælet at have så mange vintagebutikker lige om hjørnet at jeg ofte bruger min sparsomme tid der i stedet. Men for et par dage siden cyklede jeg forbi Røde Kors' lille butik på Gammel Kongevej, Munufea, og spottede et tørklæde i vinduet. Selvom der kun var 10 minutter til lukketid, nåede jeg lige at kigge butikken igennem og fandt foruden det fine tørklæde, det lækreste bubblegum-lyserøde uldtørklæde til de der kolde og mørke vinterdage, som er så langt væk lige nu. Og så denne fine, lette 60er kåbe! Har ledt efter sådan en i et stykke tid nu og der var den jo - lige for næsen af mig. Flæser og roser og helt helt perfekt i disse dage, hvor jeg næsten ikke orker at have tøj på i vores varme lejlighed. Og sammen med en fin underkjole, et tørklæde i håret og perleøreklips udgør det perfekte hjemme-afslapningstøj som både er glamourøst og behageligt - ingen joggingbukser her, tak!

Alt i alt gav jeg 80 kr. for de tre fine fund, men endnu bedre fik jeg skrevet en vigtig note to self bag øret: Husk de små genbrugsbutikker!

English recap: Found this pretty 60s housecoat the other day at a local thrift store. Also found a simple dotted scarf and a beautiful woolen bubblegum scarf for those cold and dark winter days. Everything for under 15$ - and a note to self: remember the small thrift shops too! mufunea_stormsmagasin

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Lady Storm photo shoot - on TV!

Lady StormKan I huske de hersens meget, meget fine billeder? Det er jo ved at være et halvt år siden vi skød dem - og dengang var DRs Skattejægerne også med for at dokumentere dagen og alle de smukke vintagekjoler. Og i går blev det så endelig sendt! Skulle nogen have misset det, kan det ses lige her. Billederne er selvfølgelig taget af Kirstine Ploug og alle smykker og kjoler er fra FN92. English recap: Remember these pictures? They were shot in November last year and yesterday the whole photo shoot was on the Danish TV show The Treasure Hunters! I'm not sure if you are able to watch it outside Denmark, but you get the link anyway.

Lady Storm Lady Storm Lady Storm Lady Storm Lady Storm Lady Storm Fotograf Kirstine Ploug, Ploug-Fotografi Lady Storm

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Birthday ice creams

happybirthday_10_stormsmagasin Som jeg lovede i går - her er opskrifterne på tre gange fødselsdagsis!

Noget af det allerbedste ved sommeren er jo helt klart is! Jeg spiser næsten aldrig is resten af året, det forsvinder egentlig lidt ud af min bevidsthed, men lige så snart graderne stiger og solen kommer frem vil jeg have is - og allerhelst gammeldags isvafler! Det er noget meget hyggeligt og festligt over denne perfekte dessert, man ikke behøver sidde stille med. Men noget jeg aldrig rigtig kan forstå er hvorfor man altid får det samme, når man køber en gammeldags vaffel. Hvorfor kan man ikke få forskellige vafler? Og hvad med frugt og nødder? Eller skumfiduser? Mere ligegyldig pynt ville heller ikke skade set i mit perspektiv. Derfor udviklede jeg tre varianter over den gode gamle isvaffel - Bananasplit to go, Jordbær og makroner og Kold kakao.

Allerførst dyppede jeg de tre vafler i mørk smeltet chokolade, derefter fik den ene krymmel, den anden kandiserede lavendler og den sidste forblev ren chokolade. Jeg satte dem til at størkne i gamle høje champagneglas - både praktisk og flot! Og så var der ikke andet tilbage end bare at fylde alt muligt godt i.

happybirthday_2_stormsmagasinhappybirthday_stormsmagasinhappybirthday_11_stormsmagasin

1. Bananasplit to go

Min ultimative yndlingsdessert i en praktisk to go version. Vaniljeis, 1/2 banan i tern, flødeskum og ristede mandler. På toppen et rødt kirsebær for et ægte oldschool isdesserts-look.

happybirthday_8_stormsmagasin3. Kold kakao

Den klassiske varme fødselsdagskakao i en kold version med tre enkle ingridienser - chokoladeis, flødeskum og skumfiduser på toppen. Og et sugerør, så er ingen vist i tvivl.

