An interview about my passion for vintage

https://vimeo.com/120744037 For et par uger siden havde vi besøg af Ulrik herhjemme. Ulrik er ansat på min gamle uddannelse Grafisk Højskole, som nu hedder Danmarks Journalist og Mediehøjskole, men det har jeg så svært ved at vænne mig til. Han havde fået til opgave at lave nogle små film om nogle af dem, som har været igennem uddannelsen Kreativ Kommunikation (mig!) og se hvordan, vi er kommet ud på den anden side. Uddannelsen handler om at lære at kommunikere kreativt (big surprise) og kan derfor bruges på mange forskellige måder. Mange får job i reklamebranchen, lige som mig selv, men Ulrik var mere interesseret i at høre om bloggen og da jeg elsker at fortælle om den, var det jo et perfekt match.

Og egentlig giver det rigtig god mening at snakke om vintagekjoler og kreativ kommunikation. For det er jo præcis sådan jeg har det med mine kjoler – for mig er det den ultimative måde at udtrykke mig på. Al tøj er jo et udtryk i sig selv, der ligger så mange bevidste og ubevidste signaler i det. Vintagetøj er ingen undtagelse – tvært imod. Næsten alle mennesker har nemlig et forhold til f.eks. en enkel 1940'er uniform, en blomstret 1950'er kjole eller spraglet 1970'er poncho. Ikke nødvendigvis fordi vi har oplevet tøjet i sin tid, men alligevel har vi en følelse omkring det – et minde, en oplevelse, nostalgi. Her er så mange muligheder for at lege med tøjet og jeg elsker at dykke ned i modehistorien og lede efter de forskellige udtryk i stedet for at lade mig nøjes med hvad designerne har kreeret for nuværende sæson.

Samtidig råber vintagetøjet op i 2015. Det ikke er tit vi ser den slags i gadebilledet og så er det som at få et kig ind i en tid, som for længst er forsvundet. Og dét skaber reaktioner. Ikke engang mit lilla hår, ring i næsen og slidte fløjlsbukser kunne skabe den opmærksomhed, som en simpel vintagehat eller -kjole kan. Det er da kreativ kommunikation, der vil noget.

Kreativ Kommunikation er for øvrigt en fantastisk uddannelse og jeg elskede virkelig de tre år jeg fik lov at lære og lege. Hvis du vil se hvad nogle af mine medstuderende laver nu, findes de andre film lige her.

English recap: An interview about my blog and my love to express myself through vintage.

New vintage robe, weekend plans – and a photo shoot!

robe_stormsmagasin Så blev det alligevel weekend! Og det trænger jeg i den grad til. Jeg er indtil videre ret billigt sluppet hvad det gælder graviditetsgener, til gengæld sover jeg så dårligt om natten. Hvis jeg da overhovedet sover. Det munder ud i nogle hårde zombi-lignende arbejdsdage, som jeg kun kommer igennem med lidt for meget sukker og andet stimulerende. Weekenderne derimod, de er på min side, for der kan jeg slappe af og sove, når jeg (og ham i maven) vil.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at lægge planer også, der er så mange ting jeg gerne vil. Denne weekend byder indtil videre også på lidt af hvert: Søndag er jeg inviteret til tekstforfatter workshop hos L'Oréal og tak for det. Det kan kun blive sjovt og spændende og der stod også noget med kage i invitationen, som bestemt ikke er at undervurdere. Lørdag står på kaffe med min veninde og indsamling af et par ting til næste weekend, hvor jeg får besøg af Carolina til et photo shoot. Vi skal forsøge os med den ældgamle kunst – graviditetsfotoet. Da Carolina først foreslog det, var det kun billeder som dem her som flakkede forbi mit indre blik. Faktisk kunne jeg slet ikke huske at jeg nogensinde havde set nogle billeder af gravide maver, som var bare nogenlunde – æhm – udholdelige. Men altså, det må jo komme an på en prøve. Og Carolina er heldigvis virkelig dygtig og har god stil, så jeg føler mig i meget gode og kompetente hænder.