2. Jordbær og makroner

3-4 jordbær i skiver, nougatis og et par knuste hjemmelavede makroner. Pyntet med krymmel og små flag. Fordi det er så festligt.

happybirthday_9_stormsmagasin

Et voila! Tre festlige (og ekstremt nemme) desserter!

English recap: As promised here are the recipes for the birthday ice creams! At first I dipped the cones in melted dark chocolate and sprinkled with candied lavender and sprinkles. Then I made three different ice creams -

1. Banana split to go - Vanilla ice cream, 1/2 diced banana, whipped cream and roasted almonds. Top off with a cherry for an old school banana split look.

2. Strawberries - Nougat ice cream, homemade almond macaroons and 3-4 sliced strawberries. Add sprinkles and flags and you're all good!

3. Cold chocolate - Like hot chocolate, just cold! Chocolate ice cream, whipped cream and marshmallows. And a cute straw, if you like.

Enjoy!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

HAPPY BIRTHDAY!

http://youtu.be/yJgr1rvdU4s Sådan nogenlunde på det her tidspunkt for to år siden kom Storms Magasin til verden. Jeg overvejede virkelig længe om det nu var en god ide at starte en blog og om det ikke var lidt for selvcentreret og overfladisk. Det er det muligvis på mange måder, men det er derimod aldrig kedeligt at høre om folk som er passionerede og brænder for noget. Og da jeg følte (og stadig føler) at vintagekjolerne virkelig trængte sig på, kastede jeg mig alligevel ud i det. Kjolerne var efterhånden blevet så stor og integreret del af mit liv at de havde brug for sit eget univers - et sted de kunne blive set og delt og få den opmærksomhed, de fortjener. I starten var det meget grænseoverskridende at skrive noget som helst og endnu værre at få taget billeder. Hver gang jeg trykkede på publish knappen og et indlæg røg ud i cyper space gav det et lille gip i mig - meget ambivalent håbede jeg at nogle ville se det og samtidig at ingen nogensinde ville opdage det. Men nogen så det (heldigvis! og tak for det) og det var der, det begyndte at give mening og blive sjovt. Nogle kommenterede på det jeg havde skrevet og de billeder jeg havde delt - søde ord, gode tips, masser af spørgsmål, hurra-råb og andet godt begyndte at tikke ind på bloggen og i min indbakke. Mange af personlighederne bag ordene har jeg været så heldig også at møde i den virkelige verden og det er jo det allerbedste! I er så fine - både på nettet og i virkeligheden! Jeg håber virkelig I ved hvor glad jeg er for at I kigger med og skriver til mig.

Så et stort tillykke til Storms Magasin og et endnu større  T A K  til jer fordi I hjælper mig med at give bloggen liv!

ps. Sådan her vil jeg allerhelst fejre en festlig dag i denne hedebølge - med store is! Opskrifterne får I i morgen!

Verdens bedste storebror, Peter Storm Hansen, har lavet filmen som en gave på denne fine dag og musikken er naturligvis Fly Me To The Moon af Frank Sinatra.

English recap: Today Storms Magasin turns 2 years old! When I first started blogging I had a lot of concerns about it, but I'm really happy I did it after all. Thank you for being a part of this little universe of mine <3 And what better way to cerebrate this wonderful birthday than to eat big ice creams? Tomorrow I'll share the recipes with you!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

I made a dress! Well, almost...

foto 3Kan I huske at jeg var til workshop hos Nanna fra How to do Fashion? Der fik jeg muligheden for at lave mit helt eget snitmønster ud fra modellen Dragør. Da det var første gang jeg kastede mig ud i så stort et syprojekt, nåede jeg ikke helt i land og kjolen har derefter ligget lidt. Den manglede de sidste justeringer og at få sat nederdelen på overstykket. Heldigvis kender jeg mig selv godt nok til at vide at det nok var en god ide at lade den ligge lidt og få hjælp til det sidste. Jeg er nemlig den der frygtlig utålmodige type, som tror jeg har styr på det og bare drøner det hele igennem symaskinen, for derefter at finde ud af at jeg har syet stoffet helt forkert sammen. Og derudover også har fået en anden kjole syet ind i det mislykkede projekt. Gerne den jeg har på. Jojo det kan sagtens ske. Heldigvis har min mor rigtig godt styr på det med nål og tråd og har hjulpet mig med at få kjolen helt færdig. Vidste I egentlig godt at hun har en lille butik med garn og stof? Det er der jeg har købt stoffet til kjolen. Og den er faktisk blevet virkelig flot! Tænk at jeg har været med til at sy noget jeg med stolthed tager på og viser frem - jeg er vældig emsig med mine kjoler, så det er altså en ret stor ting. Jeg må indrømme at jeg nok aldrig bliver typen, som syr en hel masse, men er glad for at jeg fik lov at prøve kræfter med det. Sådan rigtigt. Det var sjovt! Og lidt frustrerende. Men det endelige resultat var timerne værd - kjoler sidder som smurt, har fine detaljer og så er den helt min egen! Jo, jeg er egentlig lidt stolt. Det er da okay, ikke?

English recap: Remember this dress project? With a little help from my mum I finally finished the dress and was able to take her out in the sun. Very happy with the result - how do you like it?foto-323

foto 1

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Q and A. Part 1

foto-6Tusind tak for alle jeres fine spørgsmål! En del handler om hår og makeup, så det får sin egen post en anden gang. Også mange spørgsmål om København, her laver jeg en lille guide til mine yndslingssteder ved lejlighed.  

Men altså også mange andre gode spørgsmål og her kommer første del!

Q: Hvor køber du kjolerne (mener du har nævnt Etsy, men er der andre steder)? Og køber du kun ægte vintage eller også reproduktioner?

A: Jeg køber sommetider kjoler på Etsy, men oftest og allerhelst køber jeg dem i Københavns vintagebutikker. Jeg synes det er sjovest at lede i "virkeligheden" frem for nettet og kender efterhånden også de fleste butiksejere. Og så vil jeg gerne støtte op om de danske butikker ellers risikerer vi jo at de forsvinder og det ville være frygtelig trist.

Ca. 90% af min garderobe er vintage, resten er nyt. Jeg køber f.eks. altid nye sko og også nogle cardigans og en nederdel eller andet i ny og næ. Men jeg vil helst købe vintage. Ikke fordi jeg ikke kan lide nyt tøj, men jeg synes bare det er meget sjovere at gøre unikke vintagefund end at købe det alle andre har. Og så er det miljøvenligt, det er også vigtigt for mig. Derfor køber jeg heller aldrig reproduktioner, så går ideen lidt af for mig.

969158_269743239833713_215966018_n

Q: Hvilke blogs læser du?

A: Uh der er mange gode, se dem allesammen lige her!

foto-314_2Q: Indretter du dig som i halvtredserne? Lever du som dengang, sådan i hovedtræk?

A: Det er på ingen måde mit mål hverken at ligne eller indrette mig præcis som man gjorde i 1950'erne. Jeg har dog en del møbler fra 1940 - 1960 af samme grund, som jeg køber tøj fra denne periode: jeg elsker det visuelle udtryk og kvaliteten. Og så har jeg det bedst med at købe brugt. Jeg er ikke en fan af det stigende overforbrug og hele køb-og-smid-væk-kulturen som er meget fremherskende i den vestlige verden. Læs eventuelt et af mine ældre indlæg hvor jeg svarer lidt mere uddybende.

foto-12

Q: Hvad laver du, når du ikke køber vintagekjoler? Arbejder du med det?