I hvert fald har jeg tøjet klar – nyindkøbte vintageunderkjoler og -morgenkåbe fra LA. Elsker de delikate blonder på underkjolerne og det smukke broderi på kåben – jo det skal nok blive rigtig fine billeder. Men altså først næste weekend. Nu springer jeg direkte ud i denne og ønsker jer alle en FANTASTISK en af slagsen.

robe_2_stormsmagasin robe_3_stormsmagasinEnglish recap: Finally weekend! On sunday I'm going to a copywriter workshop for bloggers hosted by L'Oréal and on saturday I'm having coffee with a friend and looking for some things for a photo shoot next weekend. Shooting some pregnancy photos with the very talented Carolina and I'll be wearing the vintage slips and robe I bought in LA!

3 things I'll never say to a pregnant woman

pregnant_stormsmagasinDet er jo i virkeligheden en kæmpe kliche at snakke om hvor mange klicheer man må lægge øre til, når man er gravid. Ikke desto mindre er jeg ret overrasket over at det faktisk er rigtigt – det er helt vildt hvad man skal høre på. Jeg kan nok ikke sige mig fri for selv at have bidraget med nogle klicheer igennem årene, men forhåbentlig ikke for mange. Jeg tror det faktisk ikke, men det er alligevel mere forståeligt at folk som ikke før har været gravide, eller været tæt på en som var, kan falde i. Til gengæld forstår jeg SLET ikke at kvinder, som har været igennem samme mølle, kan sige så. mange. dumme. ting. Ud over at undres og frustreres over dette mærkelige fænomen, forsøger jeg at bruge det til noget godt og lover mig selv (og alle jer andre) aldrig at udsætte nogen for følgende:

1. Kommentarer om størrelsen på den gravide mave. Det er lige meget om du synes det er en lille eller stor mave. Ingen er særlig interesserede i din mening og den gravide kan alligevel hverken gøre til eller fra. Det er udfordrende nok at være gravid og opleve ens krop ændre sig drastisk uden at have kontrol over det – og din mening om størrelse eller udformning hjælper ikke. Nøjes med "du ser rigtig godt ud", det er altid dejligt at få at vide, gravid eller ej.

2. Bedrevidenhed. Aldrig fedt faktisk og andre kvinders graviditeter er bestemt ingen legal undskyldning. Jeg er sikker på at mange gør det af god vilje – de tror at de giver gode og velmenende råd, fred være med det. Andre er decideret nedladende uden egentlig grund. Og dét undrer mig. Tror det er lidt det samme syndrom som første års studerende oplever fra ældre elever. I stedet for opbakning og forståelse, skal den gravide have af samme skuffe som de selv har oplevet – hånlig latterliggørelse og sårende bemærkninger. Jeg har af flere omgange fået kommentarer om hvordan jeg på ingen måde skal regne med at leve mit liv, som jeg gerne vil. Bare fordi du også har børn, betyder det ikke at vi to er de samme mennesker og kommer til at håndtere ting og situationer ens. Tak for de gode råd, men nej tak.

3. At glemme kvinden bag maven. Ja, den er muligvis stor – fylder både fysisk og mentalt hos den gravide og dem omkring hende. Men det betyder jo ikke at der ikke længere er et menneske inde bagved. Personligt er jeg i hvert fald ikke interesseret i at snakke om graviditet og (slet ikke) barnevogne, babymos og institutioner hele tiden. Jojo, jeg skal have et barn og det er da spændende nok, men jeg er altså stadig den samme – har også drømme, tanker og ideer om alt muligt andet end børn.

Billedet forestiller forresten den meget omtalte mave i dagens glimmervintagekjole med dertilhørende glimmerbælte. Og glimmercardigan. Også kaldet discokugle i forklædning.

English recap: 3 things I'll never say to a pregnant woman. Use the Google Translation button to translate.