A: Jeg arbejder ikke med vintage andet end med bloggen og alle de projekter det fører med sig selvfølgelig. Mit "rigtige" job er som art director på et reklamebureau og her kan jeg heldigvis klæde mig lige præcis som jeg har lyst til!

foto-202

Q: På din blog savner jeg en søgefunktion, for måske har du allerede skrevet om flere af de ting jeg spørger om tidligere. Jeg savner også ”tags”, så jeg kan læse om det jeg har lyst til. Men måske er du ude efter det enkle look, ala gammeldags dameblad, hvor der ikke var 117 irriterende og meget kulørte overskrifter.

A: Der findes allerede en søgefunktion og tags, men de fungerer ikke på mobil - prøv at tjekke bloggen på en computer, så skulle du gerne kunne se det hele i højre side.

IMG_3922Q: Hvad er forskel på vintage og retro og pinup? Hvornår er det det ene og det andet?

A: Vintage er en svær størrelse for der findes ikke nogen endegyldig definition, i hvert fald ikke når det kommer til tøj. I min verden (og mange andres) er vintagetøj fra 1920 - 1979. Er tøjet fra før 1920 man betegne det som antikt. Retro er egentlig bare en betegnelse for ting, som ikke er nutidige, men når man snakker om retrotøj er det ofte tøj fra 50'erne - 70'erne. Repro derimod er tøj, som er lavet i dag, men ligner vintage. Pinup er et begreb, som kommer fra mandeblade fra 1940 - 1960. Midt i bladet var ofte et plakat af en letpåklædt kvinde man kunne tage ud og hænge op - deraf navnet "pin up". Pinup-stilen er derfor mere sexet, men stadig forholdsvis sober.

Retro, pinup og vintage er som sådan ikke tre forskellige stilarter, men forskellige begreber, som ofte dækker over de samme ting.

English recap: Answers to your questions. Use the Google Translation button to translate.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Yesterdays (white) outfit

whiteoutfit_stormsmagasinJeg er vældig begejstret for alt som er hvidt for tiden. Det er jeg egentlig altid, men nu hvor det er sommer og solen skinner, er hvidt ligesom bare endnu mere indbydende. Udfordringen med hvidt er selvfølgelig ikke at komme til at ligne en brud (eller endnu værre - en konfirmand!), men det kan man for det meste komme omkring med de rigtige accessories. Dette outfit fra i går er også et godt eksempel på at man sagtens kan blande forskellige årtier og stadig have et udtryk, som virker meget gennemført, fordi det er så farvekoordineret. Hatten er fra 1940'erne, tasken og øreringe fra 1950'erne, skjorten fra 1960'erne og nederdelen, sandalerne og solbrillerne er nye og fra Top Shop, Swedish Hasbeens og Celine.

Nå ja, og så er min sommerferie jo sådan helt officielt skudt i gang i dag! Åh hvilken lykke!

English recap: Yesterdays white outfit is a great example that you can easily mix and match the different decades but still get a very complete look just by keeping everything in the same color. 1940s hat, 1950s bag and earrings, 1960s shirt and new skirt, shoes and sunglasses from Top Shop, Swedish Hasbeens and Celine.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Last week before summer vacation

foto-161 Kun 5 arbejdsdage før tre hele ugers sommerferie! Udover vores bryllupsrejse i efteråret kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har haft så lang en ferie og jeg glæder mig som en sindssyg. Den sidste måned har virkelig været heftig, så det falder på et tørt sted med lidt afslapning. Vi har umiddelbart ingen rejseplaner og jeg drømmer faktisk også allermest om en sommer i København med loppemarkeder, masser af god mad, store is og gode venner. Og sikkert også en lille tur ud i det danske sommerland.

Dyb indånding og så tæller jeg dagene ned til fredag, hvor det hele langt om længe bliver en realitet. 5, 4, 3, 2, 1 - sommerferie!

English recap: Longing for 3 weeks of summer vacation! Just 5 more days to go...foto-162 foto-165 IMG_0294 IMG_0446 IMG_0590 IMG_5026 LeMontmartre

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Just ask.

foto_2-321Jeg får så mange gode spørgsmål på mail, Instagram og her på bloggen. Tror mange af svarene kunne komme flere til gode, så derfor tager vi en god gammeldags spørgerunde. Så samler jeg sammen og laver et indlæg med svar. Om vintage, om mig, om Eddie, om kjoler, om København, om hvad I nu synes. Er det ikke en meget god ide? Hit me! English recap: Let's have a good old fashioned Q & A! You ask the questions and I'll try to answer as good as I can. About vintage, about me, about Eddie, about dresses, about Copenhagen, about whatever you like. Hit me!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Long time no see

foto-321Sommetider har jeg så meget energi at jeg slet ikke kan sidde stille. Jeg har tusind ideer og projekter og en følelse af at jeg kan alting. Jeg laver noget konstant, dagene flyver afsted og der er ingen grænser for hvad jeg kan nå - et fuldtidsjob, en (næsten) fuldstidsblog plus en milliard arrangementer og aftaler. Jeg elsker at have travlt, det er sjovt, det er det virkelig og jeg kan bare blive ved. Jeg sover mindre om natten og vågner op med en følelse af at jeg skal videre. Der er en masse jeg skal nå og jeg føler ofte at jeg er bagud. Ved ikke helt med hvad, bare bagud. Selvom det her ikke er et nyt fænomen i mit liv, har jeg stadig svært ved at styre det. Set i bakspejlet burde jeg stoppe op, tage den med ro og bruge et par timer på sofaen en gang i mellem. Gå en tur og lade være med hele tiden at tænke. Og hele tiden skulle have noget ud af min dyrebare tid. Men som det går hver gang, så får denne periode en afslutning. Energien daler og humøret med. Den uendelige træthed melder sig. Og så er der ikke andet at gøre end at sætte tempoet ned. Faktisk bliver det simpelthen fysisk umuligt at gøre andet. Min krop går i stå, vil igenting og hjernen siger også stop. Pludselig kan jeg ikke huske hvilken dag det er eller hvad det er, jeg sidder og laver. Kan ikke finde ud af hvad jeg har lyst til at spise til aftensmad eller beslutte mig for hvilke sko jeg vil have på. Hverdagssmåting bliver meget uoverskuelige.

Og så kommer udfordringerne - alt det jeg satte i gang i min travle periode er jo ikke bare væk, fordi jeg ikke længere har energien til det. Jeg skal på arbejde, overholde mine aftaler og bloggen skriver heller ikke sig selv. Derfor har her været stille, mit yndlingsunivers har måtte lade livet for en tid. De sidste par uger har været så hårde, især denne. Kan slet ikke beskrive hvor træt jeg har været. Derfor har jeg virkelig set frem til weekenden, hvor jeg endelig kunne sove og lave ingenting hele dagen. Og det har jeg gjort. Sovet og spist kage og boret næsen langt ned i den bløde kattemavse og bare siddet i sofaen med verdens sødeste mand. Det hjælper og snart er jeg forhåbentlig fuldstændig ovenpå igen. Og så starter det hele forfra igen, hvis jeg kender mig selv ret.

English recap: About having so much energy and about being oh so tired. Use the Google Translation button to translate.

The winner! And a special offer for all the rest of us!

missgrace_9_stormsmagasin Tusind, tusind tak for alle jeres søde, sjove og ihærdige kommentarer! Jeg elsker at I er lige så begejstrede, som jeg er! Ville ønske at jeg måtte give jer allesammen gavekort (mig selv inkl.), men det går desværre ikke. I denne omgang blev det Sara, som løb med de 1.000 kr til Viola Skys webshop! STORT TILLYKKE! Jeg sender dig fluks en mail.