On my side of the bed

nighttable_2_stormsmagasin For lang tid siden (næsten et år måske?) købte jeg den fineste lille sengehylde hos Affär. Jeg har virkelig glædet mig til at få den sat op, men af en eller anden grund skete det ikke lige. Før nu altså. Op kom den med vaterpas, rawplugs, boremaskine og det hele. Og jeg klarede det helt selv. Eftersom den sidder på min side af sengen, har jeg også stået for indretningen – blomster og pastelfarver blev bærende element. nighttable_3_stormsmagasin

Det fine print købte vi på vores tur til LA og er et dejligt minde at vågne op til. Og Tromborg Lipcure har jeg altid indenfor rækkevidde. Altid.

nighttable_stormsmagasinUnder skuffen ligger et par magasiner og to bøger – Vi, de druknede af Carsten Jensen, som jeg elsker og læser for anden gang. Og Politikens Graviditetsbog som jeg forsøger at læse lidt i en gang imellem. Sidst kom jeg igennem et par sider om smertelindring ved fødslen (hvor der indgik mange lange og ganske ubehagelige ord) og gik lidt i panik. Så nu får den lov at ligge indtil jeg genvinder modet. Det er vist sådan en bog man tager i små doser. På gode dage.

English recap: A new old shelf by the bed. And the stuff I put on it.

Lately on Instagram

Det gik pludselig op for mig at det var gået lidt i stå herinde, tiden er ligesom bare forsvundet og jeg kunne ikke rigtig huske hvad jeg egentlig har lavet. Heldigvis fungerer Instagram lidt ligesom en visuel dagbog for mig (når jeg altså husker at opdatere den), så her er et par glimt fra de sidste par uger.29weeks_stormsmagasin

Der ryger jo en del timer med at arbejde. Og med at sove. Og spise. Ikke mindst fastelavnsboller – både hjemmebagte og hjemmehentede fra diverse bagere. Herover er en klassiker fra Lagkagehuset, den var vældig god. En blanding af rabarber og Sarah Bernard, så vidt jeg husker.

Gravid er jeg jo også stadig. Og bliver mere og mere for hver dag der går. Billedet er fra uge 29 og nu er jeg allerede i uge 31, næsten 32 (ca. 7 måneder for dem, som ikke lige går rundt og tæller uger). Tiden flyver altså afsted og jeg indså heldigvis også at jeg nok blev nødt til at tage mig sammen, hvis jeg skulle nå at melde mig til noget forberedende. Det gjorde jeg så – fødselsforberedelse hos Den Gode Fødsel (som jeg allerede er vældig begejstret for) og gravid yoga, som startede i går. Det er virkelig en lettelse at jeg endelig kom i gang med det, der er kun to måneder til min termin. burlesk_bremen_stormsmagasin

Sidste fredag var jeg inviteret til Burlesk på Bremen og det var sådan en dejlig aften. Først middag med min fine veninde, Rikke, på Madklubben, derefter videre til Bremen hvor vi mødtes med Milan til Cabaret New Burlesque og afterparty. Miss Mia, som jeg først lærte at kende igennem hulahoptræning er efterhånden blevet en god veninde også og det var så godt at se hende optræde – det der med alle de der ringe som snurrer på arme og ben samtidig, det vil jeg også kunne!snow_stormsmagasin

Og så var der nogle fine dage med sne. Er ellers slet ikke snetypen, men må indrømme at det var rigtig rart. Især fordi solen og skinnede og alting så så flot ud – i hvert fald fra vores varme køkken. Plakaten spottede jeg en morgen på vej til arbejde i en fin lille plakatbutik på Østerbro. Jeg elsker det grafiske udtryk, fontene og farverne, SÅ smuk altså.

English recap: A few Instagram glimpses of my life lately...

Indoor spring!

spring_2_stormsmagsin Det er så absolut på tide med noget forår, hva? Jeg kan i hvert fald næsten ikke klare flere kolde dage, men bliver jo nok nødt til at bide i det sure æble og tage de sidste vinterkrampetrækninger med. Men indenfor i vores lejlighed, der er det forår!

Udover forår så har jeg også en svaghed for gamle champagneglas og -skåle og har efterhånden en god lille samling forskellige slags. Og det fine er, at de jo også kan bruges til så meget andet end champagne. F.eks. til at have fine blomster i. Og påskeæg. Så det har jeg. Alt sammen på det bedste mintfarvede fad, jeg købte på loppemarked i Forum for et par år siden. Hopla – instant forår!

spring_3_stormsmagsin

spring_4_stormsmagsin

English recap: I. Need. Spring. Now.