Til gengæld kan jeg give os alle sammen en rabatkode, som giver hele 15% på Viola Skys webshop indtil d. 1. juli! Så har vi andre ligesom også vundet lidt. Og det er jo rart. Og meget pædagogisk.

Altså - brug rabatkoden STORM når du køber noget skønt hos Viola Sky og der bliver trukket 15% af prisen! Rabatten gælder indtil 1. juli.

Tænker selv at slå til på Miss Sunshine eller Miss Audrey.. eller Miss Naugthy.. eller Miss Peach.. argh det er vildt svært at vælge!

English recap: Get 15% discount on all Viola Sky products all june! Use the code STORM when you buy and you'll get the discount! Pretty good, huh?

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Miss Grace / The nightgown

nightgown_2_stormsmagasin Kan I huske da jeg besøgte Vintage Divine i påsken? Jeg fandt virkelig mange fine ting og kjolerne har allerede været en tur forbi Instagram. Men jeg købte også noget ganske særligt, som jeg lovede at vise ved lejlighed.

Jeg har altid drømt om at eje en lang luksuriøs natkjole, så da Mette viste mig denne, var jeg total solgt. Det er ikke så nemt at finde vintageundertøj og -nattøj, som er i god stand, da det ofte er noget, som er blevet brugt meget og smidt ud siden hen. Denne her natkjole var til gengæld i fantastisk stand, faktisk havde den aldrig været brugt og lå stadig i sin originale æske med prismærket på. Så jeg skyndte mig at sige ja tak - denne her skulle så absolut med hjem.

Jeg er ikke den store fan af joggingtøj og ligende, så når jeg skal slappe af derhjemme, er natkjolen helt perfekt. Den er vildt behagelig, men også vildt smuk. Hvem siger, at man ikke kan flade ud i sofaen foran Netflix og stadig være total Hollywood-glamourøs? Hermed afkræftet!

English recap: Remember when I visited the lovely vintage shop Vintage Divine? Already showed you the dresses I found on Instagram, but this beauty deserved a real shoot. So here it is - my beautiful deadstock Hollywood nightgown! nightgown_stormsmagasin

Foto: Niels Ditlev

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Thank you.

gaver_3_stormsmagasin I denne uge har jeg været så heldig at få de allerfineste gaver ind døren. Og begge fra folk jeg har lært at kende igennem Instagram.gaver_stormsmagasin

Først kom den fineste lyserøde konvolut. Inden i den var søde tanker i et sirligt håndskrevet brev og de smukkeste vintage øreringe. Jeg gispede faktisk højt, da jeg åbnede silkepapiret og de blanke perler kom til syne. Tænk at nogen ville forære mig noget så fint. Det ville Cille. Og jeg blev simpelthen så glad. Tusind, tusind tak. De ligger smukt sammen med alle mine andre juveler og jeg vil tænke på dig, hver gang jeg klipser dem på.gaver_4_stormsmagasin

Senere på ugen kom endnu en pakke! Uden tvivl den mest gennemførte pakke jeg nogensinde har set - ægte vintagestil med brunt indpakningspapir, sort/hvid snor omkring og fine klistermærker. Eddie var ca. lige så spændt, som jeg var og med god grund. I pakken var der smukke Audrey Hepburn på forsiden af et kort, søde ord på den anden side, virkelig lækre svenske mintkarameller og den smukkeste 50'er hat. Alt total blåt/hvidt-farvekoordineret, en absolut fryd for en farvenørd som mig. Pakken var sendt fra Stockholm af sødeste Miriam, som jeg var så heldig at støde på, da jeg var en tur i Malmö tidligere på året. Hun mente at hatten ville få det godt hos mig - og det har den allerede! Jeg elsker den. Tusind tak.gaver_2_stormsmagasin

English recap: This week I received two beautiful gifts from wonderful Instagram friends! First I got some beautiful vintage pearl earrings from Cille and later at big package with a gorgeous 1950s hat and Swedish mint caramels from Miriam. Feel extremely blessed. Thank you SO MUCH.