My 60s New Years Eve gown from LA

60s_gown_2_stormsmagasinSå her ligger jeg altså. Syg i min seng på 6. dag. Og det er ret kedeligt. Til gengæld fik jeg taget nogle billeder af denne kjole sidste weekend og jeg får det allerede lidt bedre bare ved at kigge på dem. Da vi skulle holde nytår i LA, håbede jeg på at kunne finde en vintagekjole til lejligheden. Det gjorde jeg heldigvis og valget faldt på denne bløde, ferskenfarvede skønhed. Lang og med klassisk 1960er snit under brystet og ikke i taljen – passer derfor perfekt til en gravid mave. Jeg købte kjolen i en af de mange vintagebutikker på Magnolia Boulevard, navnet husker jeg ikke lige nu. Men det finder jeg snart ud af, for jeg er nemlig i gang med at lave en LA vintage guide. Ikke at jeg har det komplette overblik over hele byen og alle de uendelig mange butikker der findes, men et par fik jeg da besøgt.

Håber lidt på at jeg stadig kan klemme mig ned i kjolen til Burlesk d. 13. februar. Det ville være ret perfekt. Og dejligt at få brugt kjolen igen inden den for alvor bliver for lille. 60s_gown_stormsmagasin60s_gown_3_stormsmagasinEnglish recap: Found this pretty 1960s dress in LA for New Years. Was just perfect for my pregnant belly...

About shoes

For et par dage siden fik jeg en sød mail fra Karin med et spørgsmål om sko. Jeg er bestemt ingen skoekspert, men forsøger at svare så godt som muligt. Har I gode tips til Karin, må I meget gerne skrive dem i kommentarfeltet! … Jeg er 42 år og har - siden jeg kan huske det - altid været fascineret af de flotte kjoler fra 40'erne og op til 60'erne. Jeg har tabt mig 34 kg og kan endelig være i dem og nu er jeg begyndt kun at gå i kjoler. Men hvilke sko skal jeg vælge i denne kolde og våde tid? Jeg synes det er svært, for de sko jeg har set på diverse gamle billeder, kan jeg ikke finde efterligninger af. Så jeg håber, du har tid og lyst til at guide mig lidt… 

 

Kære Karin

Tak for din mail og dit gode spørgsmål. Det der med sko, synes jeg også altid er en udfordring. Helt vildt svært faktisk. Ingen er vist i tvivl om at jeg holder meget (MEGET) af mine vintagekjoler og som den kærlige og overbeskyttende mor jeg er, finder jeg sjældent nogle sko, som jeg synes er gode nok til mine kjoler, haha! Det virker nok på mange som et ganske ligegyldigt og overanalyseret problem, men i mit univers fylder det faktisk en hel del.

swedishhasbeens_3_stormsmagasin

Jeg køber meget sjældent vintagesko, de er desværre næsten altid for små og derudover tror jeg det er bedst for foden at få lov forme skoen fra ny. Og altså ikke gå i sko, som allerede er formet af en anden fod. Derfor bliver det nye sko. Desværre findes der helt utrolig mange grimme sko derude. Hvad skal alle de mærkelige snører, nitter og neondetaljer gøre godt for? Og hvorfor er kvaliteten så dårlig? Bliver faktisk ret chokeret hver gang jeg vover mig ud på skomarkedet efter noget nyt. Det er derfor ikke noget jeg gør så tit, jeg synes det er meget sjovere at finde en ny vintagekjole. Men når jeg gør, så leder jeg gerne efter nogle rimelig enkle, men med fine detaljer.

Mine kjoler fylder meget visuelt – de er farverige og mønstrede og derfor er det vigtigt at skoene ikke "slås" med kjolerne. Det betyder ikke så meget for mig om det ligner sko fra 40erne eller 50erne, men mere at de visuelt og kvalitetsmæssigt lever op til kjolerne – og ikke overtager, men komplimenterer. F.eks. kan jeg rigtig godt lide Swedish Hasbeens. De er enkle, grafiske og findes i så mange fine farver. Kvaliteten er også god og de er meget behagelige at have på selvom de er høje. Edith & Ella laver også altid rigtig mange fine, feminine sko og de to par jeg har er nogle af mine absolutte favoritter. Havde jeg flere penge ville jeg elske at investere i nogle fra Sonia Rykiel eller Marc Jacobs.

IMG_02632

Men en ting er jo at finde sommersko. Noget helt andet er at finde sko til den danske kolde, våde vinter – det er ikke nemt. Hvis du gerne vil have nogle som ligner noget fra 40erne og 50erne vil jeg anbefale at kigge hos Miss L Fire og B.A.I.T, de laver begge fine reproduktioner. Jeg har aldrig haft nogle af deres sko, så jeg ved ikke hvordan kvaliteten er. Og ellers er mit bedste bud at finde nogle enkle støvler i god kvalitet, som ikke ser alt for moderne ud. Prøv at kigge hos nogle af de mere klassiske mærker. Jeg har selv købt disse korte støvler fra Ecco i år, de er meget behagelige, vandtætte og det perfekte miks af vintage og moderne. På mit arbejde har jeg højhælede sko stående, som jeg skifter til, så jeg ikke behøver at gå rundt i støvlerne hele dagen.

Håber du blev lidt klogere.

Kærlig hilsen Pia

 

 

English recap: Question and answer about shoes.

 

I'm officially grown up.

carpet_2_stormsmagasinFør jul var jeg en tur i IKEA for at købe nogle forskellige ting. Vi manglede bl.a. nogle lamper i køkkenet og et tæppe i stuen. Jeg ved ikke hvad det er med mig og tæpper under sofabordet – jeg synes det er meget voksent. Derfor har jeg også længe holdt lidt igen. En ting er at være 30, have fast job, (stort) lån i banken, pensionsopsparing, vielsesring på fingeren og et barn på vej. Noget helt andet er at have et tæppe i stuen. Dét er voksent. Men jeg overgav mig og vi købte et tæppe. Og jeg er vildt glad for det. Det er rigtig pænt, synes jeg og meget behageligt at have fødderne på. Voksenanbefaling hermed givet videre herfra. carpet_stormsmagasinEnglish recap: We bought a new carpet in IKEA and I feel like a real grown up!

The Vintage Post + interview

thevintagepost_interview_stormsmagasinTilbage i juli måned tikkede en mail ind i min indbakke. Hele vejen fra Australien og med en forespørgsel på et lille interview til et nyt vintage website. Australske Trish Hunter (fra vintagebloggen Trish Hunter Finds) har skabt et fantastisk vintageunivers på nettet – The Vintage Post. The Vintage Post er ikke længere kun Trishs egen personlige blog, men et større og mere omfattende website som rummer masser af interviews, gode tips og butikker – alt sammen vintage, selvfølgelig. Websitet gik i luften lige før jul og jeg er virkelig oprigtig imponeret. Det er så gennemført og indeholder timevis af god læsning, en klar anbefaling herfra!

Og nu ligger mit lille interview også på The Vintage Post – har du lyst, kan du læse det lige her!

English recap: Trish Hunter (from the former vintage blog Trish Hunter Finds) just launched a very impressive vintage website The Vintage Post. And there's even an interview with me, yay! Check it out!

Stormy polka dots!

polkadots_stormsmagasin I går vågnede jeg op til en grå, våd og blæsende januarlørdag. Sådan en dag, hvor man har lyst til at blive under dynen hele dagen og glemme at verden udenfor eksisterer. Men op skulle jeg og ud skulle jeg. Og hvordan bekæmper man så den våde dyne af mørke, som lægger sig over Danmark en gang i mellem? Mit bedste råd er farver og mønstre – her i form af en lyseblå vintage frakke, prikket tørklæde fra Magasin til at holde på håret og prikket vintage paraply. Og rød læbestift naturligvis. Altid rød læbestift.

God søndag!

English recap: Yesterday was a grey, cold, wet and stormy day in Copenhagen. This is what I wore to beat the weather!