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Miss Grace / 1.000 kr. Viola Sky Giveaway!

missgrace_7_stormsmagasin Lige for tiden kører filmen Grace of Monaco i biografen med Nicole Kidman i hovedrollen. Hun er forresten fuldstændig fejl-casted efter min mening, men det er et kapitel for sig, vi må tage en anden dag. Om ikke andet er det ret fantastisk med en film om Grace Kelly, som for mig er den ultimative klassiske, blonde skønhed og var evig yndig og stilfuld. Selv elsker jeg hendes roller i Hitchcocks film, hvor hun er helt fortryllende.

Samtidig har mit yndlings-lingerie-brand, Viola Sky, ladet sig inspirere af selvsamme skuespillerindes yndige og sarte udtryk og designet et sæt til ære for hende - Miss Grace. Miss Grace er dueblåt med pudderfarvede detaljer og er så fint og delikat, men samtidig virkelig behageligt at have på og kan endda vaskes i maskinen. Og så har det jo det vintagelook, som jeg elsker - pastelfarver, højtaljede trusser, små sløjfer, den fineste chemise og en matchende sovemaske! Her er altså ingen som helst grund til ikke at føle sig som en glamourøs 1950'er filmstjerne på en helt almindelig torsdag. Miss Grace sættet er helt klart en af mine absolutte favoritter fra Viola Sky, men der er bestemt også meget anden som frister. Ville f.eks. elske det gule Miss Sunshine, det fint mønstrede Miss Audrey eller det ferskenfarvede Miss Peach.

Vind et gavekort til Viola Sky for 1.000 kr!

I samarbejde med Viola Sky har jeg fået mulighed for at udlodde et gave kort på 1.000 kr til Viola Skys webshop. Du kan altså selv vælge hvordan du vil bruge pengene, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad dit yndligssæt er. Så for at deltage i konkurrencen skal du:

1. Skrive en kommentar herunder med et link til dit yndlingssæt fra Viola Sky

2. Like Viola Sky på Facebook

3. Krydse fingre og se med, når jeg trækker en vinder torsdag d. 12. juni kl 12.00

Held og lykke!

missgrace_10_stormsmagasinmissgrace_11_stormsmagasinmissgrace_9_stormsmagasinmissgrace_8_stormsmagasinFoto: Niels Ditlev

English recap: My favorite lingerie brand, Viola Sky, made this beautiful Miss Grace edition inspired by ever so elegant Grace Kelly. It's so feminine, delicate and have that vintage feel I love. At the same time it's really comfortable and you can even wash it in the machine. I'm also having a giveaway for for Viola Skys webshop, but only for the Danish readers, sorry...

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Malmö Vintage Expo 2014

vintagemesse_9 Endelig blev det maj måned og blomsterne springer ud og solen skinner og alt det der. Men det jeg faktisk havde glædet mig allermest til, var Vintagemessen i Malmö! Jeg har været helt høj det sidste år over hvor fantastisk det var sidste gang blomsterne sprang ud og solen skinnede og der var Vintagemesse på den anden side af sundet.