I'm on the radio!

radio_stormsmagasin Hvad skal man lave på sådan en regnfuld januarlørdag? Man kunne jo eventuelt tænde for radioen og lytte til Romerriget på Radio 24/7 med Knud Romer kl. 16.05 - 17.00 – der gæster jeg nemlig programmet og snakker med andre nørder om begrebet retro.

Vi høres ved!

English recap: I'm on Danish radio today discussing retro!

Bye bye 2014 / part 2

This years vintage Christmas cards with crackers and angels

christmascards_2_stormsmagasinJeg ville gerne sende nogle ægte vintagejulekort i år, så da vi var på Forum Loppemarked sidste måned, ledte jeg efter noget som kunne være egnet. På den samme stand fandt jeg både gamle uskrevne kort, glansbilleder og en lille æske fine knallerter – alt sammen helt perfekt til de julekort jeg havde i tankerne. Jeg ville nemlig gerne kunne lægge et par fine småting i konvolutten sammen med kortet, det giver det lidt mere personlighed, synes jeg. Og noget fint at gemme på. Før har jeg lavet brændte mandler, som jeg har lagt ved i en lille pose, denne gang blev det glasbilleder og knallerter. Jeg fandt desværre ikke nogle gamle konvolutter, til gengæld havde Tiger nogle som var rigtig fine, så dem blev det i stedet. Vintagejul i en konvolut! christmascards_3_stormsmagasinchristmascards_stormsmagasin

English recap: Found some pretty postcards, crackers and beautiful angels at the flea market last month and decided that they would be perfect to send out as Christmas cards. Vintage Christmas in an envelope!

See you next year!

LA_3_stormsmagasinOg så blev det endelig torsdag og tid til at vinke farvel til den grå december i København og hej til (forhåbentlig) solrige Los Angeles! 15 dage, jul og nytår skal tilbagelægges i denne vidunderlige og mærkelige by – og jeg glæder mig helt vildt. Bare mig og Jan og den voksende mave. Og en masse vintage, koncerter, veggie burgere, is, basket kampe, pladebutikker og gode oplevelser. Jeg har lavet et par enkelte indlæg, som kommer automatisk, mens vi er væk. Men har I lyst til at følge med i LA bliver min Instagram og Facebook uden tvivl opdateret.

Sidste år var vi på bryllupsrejse hele oktober i USA, men nåede kun to dage i LA. Her er lidt billeder fra sidste besøg.

LA_4_stormsmagasin LA_stormsmagasinMilkshakes og diners. Det kommer vi heller ikke udenom denne gang.

LA_2_stormsmagasinGriffith Observatory med den smukkeste udsigt over byen. Alt virker så fredfyldt deroppe. Denne gang vil jeg se det, når solen er gået ned.

LA_7_stormsmagasinHalloween i El Capitan biografen. Vi så naturligvis The Nightmare before Christmas. Med sne og fyrværkeri og den slags. Kun i USA. Satser på at de viser nogle julefilm i denne omgang.

LA_5_stormsmagasinJames Dean statuen ved Griffith Obeservatory hvor en scene fra Rebel Without a Cause blev optaget. Classic.

English recap: We're leaving for LA today! Going to spend Christmas and New Years, let me know if you have any good ideas on what to do and where to go.

It's a BOY!

boy_4_stormsmagsinJep. Behøver vist ikke sige så meget andet – vi skal have en dreng! Ikke at det betyder noget om det er en dreng eller pige. Til gengæld er det med til at gøre det hele lidt mere virkeligt. Jeg begynder også så småt at kunne mærke et lille liv indeni, men synes stadig det er lidt svært at forstå. Vores familier, og i særdeleshed min mor, synes dog at forstå det ganske udemærket. Selv har vi ikke gjort de helt store forberedelser endnu, men min mor er i den grad påbegyndt den lille garderobe – hvilket jo også er ret vigtigt. Heldigvis har hun rigtig god smag og lytter også tålmodigt til mine mange holdninger. Når det kommer til tøj, har jeg en mening om alt. Disse to små trøjer er kun et lille udpluk af den stak strik, som allerede pynter hjemme i lejligheden. Strikket efter vintagemønstre og med vintageknapper, naturligvis.

Mens min mor strikker, er jeg til gengæld på jagt efter mere fint baby/børnetøj (og meget gerne vintage!). Så har I gode forslag, vil jeg elske at høre fra jer. Både webshops og fysiske butikker er godt!

boy_3_stormsmagsin

boy_stormsmagsinEnglish recap: We're having a boy! Not that it matters to me whether it's a boy or a girl, but it makes it seem more real to me. My mum on the other hand has no problems realizing we're having a baby and she started the knitting months ago. And while she's knitting I'm starting to look for cute vintage baby and children's clothes - can you recommend shops or webshops? I would be very grateful.

Bye bye 2014 / part 1

byebye2014_stormsmagasinJeg har aldrig haft en særlig god hukommelse. Jeg kan naturligvis huske vigtige detaljer, som hvilken kjole jeg havde på til hvilken lejlighed, men de store træk nærmest fordufter fra min hjerne. Derfor er det en fordel for mig at blogge – på den måde kan jeg gå tilbage i arkiverne og gense hvad det nu var der skete. 2014 er ved vejs ende og året er fløjet afsted. Sikkert fordi jeg er blevet ældre, men også fordi at det har været et virkelig dejligt og begivenhedsrigt et af slagsen. Endnu en gang har jeg brugt bloggen til hjælp og hvis du har lyst til at se lidt af det jeg oplevede i løbet af året, er her en stak highlights fra første halve år.

Jeg...

Savnede sol og sommer

12070735724_1da1cda972_b

Funderede over en læserkommentar om hvorvidt det er gammeldags at være vintage?

boligliv_stormsmagasin

Luftede min smukke Lill Ann frakke

foto-289

Gjorde forårsrent i vintagegarderoben

springcleaning_7

Købte en meeeeeget fin Elsa Schiaparelli hat

schiaparelli_2_stormsmagasin

Viste hvad jeg gemmer under vintagekjolerne...

skirts_stormsmagasin

Gav tips til vintageshopping

Malmo_15

Og brugte dem da jeg var en tur i Malmö

Malmoguide_6_stormsmagasin

Var på shoot med mine vintagekjoler hos fotograf Niels Ditlev

1704_2_stormsmagasin

Og af billederne blev der nye visitkort til Storms Magasin

stormsmagasin_postkort_web5

Og sluttede af med den dejligste sommerferie hjemme i København

foto-17

English recap: 2014 went so fast - here's some of the highlights from the first 6 months...

Hello new old rocking horse!

new_1_stormsmagasinOg så fik den kommende vinter lige markeret sig. Det er ellers ikke mange dage siden at jeg jublede over endnu ikke at være syg, da det virker som om alle omkring mig falder som fluer. Jan lå i sengen en uge med halsbetændelsen fra helvede og jeg passede virkelig på ikke at blive smittet og følte mig meget heldig, da det også var tilfældet. Men så kom turen også til mig og jeg ligger nu i sengen på dag nr. 2 uden rigtig at kunne trække vejret og føler at mit hovede er ved at eksplodere af snot (beklager de visuelle følger). Jeg er så dårlig til at være syg, synes det er uendelig kedeligt. I weekenden havde jeg det til gengæld rigtig fint og fik langt om længe kigget forbi Lea i Affär. Min lyst til at købe noget som helst har virkelig været sat på stand by de sidste par måneder, da det der med at være to i en krop gør mig så træt. Til gengæld indbyder det også til at dykke ned i en ny shopping-kategori, som må være det næstbedste efter vintagekjoler: vintage-børne-ting-og-sager. Vi har stort set ikke købt noget endnu, men måtte altså have denne fine rulle/gyngehest med hjem. Fik heldigvis også taget et par billeder af den mens der stadig var lys udenfor. Jeg ved godt at der er lang tid til at den kommer i brug, men indtil da pynter den jo også rigtig fint på vores stuegulv. Og jeg kan mærke at det gør noget for mig at få nogle børneting ind i vores hjem, det hjælper på forståelsen af hvad det egentlig er, der er ved at ske. Den fine plakat fik vi i bryllupsgave af søde venner og er original fra 50'erne/60'erne. Den skal vi simpelthen til at få hængt op, det begynder at blive lidt pinlingt...