Messen åbnede lørdag kl 11 og jeg ville gerne være med helt fra starten. Derfor mødtes jeg med Miss Mia på Hovedbanen kl. lidt i togtid og blev hentet i Malmö af Milan (som jeg faktisk mødte sidste år til selvsamme begivenhed) og sammen gik vi til Folkets Park, hvor messen blev afholdt.

vintagemesse_3 vintagemesse_4

FN92 med tonsvis af smukke hvide kjoler. vintagemesse_11Louise, Emma og Linda fra Vintage Fabriken var også på messen og solgte fine vintagekjoler og andet godt fra deres butik.

vintagemesse_6

Bl.a. bøgerne Vintage Party og Vintage Frisurer.vintagemesse_5

Og Sweedish Hasbeens havde så mange flotte sko med. Til ekstra gode priser. Og jeg kunne ikke dy mig og købte to par mere. Et par orange og et par lyserøde.vintagemesse_15

Amanda Rocket sørgede for vintage stylingen vintagemesse_7vintagemesse_8

Og lige præcis her hos Tant Hulda Vintage fandt jeg den mest fantastiske kjole. Kunne meget vel gå hen og blive årets fund. Købte faktisk to og et forklæde også. Billeder kommer snart! vintagemesse_14

Mondo Kaos smukt repræsenteret!

vintagemesse_2

Mig og Milan <3vintagemesse_16

Tak for i år, Malmö - jeg glæder mig allerede til næste år!

English recap: Had a wonderful time at Malmö Vintage Expo! Hung out with great friends and bought beautiful dresses. What else can you ask for?

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'

Long weekend part 1 / Miss Grace photo shoot and Tivoli!

missgrace_3_stormsmagasin Der er absolut noget om det der med at tiden går hurtigere, når man har det sjovt. Det har jeg virkelig haft og de sidste fire dage er fløjet afsted. Vi starter med at kigge på torsdag og fredag, som stod på photo shoot og en hel dag med min yndlingsyndlingsmand.missgrace_stormsmagasin

Torsdag stod på photo shoot hos Niels Ditlev, som jeg også lavede disse billeder med. Denne gang var universet lyserødt og lyseblåt og roser og et gammelt sminkebord. Shootet er lavet i samarbejde med Viola Sky og jeg glæder mig helt vildt til at vise jer resultatet. Og en god overraskelse kommer der nemlig også! Forhåbentlig løfter jeg sløret for det hele en gang i næste uge.

missgrace_2_stormsmagasin

Fredag brugte jeg sammen med Jan. Vi har begge rigtig meget at se til og med forskellige arbejdstider, når vi ikke altid at se så meget til hinanden i hverdagen. Derfor havde vi sat hele dagen af til os. Og til hovedrengøring af køkkenet, men det springer vi let og elegant henover og starter med frokost hos en af vores yndlingsrestauranter i København, Atlas Bar. 2 x vegetar tortillas i solen - bedste start på dagen.

tivoli_6_stormsmagasin tivoli_2_stormsmagasin

Min date. tivoli_stormsmagasin

Og mig. Med krøllerne sikret mod blæsevejret og øjnene sikret mod solen med mine nye yndlingssolbriller fra Celine.tivoli_5_stormsmagasin

Og så en tur i Tivoli. Ved ikke hvordan det er lykkedes, men i de fire år vi har kendt hinanden er det ikke lykkedes os at tage i Tivoli sammen. Og vi bor endda virkelig tæt på. Men afsted kom vi og det var så godt at gjorde det. Vejret var helt perfekt og alt var så smukt.tivoli_4_stormsmagasintivoli_7_stormsmagasin

Og vi fik prøvet adskillige rutsjebaner og spillemaskiner og holdt i hånden i ballongyngen og skudt efter blomster og dåser og spist is og pomfritter og alt det der man skal, når man er i Tivoli.

 

tivoli_3_stormsmagasinJeg fik sågar en kæmpe stor hjerteballon inden vi gik hjem og jeg kunne ikke have været gladere. Lige indtil det selvfølgelig lykkedes mig at sprænge den et kvarter efter. Så trøstede Jan med aftensmad på Laundromat og lovede at vi snart skal i Tivoli igen. Og at jeg får en ny ballon.

English recap: Two wonderful days with photo shoot and a whole day in Tivoli with my husband! Use the Google Translation button to get the full translation!

Følg med på FacebookInstagram og Bloglovin'