English recap: I'm sick in bed and I hate it. On the other hand it gives me the opportunity to show you this pretty rocking horse I bought last weekend at my favorite retro/vintage shop Affär!

 

This is my happy face

piastorm_christianevaaben_2 Sådan ser jeg ud, når jeg er glad. Ja, sådan helt almindelig livet-er-godt-og-jeg-har-weekend-glad.

Jeg har aldrig været den meget smilende og grinende type og bliver det heller aldrig. Jo, jeg er faktisk glad, jeg smiler og griner bare ikke hele tiden. Og det er helt okay. Jeg kan også været ret seriøs, melankolsk, overvejende, trist, eftertænksom og sur – og det er jeg altså ikke ked af. Jeg bruger en del tid med de følelser og får faktisk rigtig meget god energi ud af det. Bliver inspireret og får nye ideer. Hvornår er positivitet, ja-hat, cheer up, evig optimisme og alt det der blevet det eneste rigtige? Jeg gider simpelthen ikke være så glad hele tiden. Synes helt ærligt at det er dybt anstrengende. Og så er jeg også et langt mere følende og sammensat menneske end altid happy-go-lucky. Heldigvis.

Jeg har flere gange fået at vide at jeg virker snobbet og sur fordi jeg ikke altid udstråler en umiddelbar glæde. Og det sker stadig. Det går mig ikke helt så meget på mere, som det gjorde før i tiden. De første par gange det skete, blev jeg virkelig ked af det, for det er jo slet ikke sådan jeg føler mig. Faktisk føler jeg selv at jeg grundlæggende er et ret positivt menneske. Det har mange gange undret mig at folk har brug for at påpege hvordan de tror mit humør er. Tror. Tænker de virkelig at jeg bliver gladere ved at fortælle mig at jeg ser sur ud? Jeg ved det ikke, forstår simpelthen ikke logikken. Jo ældre jeg bliver, jo mere affinder jeg mig heldigvis med det. Hvordan jeg selv er og hvordan folk sommetider reagerer. Fint nok, jeg gider ikke bruge så meget energi på det længere.

Billederne ovenover er taget af fine Christiane Vaaben. Faktisk dagen før jeg fandt ud af at jeg var gravid, hvilket jeg blev meget glad for. Men også overrasket, skræmt og overvældet. Livet er ikke så simpelt og det er jeg til gengæld rigtig glad for. Alt andet ville da være vanvittig kedeligt.

10805109_10152775565469070_1305934993_n

3 winter related blog posts too good not to share

wintertips_stormsmagasinJeg holder meget af at følge med i andre blogs. Der er så mange fine, gode og inspirerende at jeg nogle gange næsten kan få åndenød ved tanken om alle de indlæg der er der ude, som jeg med sikkerhed misser. Der findes simpelthen ikke tid nok i verden til at nå dem alle sammen. Anyways, så bruger jeg Bloglovin' til at holde styr på mine yndlingsblogs og gemmer de indlæg, jeg gerne vil vende tilbage til senere. Listen er lang, men her er et par, som egner ekstra godt til den kolde mørke tid vi går i møde. Noget til den knurrende mave, noget til den kolde krop og noget til de tørre læber!

15138565623_48e2f34dc6_b

De her oliven-gruyere-snegle ser altså virkelig gode ud. Og må være fantastiske til en skål varm suppe - bedste comfort food. Find opskriften her hos Joy the Baker.

IMG_2849

Emma har lavet en mini guide, om hvordan man bruger vintage, når vejret bliver koldere. Jeg kunne ikke være mere enig. Læs guiden her!

Untitled-4Og til sidst en opskrift på hjemmelavet økologisk læbepomade som dufter af chokolade, honning og appelsin. Lyder helt vildt lækkert, kunne dog være bange for at jeg kom til at slikke det af læberne, så snart det var smurt på. Find opskriften hos Evelinas Ekologiska lige her!

English recap: A few winter related blog tips!